Nyhed
Kortdage 2019: Gymnasiekonkurrencen
Her finder du informationer vedrørende Årets gymnasiekonkurrence ved Kortdage 2019
Kære gymnasielærer!
Årets gymnasiekonkurrence ved Kortdage 2019
Vil du være med til at inspirere dine elever til at arbejde med anvendt geografisk information og bæredygtig udvikling? Og samtidigt give dem mulighed for at vinde kr. 10.000?
Geoforum har tilrettelagt årets gymnasiekonkurrence ved konferencen, Kortdage 2019. Opgaven handler i år om Bæredygtige transportløsninger i København.
Det forventes, at opgaven vil tage omkring to lektioner at løse. Et bedømmelsesudvalg vil vælge 3 løsninger blandt de indsendte, som skal præsenteres ved årets Kortdage, den 14. november. Ved konferencen vil publikum vælge vinderen blandt de tre udvalgte.
Den endelige formulering af Geoforums gymnasiekonkurrence er nu færdig. Opgaven handler om, at eleverne – ved at anvende deres viden om geografi – skal komme med et forslag til en bæredygtig infrastrukturændring. Det kunne eksempelvis være en ny supercykelsti, bilfri zone, eller letbane.
Opgaven indebærer en kort redegørelse af bæredygtighed i forhold til en infrastrukturændring, hvor man kan indblande FN’s Verdensmål, en visualisering af ændringen på et kort, en analyse og en diskussion.
Opgaven giver jer muligheden for at fordybe jer i geografisk data fra ”Københavner-kortet” og koble det til samfundsproblemstillinger - og som nævnt mulighed for at vinde et studierejselegat på kr. 10.000!
Den konkrete problemformulering af opgaven har vi lagt på www.kortdage.dk/gymnasiekonkurrence og forefindes både som et eleveksemplar og en lærervejledning. Opgavebesvarelserne uploades samme sted senest den 21. oktober.
Vi håber, at I vil deltage og sprede ordet om konkurrencen!
Med venlig hilsen
Gyde, Nanna og Rasmus
Kortdagsudvalget 2019
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.