Digitalisering i gymnasiet set fra elevers perspektiv

Konkret kan rapporten bidrage med et videngrundlag til at kvalificere de valg, som det enkelte gymnasium skal træffe i forbindelse med skolens tilgang til og strategi for digitalisering, herunder bidrage til, at skolens strategi tager udgangspunkt i elevernes digitale virkelighed.

Hovedpointer

1) Gymnasieelever anvender i stor udstrækning digitale teknologier 

Brugen af digitale teknologier i relation til skole og undervisning er udbredt og kobler sig til mange af elevernes arbejdsprocesser. Brugen sker nogle gange på lærerens initiativ og andre gange på elevernes eget. 

Lærernes rammesætning samt måden eleverne bruger teknologierne på, er afgørende for, hvilken betydning teknologierne får for elevernes arbejds- og læreprocesser.

2) Gymnasiereformens digitale kompetencemål er relevante, men endnu ikke nået 

En del af gymnasiereforms fokus på digitalisering kræver, at fire digitale kompetencetyper implementeres i læreplanerne: informationskompetencer, produktive kompetencer, deltagelseskompetencer og it-operationelle kompetencer.

Undersøgelsen peger således ikke på nye kompetencetyper, dog at det stadig kræver en indsats at sikre, at alle elever besidder disse kompetencer.

3) Eleverne har forskellige forudsætninger for og tilgange til at bruge digitale teknologier

Eleverne er vant til at bruge digitale teknologier i fritiden. Det betyder dog ikke, at de ved, hvordan digitale teknologier anvendes bedst i en faglig sammenhæng. Det kræver nemlig digitale kompetencer, herunder tekniske kompetencer og en faglig forståelse.

Nogle elever oplever digitale teknologier som en ressource i fagene, mens andre oplever dem som en barriere.

4) Elevernes brug af sociale medier kan smitte af på deres faglige brug af digitale teknologier 

Elevernes brug af sociale medier bærer præg af hurtighed, og det kan have indflydelse på deres tilgange til at bruge digitale teknologier i faglige sammenhænge ved at overføre denne hurtighed, eksempelvis når de skal søge information eller lære nye teknologier at kende.

En prøv dig frem-tilgang kan betyde, at eleverne hurtigt lærer at bruge nye teknologier, dog kan det også medføre, at eleverne ikke reflekterer over, hvilken anvendelse af teknologierne der giver størst fagligt udbytte. Andre elevers tilgang er netop præget af refleksion og grundighed, eksempelvis ved at finde det bedst mulige svar, frem for hurtigt.

5) Arbejdsformer henholdsvis med og uden digitale teknologier supplerer hinanden             

Arbejdsformer med og uden digitale teknologier kan supplere, men ikke erstatte, hinanden. Eksempelvis kan brugen af digitale værktøjer til opgaveløsning i matematik og naturfagene give eleverne mulighed for at arbejde med mere komplekse opgaver og omvendt kan udregninger i hånden give eleverne en grundlæggende matematisk og naturfaglig forståelse, som de digitale værktøjer ikke giver dem.

6) Digitale læringsfællesskaber giver både nye muligheder og nye udfordringer 

Dele af elevernes læringsfællesskaber digitaliseres, eksempelvis ved at gruppearbejde foregår via digitale delingsdokumenter, eller ved at faglige diskussioner med klassekammerater gennemføres på Facebook, og det indebærer både nye muligheder og nye udfordringer.

Digitale delingsdokumenter gør gruppearbejde uafhængigt af tid og rum og muliggør løbende faglige diskussioner. Dog anvender nogle elever disse dokumenter som uddelegeringsværktøjer frem for samarbejdsværktøjer, netop fordi eleverne ikke er fysisk tilstede sammen i processen.

7) Digitale arbejdsformer kræver udvikling af feedback- og evalueringsformer 

Digitale teknologier stiller nye krav til feedback- og evalueringsformer og giver mulighed for andre typer af evaluering og feedback. Eleverne oplever, at det varierer, om digital evaluering og feedback bidrager til deres faglige udvikling, og eleverne er særligt glade for videofeedback, hvor læreren eksempelvis filmer elevens opgave og løbende indtaler sin feedback. Her oplever de at få en mere målrettet og konkret feedback, hvor de får et større udbytte, ved at den er mundtlig.

8) Lærere og elever skal finde balancen i elevernes brug af sociale medier 

Eleverne beskriver, hvordan sociale medier bliver brugt flittigt i faglige sammenhænge, og hvordan de kan medføre store forstyrrelser i undervisning. At håndtere digitale forstyrrelser er en digital kompetence, som eleverne skal opnå i gymnasiet, og det er vigtigt, at lærerne hjælper eleverne med at blive bevidste om, hvordan sociale medier påvirker koncentrationen, og giver dem redskaber til at lukke for de forstyrrende medier.

Perspektivering

Elevernes perspektiver på anvendelsen af digitale teknologier i skole- og undervisningssammenhæng giver anledning til, at skolerne særligt diskuterer otte spørgsmål. 

Diskussionsspørgsmålene er følgende:

• Hvordan kan elevperspektiver inddrages i drøftelser om skolens tilgang til og strategi for digitalisering i undervisningen? 

• Hvad er formålet med at inddrage digitale teknologier i undervisningen? 

• Hvordan skaber lærere, ledelse og elever den rette balance i elevernes brug af sociale medier? 

• Hvordan understøtter læreren elevernes arbejde i digitale læringsfællesskaber? 

• Hvad kræver det af eleverne at kunne bruge digitale teknologier i en faglig sammenhæng? 

• Hvilke forudsætninger har eleverne for at bruge digitale teknologier? 

• Hvilken betydning har brugen af digitale teknologier i undervisningen for lærerrollen og lærer-elev-relationen? 

• Hvordan kan lærere og ledelse udvikle feedback- og evalueringsformer, så de afspejler digitale arbejdsformer? 


Find materialer og rapport

Find rapport og "Guide: 5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen" på eva.dk

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) og udgivet i 2017.

Undersøgelsen er baseret på interview med og logbøger udfyldt af elever på seks gymnasier suppleret med lærer- og ledelsesinterview. Der er tale om skoler fordelt på stx, hhx og htx over hele landet.