Artikel
Info om eksamen på a- og b-niveau
Efter reformen er eksamensformen i international økonomi på a og b ændret. Der er nu kun én eksamensform. Her kan du læse mere om den ændrede eksamensform.
Den ny eksamensform er en konsekvens af, at vi ifølge de nye læreplaner skal omlægge undervisningen til i højere grad at tage afsæt i problembaseret og undersøgelsesbaseret læring.
Det kræver, at eleverne trænes dels i elevstyret læring, dels i at udarbejde problemstillinger og problemformuleringer inden for et givet tema inden eksamensprojektet.
Forløbet er delt i 3 faser
Fase 1
I grupper eller individuelt udarbejder eleverne et projekt omhandlende tema, hvor det er muligt for eleverne at vælge at fokusere på alle områder inden for kernestoffet. De er på den baggrund mest oplagt at temaet er et konkret land, en region eller en gruppe af lande med fællestræk (f.eks. lande der har indgået et økonomisk fællesskab)
Eksamensprojektet udarbejdes i undervisningstiden og udgør ca. 20 timer. Produktet eleverne skal aflevere bestemmer du selv, men det er ikke tilrådeligt, at det er en synopsis.
Det er vigtigt, at du som lærer ikke evaluerer eller vurderer projektet. Alternativt kan man udpege opponentgrupper, der kan give hinanden feedback.
Fase 2
Individuelt udarbejdes herefter en synopsis, som sendes til censor i tilfælde af udtrækning til eksamen.
Denne synopsis udgør eksamensgrundlaget og skal afleveres inden udtrækning.
Det er op til den enkelte underiser at vurdere om eleverne arbejder hjemme, i skolen eller i en kombination.
Synopsis skal sendes til censor.
Fase 3
Fase 3 er kun relevant hvis eleverne udtrækkes til mundtlig eksamen i international økonomi.
Med baggrund i elevenes synopsis forbereder eleverne en fremlæggelse, der højst varer 10 minutter af den samlede eksamenstid på 30 minutter.
Dette arbejde foregår i læseferien, men det er en god idé at tale med eleverne om det der forventes.
I forbindelse med mundtlig eksamen gives karakteren alene på baggrund af den mundtlige præstation.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.