Artikel
Skriftlighed i IØ som en tilpasningsdygtig metode
En guide til italesættelse af skriftlighed i IØ som metode, der kan tilpasses niveau, årgang og elevernes faglighed.
Denne artikel har fokus på den skriftlige dimension i IØ (uagtet om det er på A eller B-niveau), hvor der især har været fokus på at lære at koble teori og empiri sammen.
Baggrunden for artiklen er de udfordringer vi som undervisere har oplevet i de sidste 5-6 år, og hvordan vi både hver især og sammen har forsøgt at tackle disse udfordringer med fokus på den skriftlige dimension.
Vi tre forfattere har således udarbejdet en ”metode”, som relativt nemt kan tilpasses både klasse, årgang og elevtype ift. sværhedsgrad og som forsøger at møde alle eleverne der hvor de er, ved hjælp af Toulmins argumentationsanalyse, farvekodning og teoretisk viden fra Bandura og Vygotsky.
Der er undervejs både info om teorierne bag, tankegangene og forslag til konkrete øvelser, som man som underviser kan anvende i sin egen klasse. Der er mange måder at opnå det samme resultat på og dette er blot vores forsøg/ide til hvordan man kan inkorporere den skriftlige dimension med fokus på den skriftlige eksamen på alle 3 år ved at tydeliggøre krav og eksempler på, hvordan man kan lære eleverne at kombinere teori og empiri.
Kreditering
Nina Kristiansen (Niels Brock), Ditte Linneboe Jæger (Niels Brock) og Ida Sophie Tacula Plum (Niels Brock).
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.