Forløb

Havet stiger 50.000 mulehår!

Diskuter fysiske modeller og deres brug i journalistikken med udgangspunkt i en beregnet global havstigning. Aktiviteten kan gennemføres på 2-4 timer og med varierende grad af vejledning bruges i både fysik A, B og C på stx.

Hvordan modeller kan misbruges i journalistikken er den læring, eleverne tager med sig: Brug en simpel årsag-virkningsmodel for global havstigning, inddrag sitet journalistenheder.dk og lad eleverne udarbejde en journalistisk skildring af den forventede globale havstigning

 

Aktiviteten arbejder med følgende faglige mål i fysik:

  • kende og kunne opstille og anvende modeller til en kvalitativ eller kvantitativ forklaring af fysiske fænomener og sammenhænge

  • ud fra grundlæggende begreber og modeller kunne foretage beregninger af fysiske størrelser

 

Planlægning/overvejelser

Eleverne skal kende til densitet, formlen for overfladearealet af en kugle samt kunne benytte lineær regression eksempelvis ved hjælp af TI Nspire, Maple eller LoggerPro.

Læreren skal på forhånd udvælge en aktuel journalistisk artikel om global havstigning, hvor der i høj grad gøres brug af data, grafer, enheder og modeller. Se eksempelvis følgende artikel fra New York Times om havniveaustigningernes konsekvenser for Florida: Flooding of Coast, Caused by Global Warming, Has Already Begun

 

Forløbets opbygning

Del 1: introduktion af model for global vandstigning

Præsenter først data for vands udvidelseskoefficient, og gennemgå formlen for overfladearealet for en kugle.

Sæt eleverne i gang med at løse opgaven ”Global havstigning” parvist. Hurtige elever prøver at komme på bud på mangler i modellen.

 

Global havstigning

Der er stor interesse for, hvor meget den globale opvarmning får havniveauet til at stige. Et af bidragene til havstigningen kommer fra, at vand over 4 ℃ udvider sig med temperaturen. I tabellen herunder er angivet målinger af 1,000 kg havvands rumfang som funktion af temperaturen i temperaturintervallet 7,0℃ til 13℃.
 

Temperatur (℃) 7,0 8,0 9,0 10,0 11,0 12,0 13,0
Rumfang (L) 0,969032 0,969188 0,969353 0,969527 0,969710 0,969903 0,970103

 

  • Bestem, hvor meget 1,000 kg havvand udvider sig pr. grad.

Af Jordens overflade er 70% dækket af vand, hvis samlede masse er 1,37 ⋅ 1021 kg. Gennemsnitstemperaturen af oceanerne er omkring 10 ℃.

  • Vurdér, hvor meget det gennemsnitlige havniveau vil stige, hvis man forestiller sig, at alt vandet i oceanerne opvarmes 2 ℃. (+)1
  • Undersøg, om andre aspekter end vands udvidelse kan have betydning for den globale havstigning.

Gennemgå opgaveløsningen i fællesskab og slut af med en fælles diskussion og kritik af modellen: hvad mangler, hvad er antaget, er der andre bidrag, som ikke er medtaget i modellen  - eksempelvis global afsmeltning fra Grønlands indlandsis og fra Antarktis. Overvej, om det vil give mening at udvide forløbet med en ekstra time, hvor eleverne finder data fra eksempelvis NASA eller NOOA, som de kan behandle.

 

Del 2: brug af modeller, data, enheder og grafer i avisartikel

Enten hjemme eller i starten af modulet læser eleverne den journalistiske artikel om global havstigning.

Præsenter sitet udvalgte ”journalistenheder” på sitet journalistenheder.dk: stenkast, fodboldbaner, supertankere… Tag en fælles diskussion af, hvad der karakteriserer god brug af billedsprog.

Sæt eleverne til parvist at diskutere artiklens påstande og brug af data, modeller, enheder og grafer:

  • Hvilke påstande om global havestigning fremstilles?

  • Er der en retvisende brug af billedsprog og enheder?

  • Passer påstandene med den model, der er gennemgået i undervisningen?

  • Hvilke belæg gives der for påstandene? Bruges data, enheder og grafer på en retvisende måde?

  • Kommer artiklen omkring de centrale aspekter ved global havstigning?

 

Lav en opsamling med fokus på de elementer, der bør ændres set ud fra en fysikfaglig vinkel.

 

Evaluering og perspektivering

Slut aktiviteten af med, at eleverne skal forfatte en lille artikel, der i et letforståeligt sprog forklarer den gennemgåede model for global havstigning. Artiklen skal inddrage journalistenheder – enten beregnet af eleverne selv eller via sitet journalistenheder.dk

Aktiviteten kan følges op af et længere forløb om klima og klimaforandringer og fysisk modellering af disse, fx:

  • Overfladetemperaturen på Jorden: hvordan ved vi at den stiger, og hvor mange grader der er tale om?

  • Drivhuseffekt og CO2-indholdet i atmosfæren: nutidige og historiske målinger via iskerner.

  • Afsmeltning fra Grønlands indlandsis og fra Antarktis: hvor meget stiger havniveauet, hvis al isen smelter? Hvor stor er havniveaustigningen pr. år grundet den nuværende afsmeltning?

 

Kreditering 

Produceret af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium & Den Danske Fysikolympiade med tak til Kasper Astrup Eriksen, Birkerød Gymnasium for idé og diskussioner / CFU-webredaktør Jacob Stenløkke Bendtsen

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.