Aktivitet

Who am I?

I denne aktivitet er der fokus på, at kursisterne skal lave en lille præsentation af sig selv med tale og billeder.

Formål

Aktivitetens mål er, at kursisten kan:

  • Tilegne sig ord og faste fraser, der kan bruges, når de taler om sig selv på engelsk. Formålet er således, at kursisterne kan præsentere sig selv på engelsk. 

Overordnet læringsmål for kursisten er at få kendskab til de uregelmæssige udsagnsord. Kursisten skal blive i stand til at identificere udsagnsord, bestemme tiden, være bevidst om og kunne beskrive forskellen på regelmæssige og uregelmæssige udsagnsords bøjninger samt forstå udsagnsordenes funktion generelt.

 

1. Omfang/planlægning

Forløbet er tiltænkt niveua basis/G (eventuelt indledningen af niveau F) og varer ca. 5-6 lektioner.

 

2. Forberedelse/opbygning

Kursisterne skal helst have mulighed for at kunne tage egne billeder med mobil og/eller tablet. Derudover skal de bruge en app, hvor de kan optage speak og skrive lidt tekst til.

Det kunne være Adobe Spark Video, som er en gratis app, som også er nem og intuitiv at arbejde med. Derudover vil det være en fordel, at kursisterne har arbejdet med nære emner, som fruit/vegetables, food, animals, colours og lignende. 

 

3. Gennemførelse

Gennemførelsen af aktiviteten er beskrevet med afsæt i  lektionsplanen, der kan ses nederst på siden.

Hver lektion er tredelt i sin rammesætning. En start med faste hilsner (som fx good morning class, today is Monday…), gennemførsel af aktiviteter (working with words and presentation) samt en afslutning, hvor der samles op på det lærte og evalueres.

De første aktiviteter klæder kursisterne på til at kunne fortælle om sig selv på engelsk. De lærer ord og fraser, som er knyttet til emnet ”Who am I?”, og der arbejdes målrettet med at kursisterne kan gætte engelske ords betydning ud fra de danske ord.

Afslutningsvis skal de lave en lille præsentation om dem selv. I præsentationen skal de bruge billeder og lære korte sætninger udenad, som knytter sig til billedet (fx ”My name is....and this is me. My favourite fruit is...")

 

4. Evaluering/opfølgning

Progression i læringen: 

1. Kursisten deltager i samtaleaktiviteterne og kommer med korte spørgsmål og svarer hovedsageligt "yes" eller "no"

2. Kursisten deltager i samtaleaktiviterne og stiller længere spørgsmål og kommer med uddybende svar; "Do you like cucumbers?" - "No, I dont like cucumbers!

3. Kursisten deltager i samtaleaktiviterne og stiller længere spørgsmål og kommer med uddybende og begrundede svar; "What is your favourite fruit and why?" - "That is a tough question but I really love grapes".

I de to første lektioner evalueres der på de lærte ord og fraser.

Den endelige præsentation fungerer som evaluering af hele forløbet. Man kan evt. efterfølgende lade kursisterne præsentere hinanden eller lave en ”Walk and talk” med spørgsmål som ”What is your favourite sport”? ”Do you like cucumber”? Har kursisterne udarbejdet en quiz, kan denne også inddrages i evalueringen i modtagerens forståelse af præsentationens indhold. 

I de to første lektioner evalueres der på de lærte ord og fraser. Den endelige præsentation fungerer som evaluering af hele forløbet. Man kan evt. efterfølgende lade eleverne præsentere hinanden eller lave en ”Walk and talk” med spørgsmål som ”What is your favourite sport”? ”Do you like cucumber”? Har eleverne udarbejdet en quiz, kan denne også inddrages i evalueringen i modtagerens forståelse af præsentationens indhold.

 

Kreditering

Fagkonsulenten i engelsk avu - Børne- og Undervisningsministeriet.

unpublished

Bilag


1. lektion

Start: Læreren samler klassen og laver sin faste hilsen (fx good morning, class. Today is Thursday…).

Læreren informerer eleverne om målet for de næste 5-6 lektioner, som er at kunne fortælle om sig selv på engelsk.

Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform, fx:

  • Sang
  • Madvarer
  • Quiz og Byt
  • Do you like…?
  • I like – I don’t like….
  • Evaluering

 

Aktiviteter:

a) Læreren afspiller YouTube videoen ”Do you like..” (evt. 2 gange) og beder eleverne gætte, hvilke madvarer de møder i sangen. https://www.youtube.com/watch?v=frN3nvhIHUk

Læreren spørger eleverne hvilke madvarer, der blev nævnt i sangen.

b) Med udgangspunkt i den viste video: Læreren spørger rundt i klassen ”Do you like… Spørg også om de lidt skøre kombinationer; fx ”Do you like broccoli ice cream?”  Brug også gerne ”yucky” og ”yummy”

c) Læreren deler små kort ud til eleverne (skal være printet og klippet ud inden timen starter)– se bilag a. Læreren beder eleverne om at lave Quiz og Byt. De skal se på deres kort og fx spørge hinanden ”Do you like carrots?” og bruge de forskellige svarmuligheder.

 

Afslutning:

Der evalueres ved, at læreren beder eleverne skrive tre sætninger med ”I like” og tre sætninger med ”I don’t like…”. Læreren kan give eleverne hjælp ved at skrive faste fraser på tavlen, som de kan bruge.

Timen afsluttes med en fast hilsen (fx thank you and see you on Friday).

2. lektion

Start: Læreren samler klassen og laver sin faste hilsen (fx good morning, class. Today is Friday…). Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform.

Læreren gentager målene for de næste 4 lektioner, som er at kunne fortælle om sig selv på engelsk.

Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform, fx:

  • Quiz og Byt
  • I like . I don’t like
  • My favourite….
  • Brainstorming

 

Aktiviteter:

a) Læreren deler de samme kort ud som i går. Eleverne skal igen laver Quiz og Byt, men denne gang bygges der på: Der spørges fx: ”Do you like carrots? Der svares: ”Yes I like carrots, but my favourite vegetable is a cucumber”

B) Læreren forklarer næste mingle aktivitet – bilag b - samme fremgangsmåde, men med flere forskellige emner. Læreren gennemgår emnerne; animals, sport, seasons, music, colours…. Læreren deler igen små kort ud (skal være printet og klippet ud inden timen starter).

c) Læreren fortæller eleverne, at de skal lave en digital præsentation af sig selv. Hvad kan man fortælle om sig selv?  Det må også gerne være skøre, sjove og anderledes forslag. Læreren skriver ned på tavlen/IWB.

 

Afslutning:

Timen afsluttes med en fast hilsen (fx thank you and see you on Friday).

3. lektion

Start: Læreren samler klassen og laver sin faste hilsen (fx good morning, class. Today is Friday…).

Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform. FX:

  • Eleveksempel
  • Brainstorming
  • Mindmap
  • Lektier – billeder til de udvalgte emner

Læreren informerer eleverne om målene for de sidste 3 lektioner, som er at kunne fortælle om sig selv på engelsk.

 

Aktiviteter:

a) Læreren viser eleveksemplet fra EMU. Læreren stiller efterfølgende spørgsmål til eleveksemplet, Fx:

How old was the boy?

What was the name of his favourite football team?

Name his two favourite meals?

Name the two things that he didn’t like?

What did he collect?

b) Læreren beder elever finder deres notater frem fra sidste lektions brainstorming over emner. Læreren læser emnerne op (og viser dem evt. på IWB). Læreren spørger eleverne om de har nye forslag til emner? Måske med udgangspunkt i eleveksemplet?

c) Nu skal eleverne sættes i gang med at lave deres præsentation. Det første skridt er, at de skal lave en mind-map på engelsk. Læreren laver et eksempel på tavlen. Man skriver ”Who am I” i midten og laver så en streg ud til sit eget navn og herefter flere streger videre ud fra navnet med de detaljer, man vil fortælle om sig selv (fx alder, bopæl, familie, sport, dyr, mad,  interesser osv.).

d) Læreren giver eleverne lektie for. De skal udvælge x antal emner( fx 12 eller 15 emner) til deres præsentation og tage billeder, som de kan bruge og indsætte i præsentationen. Brug mobil eller tablet. Læreren henviser til eleveksemplet, hvor næsten alle billederne er elevens egne billeder.

NB: Læreren orienterer også forældrene (fx på skoleintra) om forløbet og hvad billederne skal bruges til.

 

Afslutning:

Læreren beder eleverne gemme deres arbejde til næste gang, hvor der arbejdes videre med det.

Timen afsluttes med en fast hilsen (fx thank you and see you all on Friday).

4. lektion

Start: Læreren samler klassen og laver sin faste hilsen (fx good morning, class. Today is Friday…). Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform. FX:

  • Lave præsentation – billeder, tekst og tale.
  • Lave ændringer og rettelser

Læreren informerer eleverne om målene for de sidste 2 lektioner, som er at kunne fortælle om sig selv på engelsk.

 

Aktiviteter:

a) Læreren spørger om eleverne har medbragt notater, mindmap og deres billeder. Herefter giver læreren bud på hvordan en præsentation kunne starte/afsluttes og inddrager eleverne. Læreren skriver ned på tavlen/IWB.

b) Så sætter læreren eleverne i gang med at lave deres præsentation. Læreren viser hvordan Adobe Spark virker. Læreren understreger, at hovedvægten er på det mundtlige aspekt.

 

Afslutning:

Læreren beder eleverne gemme deres arbejde til næste gang, hvor de skal være færdige.

Timen afsluttes med en fast hilsen (fx thank you and have an awesome day!).

5.-6. lektion

Start: Læreren samler klassen og laver sin faste hilsen (fx good morning, class. Today is Monday…). Herefter skrives dagens program på tavlen i enkel punktform. Fx:

  • Lave præsentation – tekst, billeder og tale. Eventuelt ændringer.
  • Feedback i par/små grupper
  • Quiz
  • Præsentationer vises

Læreren informerer eleverne om målene for den sidste lektion, som er at kunne fortælle om sig selv på engelsk.

 

Aktiviteter:

a) Læreren beder eleverne gå i gang og understreger, at de skal nå at blive færdige i løbet af denne lektion.

b) Læreren forklarer eleverne, at når de er færdige skal de give hinanden feedback i par eller små grupper. Er det valgte antal emner( fx 12 emner eller 15 emner) dækket i præsentationen? Kan man høre og forstå hvad der bliver sagt i præsentationen?

c) Læreren beder de ”hurtige” elever om, at lave en quiz til deres præsentation. Det kunne fx være i Kahoot eller Tip en 13’ er. Se eleveksempel på en Kahoot quiz her på EMU siden under relaterede filer.

d) Læreren forklarer eleverne hvordan præsentationerne skal forløbe. (Skal det være i par eller grupper? For hele klassen? Partnerklassen? Skal der udgives eksempler på forældreintra?)

 

Afslutning:

Timen afsluttes med en fast hilsen (fx Good work students!  Have an awesome week!).


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.