Eleverne anvender deres teoretiske viden om islam i en ny, mere praktisk orienteret sammenhæng.
Formålet med forløbet er at fremme elevernes innovative kompetencer: omverdensforståelse, kreativitet, handling og personlig indstilling. Disse kompetencer forstås som evnen til at kunne iagttage og analysere sociale og kulturelle kontekster på baggrund af hvilken eleverne bliver i stand til at skabe værdiforøgende løsninger på stillede udfordringer. Dette indebærer viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Innovationsforløbet er til religion c- eller b-niveau på stx og varer 5 moduler à 90 min.
Forløbet arbejde bl.a. med følgende faglige mål:
-
Karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en global kontekst.
-
Anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter.
1. Planlægning/overvejelser
Eleverne skal arbejde i grupper af 3-5 elever. Forudsætningen for forløbet er den obligatoriske islam-undervisning. Pamfletten skal vise, at eleverne kan anvende den viden, som de har opnået i islamforløbet op til innovationsdelen samt inddrage viden, som de opnår om Indonesiens særegne tolkning af islam gennem egen research.
Forløbet er ligeledes en træning i pitch, dvs. eleverne skal overbevise tilhørerne om, at deres pamflet vil fungere efter hensigten.
Forløbet består af fire dele:
-
Introduktion til innovation, inkl. innovative øvelser
-
Elevernes kreative arbejdsproces - herunder inddragelse af ekstern ”samarbejdspartner”. Samarbejdspartnerens rolle består primært i at give input til, hvad der kunne stå i sådan en pamflet. Hvis samarbejdspartneren er interesseret i mere, så er det selvfølgelig også fint.
-
Pitch, dvs. præsentation af pamflet
-
Evaluering af pitch.
Eleverne får traditionelle læselektier for til de første moduler, hvor undervisningen er lærerstyret, men de traditionelle læselektier bliver ikke gennemgået på traditionel vis. De vil blive inddraget indirekte – fx i de innovative øvelser. I de sidste moduler er niveauet af selvstændighed højt, og det er således op til grupperne selv at give hinanden research- og arbejdsopgaver for.
2. Forløbets opbygning
Modul 1
Fokus: Innovationsbegrebet, opgaven og Indonesien
Aktiviteter: I modulet er der fokus på at give eleverne en god forståelse for at arbejde innovativt og for formålet med forløbet som helhed. Start med at præsentere eleverne for begrebet ‘innovation’ – herunder de fire innovative kompetencer samt, at innovation er anvendt viden, der skaber værdi for andre.
Dernæst sættes eleverne i grupper à 3-5 personer. De skal i løbet af modulet nå frem til en afklaring af følgende punkter:
- En afdækning af problemet. Hvori består problemet? Hvem er det et problem for?
- En undersøgelse af den tiltænkte målgruppe.
- Undersøgelse vedr. ekstern ”samarbejdspartner”. Hvem kan inddrages? En ekstern samarbejdspartner kan være fx være repræsentanter fra målgruppen eller organisationer/virksomheder som har interesse i at have adgang til en sådan pamflet. Det er elevernes opgave at tage kontakt til mulige samarbejdspartnere.
Som tidligere nævnt består samarbejdspartnerens rolle primært i at give input til, hvad der kunne stå i sådan en pamflet.
Lektie: Lektier til modul 1 er tekster om Indonesien generelt.
Fx om Indonesiens historie og geografi:
FN –forbundet (ngo): https://www.globalis.dk/Lande/Indonesien
De vigtigste helligdage i Indonesien 2019 og 2020
Public Holidays: https://publicholidays.co.id/2020-dates/
Kultur og religion i Indonesien:
Nikolaj Krak: ’Storimam: I Indonesien går kulturen forud for religion’. Kristeligt Dagblad 28. marts 2017.arbejdet med disse kompetencer samt selve deres produkt (pamfletten) og den tilhørende præsentation (pitch).
Modul 2
Fokus: Idégenerering og problemløsning
Aktiviteter: Andet modul bruges på innovative øvelser, som skal give eleverne mere klarhed over, hvordan de vil gribe udfordringen an. Øvelsernes er rettet mod, at elevgrupperne skal arbejde videre med de ting, som blev enige om i modul 1.
Start med øvelser som fx ”brainwalk” og ”remote associations”. Dernæst øvelser som fx ”værst tænkelige løsning” og ”bedst tænkelige løsning”. (Læs mere om øvelserne i diverse grundbøger om innovation).
Læreren er igangsætter, men under øvelserne er læreren også konsulent, som faciliterer den innovative proces uden at overtage elevernes problematikker. Eleverne arbejder i de grupper, som de laver pamfletten med.
Efter at have færdiggjort øvelserne skal eleverne have truffet fælles beslutning om, hvilken løsning de vil gå efter (fx præcis modtagergruppe, mulige eksterne samarbejdspartnere, overordnet layout, retoriske virkemidler og fokus i pamfletten). Det er vigtigt at sætte de sidste 5 minutter af modulet af til, at grupperne internt kan give hinanden researchopgaver for, som er designet efter den løsningsmodel, som gruppen har besluttet sig for.
Lektie: Lektier til modul 2 er tekster om Indonesiens religion/kultur set i forhold til begreberne helligt/profant:
Bent Smidt Hansen, Peder Nørgaard-Højen: Det hellige i Den Store Danske, Gyldendal.
Kristian Lindberg: Danskers »respektløse« foto i tempel får populært turistmål til at skærpe regler Berlingske Tidende. 21/9 2019
Insta photo of bikini-clad woman ignorantly posing on Balinese temple incites shitstorm of angry comments , Coconuts Bali 20/5 2016
Modul 3
Fokus: Produktdesign, samarbejdspartnere.
Aktiviteter: Eleverne arbejder i grupperne med at udvikle deres pamfletter og finde relevante eksterne samarbejdspartnere, som i dette forløb kan være fx et lokalt rejsebureau, en ambassade eller måske et flyselskab.
Lærerens rolle er at hjælpe eleverne igennem de frustrationer, som ofte opstår, når der ikke findes et ”rigtigt svar” på deres spørgsmål. Det er vigtigt, at læreren ikke tager ansvaret for elevernes frustrationer, men i stedet stiller dem relevante spørgsmål, som kan hjælpe dem videre – eller skubbe dem tilbage i den innovative proces. Frustration, kompromis og samarbejde om at finde løsninger er kernebegreber i innovativ undervisning.
Denne del af forløbet stiller ret store krav til eleverne, idet de skal kunne kombinere deres viden om islam med deres viden om innovation og få en anvendelig pamflet ud af det.
Lektie: Lektier til modul 3 er de researchopgaver, som eleverne gav hinanden for i modul 2.
Modul 4
Fokus: Færdiggørelse af produkter, forberedelse af pitch
Aktiviteter: Grupperne færdiggør deres pamfletter og udarbejder noter til deres pitch. I løbet af modulet skal læreren give grupperne en foreløbig evaluering, og parameteret for denne evaluering er bl.a. de innovative kompetencer samt gruppearbejdets faglige niveau. Det kan være nødvendigt at repetere begrebet ’pitch’.
Lektie: Lektier til modul 4 aftales internt i grupperne.
Modul 5
Fokus: Præsentation af pamflet gennem pitch. Peer Feedback og evaluering.
Aktiviteter: Modulet indledes med en lærerpræsentation af de parametre, som eleverne skal evaluere deres klassekammeraters arbejde ud fra. Eleverne skal for det første evaluere deres klassekammeraters pitch – altså hvor overbevisende argumenterer gruppen for de valg, der er truffet. For det andet skal de evaluere selve pamfletten – altså i hvor høj grad fungerer pamfletten efter hensigten. Man kan med fordel skrive en række begreber op på tavlen, som eleverne kan tage udgangspunkt i, når de evaluerer hinandens produkter, fx anvendeligheden af pamfletten, argumenternes validitet, sproget/virkemidler i pamfletten og layout. I det omfang det er muligt, inviteres de eksterne samarbejdspartnere til gruppernes pitch. Eleverne får udleveret papir og blyanter, så de kan skrive noter ned mens de andre grupper pitcher. På den måde undgår man, at de grupper, der præsenterer, mødes af en mur af computere. Hver pitch må max vare 3-5 min.
Lektie: Eleverne skal have færdiggjort deres pitch 100%
Evaluering
Efter hvert pitch giver klassekammeraterne mundtlig feedback på præsentationen/pamfletten. Lærerens rolle er at være ordstyrer, som sikrer, at kammerat-feedbacken er kærlig, kritisk og konstruktiv.
De sidste 30 min. af modulet bruges på anonym, skriftlig elevevaluering af gruppearbejdet og det faglige udbytte. Der spørges ind til elevens egen og de øvrige gruppemedlemmers arbejdsindsats, engagement, personlige indstilling og til elevens faglige udbytte. Resultatet af det faglige udbytte gennemgås på klassen og afsluttes med klassediskussion af, hvad man kan bruge innovative arbejdsmetoder til.
Kreditering
Helene Græsdal Thomsen, Marselisborg Gymnasium.