Billedanalyse med tableau vivant

Formålet med forløbet er, at eleverne får kendskab til forskellige genrer inden for kunstbilleder, og at de igennem arbejdet med dramatiseringer og iscenesættelser får ny viden om udvalgte billeder og arbejder med både billedanalyse og billedkommunikation. Der lægges i forløbet op til besøg på et lokalt museum, hvilket giver kendskab til den kulturhistorie, der er repræsenteret i museets samlingen. Igennem forløbet styrkes elevernes evne til at undersøge og reflektere over kulturhistoriske udtryk.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet kræver ingen særlige billedsproglige forudsætninger hos eleverne. Der tages udgangspunkt i metoden tableau vivant i arbejdet med billedanalysen. I forløbet indgår også besøg på et lokalt museum. Der er i alle faser både lærerstyrede oplæg, selvstændigt elevarbejde med billedopgaver og billedsamtaler i mindre grupper eller klassen som helhed.

Forløbet veksler mellem analyse, refleksion og elevernes egen selvproduktion. Der er indbygget progression i forløbet gennem elevernes arbejdsprocesser i de fire faser. Eleverne arbejder med simpel imitation på kunstmuseet og med mere kompliceret efterligning og fortolkning af kropssprog i selve arbejdet med fremstillingen af deres tableau vivant og dramatisering af værket.

Gennem tableau vivant som billedanalysemetode får eleverne kropslige erfaringer med billedernes figurer, hvilket styrker indlevelsen i billedet. Som afslutning på forløbet kan eleverne udstille billeder af deres tableauer ved siden af originalværkerne. Hermed bliver eleverne aktive deltagere i formidlingen af oplevelsen af værkerne.

Tableau vivant var oprindeligt en eksklusiv selskabsleg. Den var udbredt hos 1700-tallets aristokrati og bedre borgerskab i flere europæiske lande. I legen imiterede man berømte malerier, oftest klassiske antikke motiver med figurkompositioner. Man efterlignede figurer og opstilling ned til de mindste detaljer og skabte således en ”levende” kopi af det ”døde” flade maleri. Der var tale om en æstetisk udtryksform imellem områderne billedkunst og teater.
Kilde: André Wang Hansen: Tableaux vivants, I: GLB (Gymnasiets Lærere for Billedkunst), 1988.

Tilrettelæggelse

Forløbet kræver i den beskrevne form, at der er lavet aftale med det lokale kunstudstillingssted om besøg og om brugen af kunstværker samt den afsluttende udstilling af egne værker sammen med originalerne.

I de praktiske billedfremstillingsprocesser arbejder eleverne i tableau vivant´et. Udover en smule tegnearbejde på kunstudstillingen er det primært arbejdet med kropsudtryk, mimik, stemmeføring, udklædning, rekvisitter og scenografi, der bærer elevernes udtryk i dette forløb. Materialeovervejsler skal ses i sammenhæng hermed.

De valgte opgaver i forløbet er formuleret, så de kan løses på forskellige niveauer. Nogle grupper vil fremstille ret simple tableauer og dramatiseringer, andre vil udarbejde mere komplekse og nuancerede. Der er også mulighed for, at eleverne i den enkelte gruppe kan arbejde på forskellige niveauer med deres individuelle roller og udklædning. I inddelingen af grupper kan disse muligheder overvejes, ligesom det kan overvejes, hvilken rolle, du som lærer vil indtage under elevernes arbejde med tableau vivant og dramatisering.

Som indledning og afslutning på faserne kan indgå en billedsamtale med opsamling på elevernes arbejde og erfaringer. Ønsker du, at elevernes tableau vivant og dramatiseringer skal fotograferes og filmes til brug i både evaluering og udstilling, skal dette naturligvis planlægges.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet gennemføres:

• Hvordan skal det lokale udstillingssted inddrages?
• Hvordan skal eleverne præsenteres for begrebet tableau vivant?
• Hvordan skal grupperne sammensættes med henblik på differentiering?
• I hvilke tomfang skal billedsamtaler benyttes i indledningen og afslutningen af forløbet?

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Introduktion
I forløbets første fase bliver eleverne præsenteret for eksempler på kunstværker fra det lokale museum. Der kan i klassen tales om værkernes indhold, form og genre, og eleverne kan vælge sig ind på et kunstværk, som de begynder at undersøge nærmere. Eleverne introduceres også for metoden Tableau Vivant.

2. Besøg på udstilling
I anden fase indgår et besøg på det lokale udstillingssted. Eleverne kan præsenteres for museets samling, og de kan herefter efterligne figurer på billederne gennem imitation og ved at mime. De kan desuden finde det værk, de valgte i fase 1. Værket kan præsenteres for resten af klassen, det kan fotograferes, og der kan laves individuelle iagttagelsestegninger for at lære værket bedre at kende.

2. Tableau vivant
I tredje fase skal billedarbejdet på kunstudstillingen bruges som afsæt, når grupperne skal lave et tableau vivant af det valgte kunstværk. I tableauet kan de klæde sig ud og imitere originalværket så detaljeret som muligt med kroppe og rekvisitter. Ud over selve tableauet kan eleverne også dramatisere og levendegøre deres kunstværk. Det kan foregå som korte dramatiseringer. Der kan for eksempel laves dramatisering, hvor eleverne er tro mod originalværket, og en dramatisering, hvor de bevidst nyfortolker det, der foregår i billedet i en selvvalgt genre.

Eleverne kan præsentere deres tableau vivant og blive fotograferet, og de to dramatiseringer kan filmes.

4. Afslutning
I den afsluttende fase kan eleverne reflektere over og tale sammen om fotos og videoer af deres tableauer og tilhørende dramatiseringer. De kan analysere forskelle og ligheder mellem de valgte kunstværker og deres egne udgaver og fortolkninger.

Afslutningsvis kan fotos og videoer uploades til skolens hjemmeside, og ved siden af kunstværkerne på museet kan der i en kortere periode linkes til elevernes tableauer og dramatiseringer ved hjælp af en QR-kode.

Evaluering

Igennem hele forløbet kan billedsamtaler være med til at afdække elevernes arbejde og erfaringer. Samtalerne kan foregå både som indledning, undervejs og afsluttende i de enkelte faser. Det kan evalueres, i hvilken grad eleverne kan skelne mellem forskellige billedgenrer. Dette vil vise sig i billedsamtaler undervejs i forløbet, og ikke mindst i den afsluttende fase, hvor lærer og elever kan tale om de udvalgte billeder og elevernes tableau vivant. Om eleverne kan udtrykke sig i et tableau vivant vil vise sig i gruppernes bearbejdning af originalværket og de refleksioner, eleverne udtrykker under de afsluttende billedsamtaler.

Hvis I har været på museumsbesøg, er det oplagt at lade eleverne forholde sig til, hvorvidt dette har betydning for undervisningens kvalitet.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

• Var det undervisning at være på museum eller bare en udflugt?
• Hvilke fordele og ulemper gav metoden tableau vivant i arbejdet med billedanalyse? 
• Hvordan fungerede grupperne og din egen rolle undervejs i gruppernes arbejde?
• Hvilke dele af dette forløb kan betragtes som eksemplariske for arbejdet med billedkunst?
• Er der erfaringer fra dette forløb, der kan bruges i fremtidig planlægning af undervisningen?

Kreditering

Forløbet er udviklet i samarbejde med Henrik Marxen og Knud Erik Christensen.