Hotelkøkken med it som hjælpemiddel

Koncept

På Kold College har undervisere udviklet et koncept, der sikrer en bedre sammenhæng mellem teori og praksis, stor grad af undervisningsdifferentiering, øget effektivisering og mindst muligt tidsspilde i undervisningen. Det gøres ved hjælp af digitale hjælpemidler, som understøtter undervisningen, eksempelvis brug af storskærme, kameraer og headsets.

Formål

I projektbeskrivelsen er der blandt andet opstillet følgende formål:

• At skabe en sammenhæng mellem det praktiske og teoretiske fagfaglige stof på en ny og innovativ måde.
• At skabe nye og bedre måder at evaluere den praktiske køkkenundervisning på ved at evaluere processen undervejs.
• At der skabes et åbent publikumsvenligt køkken, hvor praktisk madlavning glimrer med stor tilgængelighed og synlighed for publikum til brug ved konkurrencer, mesterskaber mm.
• At der skabes synlighed og styrket sammenhæng mellem oplæringsvirksomhed og elevernes arbejde i køkkenet.
• At ændre den didaktiske tankegang bag køkkenundervisningen på hovedforløbene.

Virkninger i undervisningen

• Underviserne oplever en øget motivation hos eleverne - de udviser stor ansvarsfølelse og begejstring for at lære håndværket.
• Projektet har sat fokus på en større faglighed og øget den faglige nysgerrighed hos den enkelte elev.  
• Elevernes virksomhedserfaring kommer godt i spil i skolekøkkenet – den bliver en integreret del af undervisningen – som mesterlære, der er sat i system. 
• Sammenhæng mellem teori og praksis: Lærerne oplever en markant forskel på elevernes læringsudbytte, mens de står og arbejder, set i forhold til deres læringsudbytte ved at sidde til en forelæsning.
• Den ugentlige lektionsplan giver øget fleksibilitet i undervisningen. Der er ikke faste pauser, og den enkelte elev kan lettere arbejde i et flow med plads til fordybelse. Det giver en større akuratesse i håndværket, da det er blevet lettere at stimulere og udfordre den enkelte elev på det niveau, vedkommende er på.

Indretning, pædagogik og differentiering

Køkkenområdet er indrettet med et hovedkøkken til hovedforløb 3 med to storskærme, to kameraer og højtalere. Dertil blev indrettet et demonstrationskøkken udstyret med kamera. Det bruges i forbindelse med talentudvikling, og når der trænes konkurrencehold. Det digitale udstyr sørger for, at alle kan følge med samt understøtte undervisningen og synliggøre, hvad den enkelte elev kan.

Tilstødende hovedkøkkenet er et køkkenområde til øvrige hovedforløb, rum til opbevaring og et teorilokale. Der er store glaspartier imellem hovedkøkken og teorilokalet.

Udstyret muliggør en større effektivitet, da holdet hurtigere kan komme i gang med undervisningen: Alle elever er klar ved deres borde, ved hvad de skal og kan følge med step for step på skærmen, mens underviseren præsenterer med headset på.

Underviseren kan sætte to mere erfarne elever i gang med at tilberede råvarer, som vises på storskærmen. Her kan underviseren selv bevæge sig rundt mellem bordene og hjælpe eleverne og se, hvordan det går de to elever, der præsenterer.

Undervisningsformen giver nogle nye udfordringer, idet eleverne skal have styr på, hvad de skal nå igennem ugen, arbejdsplanlægning, tilberedning, tilegne sig teoretisk viden og samtidig følge med på skærmen.

Det giver dog også eleverne træning i at kunne mange ting simultant. Undervisningen fanger derigennem nogle kompetencer, som måske ikke fylder så meget på skolen, men er meget centrale ude i virksomheder og på arbejdspladser.

Elever med meget erfaring fra deres oplæringsvirksomhed har mulighed for at følge undervisningen på et højere niveau. Det betyder samtidig, at underviseren kan drage nytte af at lade erfarne elever stå for en præsentation for elever med dette behov, og samtidig lade andre elever gå i gang uden præsentation. Ved at inddrage sidemandsoplæring indgår elevernes kompetencer dermed i lærerens didaktiske overvejelser, når undervisningen planlægges.

Med denne tilgang er der plads til elever, som har brug for en høj grad af selvstændighed i læringsprocessen, og samtidig også plads til de elever, der har brug for et helt fast tilrettelagt forløb.

Lærersamarbejde, lektionsplaner og ugentlig evaluering

Konceptet indebærer en høj grad af samarbejde og fælles forberedelse i lærerteamet. Den fælles udarbejdelse af lektionsplan kræver et stort forarbejde, men er utroligt vigtigt, da den fælles forberedelse er central i konceptet. Den indbyggede fleksibilitet i lektionsplanen har også en konsekvens for underviseren, da elevtallet i en lektion kan variere.

Eleverne dokumenterer løbende deres arbejde ved at tage billeder af deres retter. De udvælger hver uge tre billeder, som de tager udgangspunkt i til den ugentlige evalueringssamtale, læreren holder med den enkelte elev. Billederne er på et fælles drev til inspiration og som materiale til undervisningen.

Under samtalen tages der udgangspunkt i de kompetencemål, der er lagt for den pågældende uge. Her kan lærerne drage fordel af hinandens undervisning og bruger videosekvenser til evaluering. Det kunne eksempelvis være elever fra Hovedforløb 3, som har arbejdet med en opgave, der efterfølgende kan bruges som eksempler til de øvrige hold hovedforløb. Her er det oplagt at sammenligne fotos fra resultaterne mellem de forskellige hovedforløb og vise progressionen.

Opmærksomhedspunkter

• Brugen af den nye teknologi forudsætter, at I er gode til at samarbejde i lærerteamet. Selve it-systemet var let at tage i brug, men lærerne ville have haft nytte af supervision i forhold til den pædagogiske vinkel ved opstart, hvor de havde meget fokus på det fagfaglige.

• Der var kun opsat skærme i den ene halvdel af køkkenet til eksamensholdene. Det bevirkede, at eleverne i den anden ende af køkkenet kunne føle sig lidt uden for.
• Brugen af headsets kræver lidt tilvænning, da måden at tale på ændrer sig. Man undgår spildtid ved ikke at skulle råbe, og man sørger for at give korte beskeder.
• Det er vigtigt at holde fokus på elevernes faglige niveau og udvikling, når der er så meget samspil på tværs af hovedforløbene. Evalueringssamtalerne kræver, at underviseren har helt styr på den enkeltes niveau.

Baggrund og kreditering

Konceptet er udviklet af faglærer og koordinator Jesper Michael Hansen sammen med underviserne efter ønske fra den samlede læregruppe. Ved et stort renovationsbehov, kom lærergruppen med nye ideer til køkkenernes indretning. To gamle køkkener blev renoveret, og der blev bygget nyt teorilokale. Alle planer er vedtaget på bestyrelsesmøde. Skolen har selv finansieret byggeri og udstyr.

Faglærer Jesper Michael Hansen, Kold College: jmh@koldcollege.dk

Konsulent Hans Jørgen Knudsen, Metropol: hakn@phmetropol.dk

Pædagogisk uddannelsesleder Bente Hye Nielsen: bhn@koldcollege.dk

Se videointerview med faglærer Jesper Michael Hansen fra Kold College, produceret af konsulent Hans Jørgen Knudsen fra Metropol: Videointerview