Efter afleveringen af det skriftlige produkt må elevens vejledere ikke vejlede frem mod den afsluttende mundtlige prøve, fx ved at kommentere fejl og mangler ved det skriftlige produkt. Skolen kan i denne periode tilrettelægge generel vejledning af eleverne, der peger frem mod den mundtlige eksamination, fx vejledning i udarbejdelse af talepapir.

Den vejleder, der ikke skal være eksaminator, spiller ingen rolle overhovedet, når eksaminator drøfter det skriftlige produkt med censor.

Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den enkelte opgavebesvarelse, for fx at afdække konkrete faglige spørgsmål eller overvejelser over faglige metoder, som censor eller eksaminator ønsker uddybet. Der er ikke tale om en votering af det skriftlige produkt, da der ikke skal fastsættes en karakter, men det er relevant at afdække i hvilken grad den skriftlige præstation opfylder de faglige mål med den vægtning som er angivet i bedømmelseskriterierne.

I så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.

Censor tager kontakt til eksaminator ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale et tidspunkt for den drøftelse, der skal finde sted forud for den mundtlige eksamination.

Kommunikationen kan fx foregå elektronisk eller telefonisk. Denne kommunikation er ikke en del af den mundtlige eksaminationstid og bør finde sted i så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.