"Vi sætter tidligt ind mod fraværet"

Rektor Henrik Nevers og uddannelsesleder Line Lorentzen fortæller, hvorfor man valgte at fokusere på netop denne elevgruppe, og hvad man har gjort for at nedbringe fraværet.

For to år siden var vi som ledelse optagede af at få alle elever med i vores læringsfællesskab. Vi var nysgerrige efter at vide mere om, hvordan elevernes fravær og karakterer hænger sammen, for at se, om den tabte læring i forbindelse med fravær ville blive afspejlet i elevernes karakterer. En af vores medarbejdere lavede en statistisk analyse af fraværsdata fra Lectio, og den viste en klar sammenhæng mellem fravær og karakterer.

En af de største indsigter var, at allerede ved et fravær på 2-3 % får eleverne dårligere karakterer. Og det var der mange elever, der havde hos os, men det var bare ikke en gruppe, vi havde fokuseret så meget på tidligere. Det fik os til at interessere os særligt for den store midtergruppe af elever og lægge en strategi for, hvad vi kunne gøre for at nedbringe fraværet hos dem. Vi har også brugt analysen af fraværsdata til at blive klogere på andre mønstre i fraværet, for eksempel at drengene generelt er mere risikovillige i forhold til at have højere fravær end pigerne, og at der i nogle klasser er højere fravær end i andre.

Vi udtænkte en indsats for at nedbringe fraværet blandt den store midtergruppe af elever, hvor fraværet hverken skyldes sygdom eller andre særlige personlige forhold; de elever får en individuel indsats. Men for at dæmme op for fraværet i midtergruppen satte vi en relativt lav fraværsgrænse på 5 % ud fra en hypotese om, at fravær op til denne grænse kan skyldes almindelig sygdom. Studievejledningen, som tidligere havde haft til opgave at fokusere på elever med meget fravær, bliver nu via en notits i Lectio underrettet, hvis en elev rammer de 5 % fravær. Nu har både studievejledere og lærere mulighed for langt tidligere at opdage og hjælpe de elever, der kæmper med forskellige udfordringer, inden deres fravær bliver for højt. Den hurtige respons er vigtig. Nu, efter et halvt år, kan vi se, at det fravær, der ikke handler om sygdom, er halveret, og det er vi stolte af.

Vores erfaring er, at alle skal være med i indsatsen, hvis den skal lykkes. Lige fra ledelse, bestyrelse, administration, lærere og studievejledere til elever. For eksempel har hele lærerstaben været med til at italesatte over for eleverne, hvad fravær betyder. Vi har kørt en opmærksomhedskampagne, hvor alle klasser har fået besøg af rektor og studievejledningen, der har fortalt om, at vi som gymnasium lægger vægt på, at eleverne kommer til undervisningen. Lærerne følger op på elevernes fravær ved at spørge ind til fraværet og gøre eleverne opmærksomme på, hvad de skal læse op på, når de er tilbage. Eleverne er også blevet inddraget ved at blive opfordret til at tage fat i de fraværende klassekammerater, så de oplever, at nogen tænker på dem, når de er væk. For jo længere tid man er fraværende, desto sværere kan det være at vende tilbage.

Det koster at nedbringe fraværet. Det har været en udfordring for os, at vi ressourcemæssigt har måttet prioritere arbejdet med at nedbringe fraværet. Vi har brugt ressourcer på den organisatoriske omorganisering, der skulle til for at udvikle og implementere fraværsindsatsen. Vi har oprettet et fraværsnævn for at skabe konsistens i den måde, gymnasiet sanktionerer fravær på. Fraværsnævnet består af repræsentanter fra ledelsen og studievejledningen. I det daglige bruger studievejledere, uddannelsesledere og vores fraværsnævn i dag mere af deres tid til at følge og sætte ind over for fraværet, ligesom vi har ansat en kontorassistent, der primært arbejder med fravær. Vi har også valgt at omprioritere midlerne fra skolepsykologen til en projektleder, der har det overordnede ansvar for, at indsatsen kører. Det kan være en udfordring at opretholde indsatsen i sparetider.

Nu vil vi sætte mere fokus på studiekulturens betydning for elevernes fravær. Vores analyser af fraværsdata og lærernes tilbagemeldinger gør det muligt at identificere, i hvilke klasser der er et særligt højt fravær, og hvor der er brug for at styrke en god studiekultur, hvor alle er en del af læringsfællesskabet. Her vil vi for eksempel sætte ind pædagogisk og didaktisk og styrke deltagelsen i klasserne gennem klasserumsledelse. Vi ønsker at udvikle modeller for interventioner, vi kan bruge, hvis der er udfordringer i en klasse, og som kan give inspiration til midler og indsatser. Der skal være ressourcepersoner, man kan gå til, som fx kan være nogle lærere, der har afprøvet modellen tidligere og derfor har noget erfaring at dele ud af. På den måde undgår man at opfinde den dybe tallerken, hver gang en klasse oplever nogle kulturmæssige udfordringer.

Vi vil fortsætte med at have elevkampagner for at vise eleverne, at vi bekymrer os om, om de kommer til undervisningen. Vi oplever, at det betyder noget for eleverne, og at de bliver gladere for at være på gymnasiet og for at lære, og at deres fravær bliver mindre. Vi kommunikerer også til eleverne, at de, der fx er syge eller har andre udfordringer, får den hjælp, de har brug for. Kampen mod fravær kan vi ikke løfte alene – det gør vi ved at hjælpe hinanden.

Tre råd til andre skoler

1.Ledelsen skal bakke op, og hele skolen involveres
Skal en fraværsindsats give resultater, skal det være en bevidst ledelsesbeslutning og en helskoleindsats. Hele skolen skal på banen, lige fra bestyrelse, administration, ledelse, studievejledning og lærere til elever.

2.Lav et grundigt forarbejde, og find ud af, hvad elevernes fravær skyldes
Som skole må man lægge en del energi i analysearbejdet forud for udviklingen af en konkret fraværsindsats, så det står klart, hvor der skal sættes ind. Der findes ikke en one size fits all-indsats. Den enkelte skole må være bevidst om sit elevgrundlag og tilrette indsatserne herudfra.

3.Data kan ikke stå alene
Analyser af fraværsdata og systemer, der giver besked ved for højt fravær, gør det ikke alene, hvis man vil nedbringe elevernes fravær. Det rykker kun noget, hvis man også har fokus på studiekulturen og relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem. Blandt andet ved at både lærere og klassekammerater interesserer sig for andre elevers tilstedeværelse og fravær.

Sådan arbejder Roskilde Gymnasium med fravær

Hvordan følges fraværet?
Når eleverne på Roskilde Gymnasium rammer et fravær på 5 %, får de en advarsel via Lectio om, at de skal være opmærksomme. Hvis eleven fortsat har for meget fravær, indkaldes vedkommende til en samtale med en studievejleder, og hvis det ikke hjælper, ender sagen i gymnasiets fraværsnævn, der beslutter, hvilke sanktioner der skal være. For elever over 18 år kan det for eksempel være fratagelse af SU. Der skal altid være en god dialog med eleven, inden der indføres sanktioner. Det kan også være en lærer, der bliver bekymret over elevers fravær, som starter processen, og som enten selv i sit lærerteam eller i samarbejde med studievejledningen planlægger, hvad man skal gøre ved det.

Hvilke elever er i fokus?
Roskilde Gymnasium har særligt fokus på elever med fravær i den lavere ende, hvor fraværet ikke skyldes personlige forhold som sygdom eller andet. Elever ramt af sygdom, misbrug eller andet får en målrettet, individuel indsats, og disse elever holdes ude af den brede fraværsindsats.

Hvem håndterer fraværet?
Der er mange parter involveret i at håndtere fraværet. Nogle gange kan lærerteamet selv klare det. Andre gange involveres studievejledningen, som har mulighed for at igangsætte en intervention – for eksempel tale med klassen om, at skolen ser det som en forpligtelse, at man som elev er til stede. Lærerne spiller en vigtig rolle, fordi de kan spotte nogle tendenser og sætte ind, før det når at udvikle sig til en dårlig kultur i klassen. Gymnasiets fraværsnævn består af to repræsentanter fra ledelsen og to fra studievejledningen og er nedsat for at skabe konsistens i den måde, gymnasiet sanktionerer fraværet på.