Samarbejde om fælles sproglig terminologi og analysebegreber i dansk og engelsk

Det er oplagt at samarbejde om og at skabe transfer mellem de to fag i arbejdet med elevernes tekstanalysekompetence – og således vise eleverne, at vi rent metodisk gør det samme med tekster i begge fag.

Forløbets formål er at give eleverne forståelse for, at der er lighedstræk mellem analytiske fagtermer, metoder og tilgange på tværs af de to fag – og at de faktisk let kan overføre det metodiske i tekstarbejdet fra det ene fag til det andet.

Det er et krav i læreplanen på htx, at danskfaget samarbejder med engelsk og eventuelt andre relevante fag om fælles sproglig terminologi og analysebegreber:

"Dansk arbejder sammen med engelsk og eventuelt andre relevante fag om fælles sproglig terminologi og analysebegreber."

Forløbets formål er at: 

• analysere og fortolke fiktive tekster
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder.
• opnå fælles sproglig terminologi og analysebegreber, så eleverne får et ensartet begrebsapparat på tværs af fagene dansk og engelsk.
• opnå bevidsthed om, at man har behov for et analytisk metasprog for at kunne forholde sig fagligt reflekteret til selve sproget.

Planlægning/overvejelser 

Dette forløb vil tage udgangspunkt i et forslag til analysearbejde i begge fag – med udgangspunkt i danskfaget.

Da forløbet skal skabe gennemsigtighed ift. engelskfaget, er det naturligvis vigtigt, at der planlægges med engelskunderviseren ift. anvendelse af terminologi og tekstvalg, da der således skabes grobund for, at man som underviser netop kan referere til hinandens undervisning (indhold og terminologi).
(Tematisk arbejdes der med overgangen fra barndom til ungdom/parforhold/kærlighed (coming of age/growing up/relationship/love) med udgangspunkt i novellegenren, men da fokus er på metode og terminologi, er dette tema på ingen måde styrende for forløbets indhold, og tema såvel som genrer og tekster kan naturligvis tilpasses i begge fag.)

Forløbet kan placeres tidligt, fx lige efter grundforløbet (det kan naturligvis også indgå i grundforløbet, men som regel er der på skolerne allerede planlagt temmelig faste forløb i begge fag her allerede), da tekstanalysearbejdet som sagt er en stor plads i begge fag, og da det er vigtigt at få oparbejdet et sprog til dette arbejde så tidligt som muligt i fagene. Eleverne kommer naturligvis med et godt udgangspunkt fra grundskolen til netop dette arbejde – og det er dette, der skal bygges videre på.

For at kunne etablere et fælles analyseapparat til arbejdet med tekster i begge fag, vil der her blive taget udgangspunkt i en oversigt over tekstanalyseredskaber (se bilag), der følger Blooms taksonomi, som den gør sig gældende i dansk- og engelskfaget: Redegørelse/comprehension – analyse/analysis – fortolkning/interpretation – perspektivering/putting into perspective.

De fleste undervisere har kendskab til eller har selv udarbejdet en form for analysemodel med vigtige analyseelementer til arbejdet med fiktionstekster. Pointen her er blot, at dansk- og engelskunderviseren anvender de samme begreber og den samme terminologi, og det er således vigtigt, at der er overensstemmelse mellem begreberne. En sådan oversigt er udformet på såvel dansk som engelsk i udgivelsen Tekstarbejde på tværs. Tekstanalyse i dansk og engelsk (2016). I oversigten her tages der netop udgangspunkt i, at dansk og engelsk er humanistiske fag, hvor man i høj grad benytter sig af den hermeneutiske metode (fra del til helhed/from part to whole), og det fremgår derfor tydeligt, at man i arbejdet med fiktionstekster i begge fag anvender samme metode og fremgangsmåde[2].

Aftal derfor med klassens engelsklærer at præsentere en oversigt over tekstanalyseelementer for eleverne (se bilag).

Der kan indgå følgende kernestof i dette forløb – alt efter valg af tekster, genrer, tema (se under materiale):

• danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder
• mindst én folkevise og én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg
• tekster med relevans for teknologisk dannelse
• oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng
• litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder
• litteratur-, sprog- og mediehistorie.

Forløbets opbygning

(arbejdsformer, induktive og deduktive principper/eksemplaritet, progression etc.)

Dansk- og engelskfagets taksonomi og metode (fire klokketimer i begge fag)

Lærergennemgang – brug tavlen, bed eleverne tage noter.

Udgangspunktet er at forklare eleverne om dansk- og engelskfagets taksonomi. Forklar først dansk- og engelskfagets taksonomi ift. den klassiske taksonomi:

• Redegørelse
• Analyse: Skille tingene i smådele
• Syntese: Fortolkning: samle delene til en samlet forståelse af teksten
• Vurdering: Perspektivering: teksten i forhold til dens samtid, forfatterskab, litteraturhistorien m.m.

Det er dette, vi gør i dansk- og engelskfaget, når vi analyserer og fortolker tekster:

1. Redegørelse (Comprehension) for hvad teksten handler om: Resumé/referat
2. Analyse (analysis): Betyder at opløse. En aktivitet hvor man opløser en tekst eller et billede i enkeltelementer og undersøger dem et ad gangen. Hvad kan man tage fat på: Sprog eks. ordvalg, rytme, stilistiske træk, stil (stemme, tone), komposition, fortæller, personer/personkarakteristik.
3. Fortolkning (interpretation): Bevægelse mellem del og helhed. En helhed, der samler observationer fra analysen.
4. Perspektivering (putting into perspective): Teksten i forhold til dens samtid, forfatterskab, litteraturhistorien.

Øvelse – to og to

Bed eleverne to og to om at skrive ned, hvad der kan være relevant at se på i analysen af en novelle. Her trækkes der tråde til elevens kunnen og viden fra grundskolen.

Opsamling – på klassen

Lav en fælles opsamling på tavlen på klassen – her er det vigtigt at få lavet en struktur ift. taksonomi.

Præsenter dernæst eleverne for oversigten over analyseelementer på såvel dansk som engelsk, fx den fra Tekstarbejde på tværs. Tekstanalyse i dansk og engelsk (2016).

Gør det her tydeligt for eleverne, at dels taksonomien er ens og dels begreberne/terminologien.

Forfatterintroduktion – lærergennemgang

Introducer kort til Ernest Hemingway som forfatter.

Læsning og tekstarbejde

Lad eleverne læse Ernest Hemingways ”Bjerge som hvide elefanter” fra Mænd uden kvinder (1927) og dernæst analysere novellen sammen to og to ud fra de analysepunkter, der er blevet stillet op fælles på klassen. Eleverne skal sørge for at tage gode notater.

Fælles gennemgang

Dernæst fælles gennemgang på klassen med noter på tavlen – og eleverne tager noter (evt. udnævnes en sekretær, og noterne deles derefter på klassen).

Læserstyret tilgang til analyse og fortolkning (fire klokketimer + tid til gruppefremlæggelser)

For at undgå den noget skematiske læsning af tekster, som en oversigt over analyseelementer på mange måder kan opfordre til, kan nedenstående læserstyrede tilgang til analyse og fortolkning udarbejdet på baggrund af receptionsæstetikken (reader’s response) anvendes.

Fremgangsmåde – lærergennemgang

• Gennemgå baggrunden for receptionsæstetikken for eleverne – herunder ’reception’ og ’tomme pladser’ (blanks) – i begge fag[3].
• Gennemgå de fem trin i nedenstående fremgangsmåde. Hav fokus på at forklare, hvad en ’fortolkningshypotese’ er[4].
• Eleverne fordeles i grupper på de seks noveller og følger dernæst nedenstående fem trin. Læreren fungerer som vejleder i tekstarbejdet, og her er det vigtigt, at få eleverne til at anvende faglige begreber og terminologi.

[1] Tematisk arbejdes der med overgangen fra barndom til ungdom/parforhold/kærlighed (coming of age/growing up/relationship/love) med udgangspunkt i novellegenren, men da fokus er på metode og terminologi, er dette tema på ingen måde styrende for forløbets indhold, og tema såvel som genrer og tekster kan naturligvis tilpasses i begge fag.

[2] Kapitlet ”Metodiske tilgange i dansk og engelsk” om den hermeneutiske metode kan i det hele taget med stor fordel læses og gennemgås med eleverne – gerne i begge fag.

[3] Receptionsæstetikken har fokus på modtagelsen (læserens) af teksten og er derfor en af de litteraturteorier, som gør noget ud af at inddrage læseren. Metoden lægger op til flere mulige fortolkninger, fordi man ikke anvender en mere eller mindre skematisk analysefremgang, der allerede findes i underviserens hoved. Metoden vil både vise ligheder og forskelle i den individuelle læsers opfattelse af teksten. En af teoriens ophavsmænd, den tyske professor Wolfgang Iser (1926 – 2007), stiller spørgsmålet: Hvad gør læseren ved teksten? Svaret er, at læseren gør det med teksten, som teksten tillader, og som læseren magter. Wolfgang Iser mener, at en god litterær tekst aldrig fortæller alt – den er fuld af ’tomme pladser’. Det er så læserens opgave at udfylde disse tomme pladser – med fantasi, erfaringer og viden ud fra historisk og social baggrund, værdier og normer, men også ud fra de spor, der er lagt i teksten. Wolfgang Isers tekstbegreb forudsætter en dialog mellem tekst og læser i en kommunikation, hvor læseren er medskaber af teksten, men på tekstens præmisser.

[4] En antagelse om teksten, som man som udgangspunkt arbejder videre ud fra.

Elevopgave – individuelt og i grupper (afsluttende med udformningen af en synopsis)

Materiale

Marlene Ørnstrup Petersen & Ditte Eberth Timmermann: Kapitlet ”Metodiske tilgange i dansk og engelsk” s. 7 – 13 i Tekstarbejde på tværs. Tekstanalyse i dansk og engelsk (2016)[1].

Noveller (forslag[2]):

1. Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" fra Mænd uden kvinder (”Hills Like White Elephants”) (1927). 
2. Herman Bang: ”Foran Alteret” fra Tunge Melodier (1880)
3. Anders Bodelsen: ”Drivhuset” fra Drivhuset (1965)
4. Naja Marie Aidt: ”Den blomstrende have” fra Vandmærket (1993)
5. Helle Helle: ”Hedebølge” fra Biler og dyr (2000)
6. Kaspar Colling Nielsen: ”Pelikanen” fra Mount København (2010)
7. Nanna Goul: ”Erle Perle” fra Erle Perle (2017)

Short stories (suggestions to choose between):

1. Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" fra Mænd uden kvinder (”Hills Like White Elephants”) (1927). 
2. Richard Wright: “The Man Who Was Almost a Man” (1961)
3. Nadine Gordimer: “A Company of Laughing Faces” (1965)
4. Alice Munro[3]: “Thanks for the Ride” (1968)
5. Doris Lessing: “A Sunrise on the Veld” (1975)
6. Raymond Carver: “What We Talk About When We Talk About Love” (1981)
7. Margaret Atwood: “Happy Endings” (1983)
8. T.C. Boyle: “Greasy Lake” (1985)
9. William Saroyan: “The Parsley Garden“ (1987)
10. Roger Dean Kiser: “The Bully”
11. Hanif Kureishi: “My Son the Fanatic” (1994)
12. James Lasdun: “It’s Beginning to Hurt” (2009)
13. Margaret Atwood: “Chicken Little Goes Too Far” (2006)

Evaluering

Forløbet afsluttes med udformningen af en synopsis, der indeholder gruppernes analyse og fortolkning af novellen, og hvor der er fokus på taksonomi og anvendelse af faglig terminologi. Grupperne fremlægger efterfølgende deres synopser på klassen.

Kreditering

Lektor Ditte Eberth Timmermann

[1] Den tværfaglige antologi Tekstarbejde på tværs. Tekstanalyse i dansk og engelsk indeholder ud over dette kapitel 33 primært fiktionstekster med tilhørende opgaver inden for tre litterære temaer: 1) Maskiner og moderne metropoler – Machines and Modern Metropolis, 2) Naturen kalder – Nature Calls og 3) Det splittede sind – Twisted Minds. Således kan der i denne udgivelse også findes gode indgangsvinkler til samarbejdet om fælles tekstanalytiske begreber og terminologi i de to fag, dansk og engelsk.

[2] I danskfaget kan temaet udvides med fx: Emil Aarestrup: ”Angst” fra Digte (1838) (med perspektiver til: Love Shop: “Love Goes on Forever” (1997), Simon Grotrian: ”Slå mælkeveje om mig” fra Seerstemplet (2001), Lone Hørslev: ”Glasbær” fra La' os (2012)), Peter Adolphsen: ”Madeleine eller Lille trist roman” fra Små historier (1996), Sebastian Bune: Min familie (2017), Tove Ditlevsen: "Slangen i paradiset" fra Pigesind (1939), Klaus Rifbjerg: "Engang" fra Amagerdigte (1965), Folkevisen ”Ebbe Skammelsøn”, Folkevisen ”Germand Gladensvend”, Mads Matthiesen: ”Dennis” (2007).

[3] Andre tekster af Alice Munro kunne være fx “Boys and Girls” og “The Found Boat”.