Artikel

Laboratoriesimuleringer

Med begrebet laboratoriesimuleringer forstås det at anvende digitale teknologier til at simulere naturvidenskabelige undersøgelser og forsøg, der typisk ville foregå i et fysisk laboratorium.

I marts 2018 blev der lanceret en national naturvidenskabsstrategi, der blandt andet har til formål at styrke den naturvidenskabelige undervisning og samtidig sikre, at alle elever udvikler bedre grundlæggende naturfaglige kompetencer.

En af vejene til at styrke elevernes motivation og forståelse i de naturvidenskabelige fag kan være at udnytte nye teknologiske muligheder, herunder udviklingen af undersøgende arbejde i virtuelle laboratoriesimuleringer.

Interaktive simuleringer kan give eleverne mulighed for at udføre abstrakte laboratorieeksperimenter, som de ellers sjældent vil opleve i et almindeligt laboratorium, da økonomiske, sikkerhedsmæssige og praktiske omstændigheder ofte begrænser den naturvidenskabelige laboratorieundervisning.

Formålet med inspirationsmaterialet på denne side er at gøre det lettere for lærere at komme i gang med brugen af interaktive laboratorier i undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

I videoen fortæller lærer Kasper Hansen sammen med nogle elever om deres erfaringer med at inddrage interaktive laboratorier i undervisningen. 

© Børne- og Undervisningsministeriet
Videoen er udviklet af Implement.

Et vidensnotat og en vejledning giver mulighed for at blive klogere på og finde inspiration til arbejdet med interaktive laboratoriesimuleringer.

Materialet er tænkt som et supplement til den traditionelle (fysiske) undervisning i de naturvidenskabelige fag. Det kan samtidig tilbyde nye muligheder til gennemførelse af undersøgelser og eksperimenter som af tidsmæssige, økonomiske eller udstyrsmæssige årsager ikke fysisk kan lade sig gøre.

Materialet består af;

  • Videon på denne side.
  • Et vidensnotat der skal inspirere og give baggrundsviden om nye teknologiske muligheder med virtuelle laboratorier.
  • Vejledning til at komme i gang med at bruge interaktive laboratoriesimuleringer i undervisningen.

Læs mere om Naturvidenskabsstrategien her

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.