Helhedsorienteret undervisning

Antagelsen er, at eleverne øger deres lyst til at lære, når de oplever at undervisningen er tilrettelagt i meningsfulde forløb, der knytter an til noget, der er kendt fra erhvervet/erhvervslivet og verdenen uden for skolen.

Teksten nedenfor er en del af Børne- og Undervisningsministeriets inspirationsmateriale til erhvervsskolerne: Pædagogiske prinicipper fra 2016.

Definition

I den helhedsorienterede undervisning tilrettelægges læringsforløb med udgangspunkt i helheder og knytter sig til en forståelse af, at verden uden for skolen ikke er opdelt i fag og delelementer.

Helhedsorienteret undervisning er undervisning, der tager udgangspunkt i eller peger frem mod en for eleverne meningsfuld helhed, som knytter sig til de erhverv eller samfundsforhold, som undervisningen retter sig mod.

Formål:

Formålet med helhedsorienteret undervisning er at understøtte elevernes motivation og faglige udbytte af undervisningen.

Mål

• Målet er, at eleverne i den helhedsorienterede undervisning oplever samspillet mellem almene og erhvervsfaglige kompetencer som meningsfulde og praksisnære helheder.
• Målet er, at eleverne skal forstå delens/delenes funktion i helheden, og samtidig skal balancen/kombinationen mellem del og helhed opretholdes.
• Målet er, at eleverne lærer at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i meningsfulde sammenhænge.

Overvejelser ved tilrettelæggelse af helhedsorienteret undervisning

Der er mange måder at tilrettelægge helhedsorienteret undervisning på. Vigtige elementer i planlægningen af helhedsorienteret undervisning er bl.a. at:

• Lærerne samarbejder om at udvikle undervisningsforløb, for at alle får kendskab til hinandens fagområder og deres betydning for uddannelsen som helhed. Dette bør gælde for alle fag i et undervisningsforløb. Herunder grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag.
• Det skal vurderes, hvilke fagmål, der skal indgå i det helhedsorienterede forløb og hvilke fagmål, der ikke skal indgå. Balancen mellem det enkelte fag og helhedsorientering skal overvejes og bør samlet set tilgodese de enkelte fag og deres faglige mål. 
• Eleverne skal, i deres videre forløb, kunne anvende de opnåede kompetencer, når nye opgaver skal løses. Praktisk og teoretisk viden samt de færdigheder og kompetencer, som de faglige mål tilsammen dækker, skal på den måde indgå som grundlag for elevernes refleksion.
• Tidsperspektiv og omfang af helhedsorienterede undervisningsforløb kan variere. Det være et helt forløb, en skoleuge eller fx hver formiddag med praktisk relateret undervisning, og hvor eftermiddagen bruges til faglig teoretisk fordybelse.
• Andre pædagogiske begreber kan understøtte helhedsorienteret undervisning, fx: tværfaglighed, anvendelsesorienteret undervisning og praksisrelateret undervisning.

Eksempler

En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra:

• Forskellige uddannelser
• Forskellige fag, grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag
• Forskellige faglige emner indenfor ét fag
• Uddannelsens skoledel og oplæringsdel
• Fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning.

Eksempel på flere/forskellige uddannelser

Et eksempel på et helhedsorienteret undervisningsforløb er, når elever fra forskellige uddannelser fx murer-, tømrer- maler- og elektrikerafdelingen arbejder sammen om et projekt, fx at bygge et energineutralt hus. De skal hver for sig bruge deres teoretiske og praktiske faglighed og planlægge deres faglige samarbejde omkring byggeprojektet.

Eksempel på grundfag og uddannelsesspecifikt fag

På kokke- (gastronom)uddannelsen arbejder man med et tema, der kaldes ”Det Sønderjyske Kagebord”. Eleverne skal i det uddannelsesspecifikke fag bage kager, dokumentere arbejdsprocesser og lære arbejdsteknikker. I naturfag arbejder de med kemiske processer bag hævemidler og PH-værdiens betydning for smag. I dansk arbejder de med overskrifter, salgstekster og skriftlig fremstilling. Desuden får eleven viden om fødevarehygiejne.

Eksempel på grundfag og uddannelsesspecifikke fag

På grundforløbets 2. del, der er rettet mod den pædagogiske assistentuddannelse, arbejder eleverne med kommunikation i den pædagogiske praksis, for at blive bevidst om kommunikationens betydning for samarbejdet mellem kollegaer, forældre og børn.

• I det uddannelsesspecifikke fag arbejder eleverne med kommunikationsteori og metoder til aktiv lytning.
• I samfundsfag arbejder eleverne med at være bevidste om andres holdninger og argumenter.
• I psykologi arbejder eleverne blandt andet med at blive bevidste om kommunikationstyper, der er bestemt af alder, køn og kulturel baggrund.
• I dansk arbejder eleverne med at kommunikere hensigtsmæssigt både mundligt og på skrift.

Eksempel på forskellige faglige emner indenfor ét fag

Et andet eksempel fra landbrugsuddannelsen illustrerer, at man kan træne ét fags discipliner i meningsfulde praksisnære helheder: ”Hvad koster det at gøde den mark, som er vist på satellitbilledet? (Med angivelse af målestoksforhold)”. For at løse opgaven skal eleven arbejde med forskellige matematiske discipliner, men i en helhed som er typisk for erhvervet.

Eksempel på fag og elevernes egne erfaringer

I fagene arbejdspladskultur og dansk på grundforløbets 1. del arbejder eleverne med emner om virksomhedens ansatte, deres funktion og samspil. De tager udgangspunkt i en virksomhed, de kender fra fx deres fritidsjob, fra deres families arbejdsplads eller fra deres skole. Eleverne skal tage et billede af flest mulige medarbejdere og interviewe dem kort om titel samt arbejdsfunktion. Bagefter skal de lave et organisationsdiagram over virksomhedens ansatte, hvorefter de ansattes funktion, samspil og samarbejde sammenlignes og diskuteres.