Emoji-sprog - Dansk - GRUNDSKOLE

Emojis bliver ofte brugt til at udtrykke sig følelsesmæssigt. De understreger den skriftlige kommunikation, hvor mimik, kropssprog og tonefald mangler. Det er dog aldrig helt sikkert, hvordan modtageren vil forstå det budskab, afsender har, da også visuelle udtryk, i en emoji, kan fortolkes på forskellige måder og i øvrigt kan variere, alt efter hvilket device, man bruger.

Formålet med forløbet er at understøtte eleverne i at være opmærksomme, når de anvender emojis i tekstbeskeder.

Forløbet taler ind i kompetenceområdet, der handler om at kunne kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i, at emojis i dag indgår i mange former for uformel digital kommunikation. For at give eleverne de bedste forudsætninger er det en god idé at vise dem eksempler på emojis og høre, om de har mødt dem før og hvor.

Forløbet består af fire korte faser og vil gennem samtale og gruppearbejde afdække elevernes forforståelse af emojis. Forløbet har specielt fokus på de emojis, der understreger følelser, meninger og holdninger i beskeder, og hvordan de kan anvendes i tekstbeskeder mellem en afsender og en modtager.

Gennem de forskellige aktiviteter er der også lagt op til, at eleverne fremadrettet kan handle med en øget bevidsthed om emojis’ betydninger.

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til, at eleverne reflekterer over emojis betydning. De arbejder med, hvordan de forskellige forståelser kan nuancere betydningen af et budskab, ved at de fx vælger, hvilken emoji der kan tilføjes en sætning.

Forløbet lægger op til, at eleverne arbejder sammen i mindre grupper, og at hver gruppe har et sæt emojis til rådighed. Find fx emojis her.

Derudover kan det være en god idé at hænge de valgte emojis op i klassen eller vise dem på smartboard.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

Hvor mange og hvilke emojis vil jeg arbejde med i forløbet?
Hvordan italesætter jeg, at kommunikation foregår mellem en afsender og en modtager, og at vi alle ikke forstår de samme ting ved en emoji?
Hvordan skal den indledende fælles samtale og brainstorm organiseres?
Hvordan skal opsamling efter hver fase organiseres?
Hvordan kan der skabes et trygt rum, så eleverne kan tale om følelser?
Hvordan tager jeg handleperspektivet op efter forløbet?

Forløbets opbygning

Her kan du læse om forløbets fire faser.

Fase 1: Emojis og følelser

Hensigten med denne fase er at give eleverne en oplevelse af, at emojis kan erstatte kropssprog og mimik.

Fasen kan med fordel indledes med en brainstorm, hvor eleverne fortæller, hvad de ved om emojis. Derefter kan der rettes fokus på de følelser, eleverne kender, og på hvordan de følelser kan udtrykkes ved hjælp af kropssprog samt mimik og ved hjælp at emojis.

Læreren uddeler derpå et antal emojis, der udtrykker følelser. Eleverne kan sammen to og to prøve at udtrykke de forskellige følelser med mimik og kropssprog. Den ene udtrykker en følelse og den anden gætter følelsen og peger på den emoji, der illustrerer følelsen.

Fasen afrundes med en samtale, der gør eleverne opmærksomme på, at vi ikke kan se hinanden, når vi skriver og sender beskeder, og vi at derfor sender små ikoner, der fortæller, hvordan vi har det, eller hvad vi synes. Tal med eleverne om de fordele og ulemper, der er ved at bruge ikoner til at fortælle om, hvordan man har det.

Fase 2: Forstår vi det samme?

Hensigten med denne fase er at give eleverne en oplevelse af, at emojis kan tolkes på forskellige måder.

Lad eleverne arbejde i mindre grupper med det sæt emojis, som læreren har udvalgt. Disse kan evt. hænges op i klassen eller vises på smartboard. Eleverne diskuterer i gruppen, hvad de forstår ved de forskellige emojis. Der samles op i klassen og samtales. I denne opsamling er det vigtigt at have fokus på, at det er helt ok og faktisk helt almindeligt, at emojis kan forstås på mange forskellige måder. Spørg evt. eleverne, hvordan bestemte emojis vil blive forstået af deres søskende, venner, forældre eller bedsteforældre.

Fase 3: Hvad vil jeg fortælle og til hvem?

Hensigten med denne fase er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvordan de kan nuancere deres budskab ved hjælp af emojis.

Læreren har skrevet forskellige sætninger på tavlen:

Jeg er så glad for min nye cykel.

Jeg glæder mig til at se dig.

Jeg hader lektier.

Jeg savner dig.

osv...

I første omgang kan man læse dem højt og lade eleverne vælge, hvilke emojis de vil afslutte sætningerne med uden at tænke på modtageren, og lade dem diskutere, hvordan de kan ændre betydningen af sætningen, alt efter hvilke emojis de har valgt.

I anden omgang kan man lade dem vælge emojis, alt efter hvem de skriver til og lade dem diskutere, om det gør en forskel, om de sender beskeden til fx en ven eller en fremmed.

Saml op på, hvordan sætninger kan ændre betydning, alt efter hvilke emojis der vælges, og på hvordan den enkelte person kan opfatte en emojis betydning.

Fase 4: Hvad skal jeg være opmærksom på?

I den digitale verden fungerer emojis som et supplement til skriftlig kommunikation, hvor mimik, kropssprog og tonefald mangler.

Drøft i klassen, hvilke fordele og ulemper der er ved at bruge emojis, når man ikke kan se eller høre hinanden.

Når man bruger emojis i beskeder, kan man ikke være helt sikker på, hvordan modtageren af ens emoji forstår det lille ikon.

Drøft, hvad man kan gøre, hvis man vil være helt sikker på, at ens budskab bliver forstået.

Evaluering

Eleverne kan i mindre grupper lave en lille opsamling på diskussionerne fra fase 4. Der kan derefter afsluttes med fælles samtale om, hvad de har fået ud af af forløbet, og hvordan de vil bruge eller forholde sig til emojis fremover.

Der kan også evalueres på forløbet ved brug af emojis i en quiz-og-byt, hvor eleverne forklarer, hvordan de vil bruge den emoji i en bestemt kontekst.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

Hvor vigtigt er det at give eleverne en forståelse af emojis som kommunikationsform?
Hvad er udfordringerne, når eleverne skal tolke fx følelser og høre på hinandens forslag?
Hvordan fungerer de fælles opsamlinger i forhold til gruppearbejde?
Hvad skal man ændre/forbedre/huske til en anden gang, man vil arbejde med forløbet?

Kreditering

Forløbet er udarbejdet af Martin Bach Poulsen, pædagogisk konsulent ved CFU UCSYD, juni 2019