Innovation i mediefag

Formålet med innovation er at skabe værdi for andre. Nogle vil tilføje ”problemløsning” til den sætning, men det kan være lige så produktivt at tænke i ”udfordringer”. En udfordring er i mediefaglig sammenhæng at blive stillet en opgave som fx “Dit gymnasium har brug for en kampagnevideo, der fremhæver deres fysiske omgivelser”. Hermed stilles eleven altså ikke overfor et problem, men snarere overfor den udfordring det er at imødekomme nogens behov og skabe værdi for dem derved. Udfordringen behøver heller ikke at komme fra en kunde, men kan også være, at man fx selv vil lave en film, måske en dokumentar, der har til formål “at afsløre snyd i gymnasiet”.

I mediefag kan elevproduktioner – både på idéplan/storyboard eller i en produktion – nemt være en udfordring, som eleverne skal imødekomme.

I innovation arbejdes som regel med de 4 kompetencer kreativitet, handlekraft, omverdensforståelse og personlig indstilling, som allerede er iboende i mediefagets identitet,  fordi det er et kreativt fag, hvor eleverne har ansvaret for deres produktioner fra idé til distribution. Men innovation går også hånd i hånd med mediefag, fordi vi arbejder med målgruppe i flere forskellige kontekster. 

I de følgende eksempler er det ikke påkrævet, at man har en reel samarbejdspartner uden for skolen, fordi det ofte kan blive en tidskrævende hæmsko for at træne innovative kompetencer. Det er heller ikke 100% afgørende, hvorvidt man har en egentlig reel modtager. Hvis man blot bestemmer sig for at lave et produkt til en film, en virksomhed, en organisation eller noget helt fjerde, så kan processen være den samme. Det er dog afgørende, at eleverne tænker i modtagerforhold og værdiskabelse. 

Eksempler på innovation og træning af innovationskompetencer
– på tegnebrættet, i redigeringsrummet og med eller uden kamera.

Reklameforløb 

I et emne om reklamer kan  eleverne selv udtænke og måske producere en reklame. Giv eleverne en tænkt kunde, de kan forholde sig til. Sæt dem til at researche på modtagerens værdier, kundegrundlag og/eller servicefunktion og lad dernæst indkredse en udfordring eller problemstilling. På den baggrund starter idégenereringsfasen, hvor eleverne skal finde på løsningsforslag på problemstillingen eller udfordringen. Det er vigtigt, at idégenereringen styres stramt for at undgå plagiat af eksisterende reklamer for samme virksomhed. Som led i at udtænke en reklame er det ligeledes fint, hvis eleverne laver målgruppe-undersøgelser. På den måde trænes deres omverdensforståelse.

Hvis man har tiden, er det oplagt også at lade eleverne producere reklamen. Man kan i den sammenhæng lade klassen vurdere, hvor innovativt et løsningsforslag de forskellige grupper er kommet med. Man bør her udfolde sin feedback til at være meget specifik på de krav, der oprindeligt blev stillet i udfordringen, ligesom eleverne skal holdes fast på deres egne idéer og målsætninger. 
 

Trailer og medieplatforme 

Efter et givent forløb, kan man bede eleverne om at udtænke trailere af sete film til forskellige medieplatforme. Det giver en naturlig måde at inkorporere både medieplatforme-begrebet og målgruppeanalyse i undervisningen. Lad evt. eleverne klippe den planlagte trailer, så redigering også trænes. I forhold til om dette skaber værdi for andre, må det tages i betragtning, at man med et filmselskab som kunde netop kunne blive stillet denne ”udfordring” -  at sælge den givne film bedst muligt. Eleverne indtager således rollen som både kreativ klipper og entreprenant filmproducent. 

Præproduktion og idéfasen 

I præ-produktion taler vi i mediefag om ”idéfase”, som på mange måder minder om ”divergent tænkning” inden for innovation. Divergent tænkning handler om en bred udforskende tilgang, hvor mange løsninger og ideer er i spil.

I stedet for en almindelig fri brainstorm kan læreren med fordel styre idéfasen med en række strukturer og benspænd. Man kan fx lave en ”brainwalk”, der starter som en regulær individuel brainstorm, hvorefter eleverne udveksler brainstorms med andre i gruppen og får lov til at brainstorme videre på de andres tanker. Det hedder brainwalk, fordi papiret med brainstorm ligger på samme plads, men deltagerne rejser sig og går videre til næste brainstorm for at skrive. Dette gentages til man er tilbage ved eget papir. 

Den ”værst tænkelige løsning” er en anden god øvelse til idégenerering. Øvelsen er både sjov og givende, fordi man kan komme med vanvittige idéer, men også fordi man kommer et langt skridt i den rigtige retning ved at udelukke den gale retning. Hvis eleverne har en forhåndsviden om en given kunde fx i forbindelse med et forløb om reklamer, så kan det også være en god idé at lave en brainstorm på løsninger, hvor der indgår et element, der hidtil ikke har været set i kundens reklamer. Noget så simpelt som vand eller en cykel kan være med til at skubbe tankerækker og idéer i uforudsete retninger.

Kreditering 

Lise Wich, Marselisborg Gymnasium.