Artikel
Børns perspektiver – fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver
At inddrage børns perspektiver er afgørende ikke kun for succes i arbejdet med at sikre trivsel for alle børn, men i særdeleshed også som et væsentligt element i at værne om børns sikkerhed og udvikling.
Det kan være en udfordring for fagprofessionelle at tilvejebringe børns perspektiver i forhold til, hvordan man helt konkret griber det an.
Formålet med denne vidensindsamling fra VIVE er et forsøg på at imødekomme denne udfordring, ved at præsentere forskellige metoder til, hvordan man som fagprofessionel i pædagogiske, didaktiske og socialfaglige sammenhænge kan arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver. Fokus er på børn i alderen 0-12 år.
To konkrete bidrag til praksis
Vidensindsamlingen har to konkrete bidrag til pædagogisk-didaktisk og socialfaglig praksis:
- Tommelfingerregler i form af generelle etiske og tværgående overvejelser samt opmærksomhedspunkter, man som fagprofessionel kan anvende til at sikre gode rammer for, at børn kan udtrykke deres perspektiver.
- Syv forskellige metoder, der kan inspirere fagprofessionelle til at planlægge samtaler med børn på måder, der kan nuancere og udfolde børns perspektiver
Hent rapport og hovedresultater
På vive.dk kan du finde rapport og hovedresultater. Derudover kan du høre seniorforsker Anne Marie Villumsen præsentere videnssamlingen "Børns perspektiver - Fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver"
Hent materialet her på vive.dk.
Kreditering
Vidensindsamlingen er udarbejdet under Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv. Materialet er udgivet i 2024 og finansieret af VIVE.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.