Forskning og viden

Anvendelse af digitale undervisningsmaterialer

Udgangspunktet for denne rapport har været en undersøgelse af, hvordan udviklede e-læringsprodukter bliver anvendt, og hvilke erfaringer lærere og kursister/elever har haft med produkterne. 

Formål

Formålet med denne rapport er at fremlægge resultaterne af kvalitetsfølgegruppens empiriske undersøgelse af Projekt e-læring. Projektet har produceret og afprøvet 40 e-læringsprodukter inden for en bred vifte af fag på AVU, HF og det almene gymnasium.

Hovedpointer

  • Undersøgelsen peger først og fremmest på, at det er væsentligt at arbejde med en udvidet forståelse af e-læringsprodukter. Det indebærer, at man ser på flere dimensioner af et produkt og ikke alene betragter det som et digitalt undervisningsmateriale.
  • Undersøgelse viser, at det er meget relevant at arbejde målrettet med tilrettelæggelse af kommunikative rammer for undervisningsforløb. Det står klart at elever og kursister har et stort kommunikationsbehov i forbindelse med deres uddannelsesforløb, der til dels kan imødekommes gennem forskellige anvendelser af it.
  • Der er et stort potentiale i at udvikle, hvad man kan betegne som teknologiske rammer for undervisningsforløb. Disse rammer skal udvikle en form for infrastruktur for kursisternes/elevernes og lærernes aktiviteter i et undervisningsforløb.
  • I et didaktisk perspektiv, er der en pointe i at betragte undervisningsmaterialer, som bestående af mange parametre, der skal tænkes med, når lærerne skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. I den sammenhæng er det væsentligt, at lærerne ser undervisningsmaterialer som en dynamisk størrelse, der kan bruges på forskellig vis i forskellige kontekster og dermed også anvendes af elever med forskellige faglige og sociale behov.

 

Find rapporten

Find rapporten på gymnasieforskning.dk (PDF)

Faktaoplysninger

Rapporten er udgivet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet i 2013.

Kvalitetsfølgegruppen har foretaget empiriske undersøgelser bestående af 15 observationer af undervisning og 21 interviews (9 med lærere, 12 med elever/kursister).

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.