Artikel

Skriftlighed i en AI-tid

Kritisk brug af teknologi er vigtig - også for lærerne. Vi må lære eleverne at bruge teknologien fornuftigt og fastholde fokus på deres skriveudvikling.

Brug af AI-chatbots i forbindelse med undervisning skal ske under hensyntagen til gældende regler om datasikkerhed og GDPR.

På samme tid har skolerne ikke en databehandlingsaftale med ChatGPT, og nogle af eleverne er under 18. 

 

Eleverne bruger teknologien

Elever gør brug af chatbots, når de skal lave skriftligt arbejde i gymnasiet.

Som en elev fra Gribskov Gymnasium formulerede det i marts 2023: ”Jeg har en kammerat, der bruger det til alle sine opgaver, og han får ret gode karakterer. Man kan stille et spørgsmålstegn ved, hvorfor vi bruger så meget tid på det” (at skrive selv).

I denne situation kan lærerens fokus blive at undgå snyd og påtage sig en opgave som detektiv. Eleverne kan opfatte det som direkte skamfuldt at bruge fx ChatGPT.

Man kan i stedet inddrage teknologien aktivt i undervisningen og lære eleverne at bruge den som et redskab, de er herre over – og hele tiden fastholde blikket på at hjælpe eleverne med egen tænkning og formidling.

unpublished

Konkrete forslag til at motivere eleverne


Læreren kan bede ChatGPT generere et svar på spørgsmålet ”Jeg er gymnasielærer og vil gerne motivere eleverne til at skrive opgaver selv. Hvordan gør jeg?”

Der vil fremkomme en liste med forslag, som taler til elevernes ønske om selvbestemmelse, fællesskab og relevans.

Ved hver opfordring til at skrive må læreren således fx fortælle eleverne, hvilke skrivekompetencer denne opgave skal træne.


Få eleverne til at reflektere over, hvorfor de går i gymnasiet: En lang række af de ting, de lærer her, skal de bruge i deres videre uddannelse.

Lad dem selv byde ind med forslag til, hvordan de kan bruge teknologien som en sparringspartner, idégenerator og sproglig hjælper i denne læringsproces – og lad dem overveje, hvad de får ud af ikke at arbejde med at opbygge egne kompetencer.


Indled en samtale med dem om teknologiens muligheder og begrænsninger, og giv eksempler på artificiel hallucination, hvor chatbotten genererer faktuelt forkerte svar: Lad eleverne bruge GPT og få dem til at spørge ind til et smalt eller nyt emne.

Man kan bede dem teste bottens stopmekanismer hvad angår ømtålelige emner, berømtheder og mis- og desinformation – og samtidig vise dem, hvordan teknologien reproducerer og fastholder bias og “amerikanske” værdier.

Man kan alliere sig med skolens lærere, så eleverne lærer at anvende fx samfundsfaglige metoder til at forholde sig kritisk til de generede tekster, ligesom de møder begreber som overvågningsøkonomi, deep fake osv.


Det er vigtigt, at eleverne får en fornemmelse for, hvad skriftlighed kan – at det er et redskab for tænkning og hukommelse og formidling.

Det ideelle ville være, hvis der indgik skriftlighed i alle fag i alle timer.

Det kunne være i form af lynnoter, tegne flowcharts og andre teknikker til at opsummere det centrale for en selv. Disse tekster vil også give dem en fornemmelse af mestring uden at skulle tænke på form og bedømmelse.


Brug tid på at undervise både i skriveteknikker og i at ”prompte”, så at eleverne både lærer at skabe sig et overblik over, hvad de vil skrive – og lærer at benytte fx ChatGPT mest udbytterigt.

Forslag til skriveteknikker såsom at gå fra mundtlighed til skriftlighed eller tænkeskrive med sort skærm findes bl.a. på emu.dk.

Når eleverne kommunikerer med en bot, må de lære at angive kontekst, stille krav om fagbegreber og også stille nye spørgsmål.

De må lære, at ethvert svar må faktatjekkes også for indbyggede fordomme eller for simplificeret et svar.


unpublished

Brug teknologien i skriveundervisningen


Ved at gøre noget ud af skriveprocessens første fase, hvor eleverne arbejder uden computer med at opbygge viden, idegenerere, skrive stikord eller tænkeskrive og til sidst strukturere, kan man få de pressede og præstationsorienterede unge til at slække på den indre censor, der er optaget af at formulere sig korrekt.

Hvis man arbejder med denne førfase i klassen og lader eleverne aflevere et foto eller et dokument eller en lydfil med resultatet, når timen er gået, kan man hjælpe eleverne til at acceptere det halvfærdige og uperfekte som et led i en skriveproces.


Næste trin kan være, at de indlæser deres disposition med stikord i fx ChatGPT og får genereret en tekst.

Derefter går opgaven ud på at udbygge, ændre og redigere i denne tekst, så den bliver skarpere. Læreren sammenligner produktet fra førfasen med det endelige produkt, og kan bede om genaflevering, hvor eleven må forklare nærmere, uddybe, være mere konkret osv. Læreren kan vælge at give karakter for både proces og produkt.

Et andet forslag kan være at lade eleverne arbejde med deres stil i timen. De genererer en tekst, som de derefter kopierer over i Word. Bed dem om at aktivere ”Registrer ændringer”. De skal nu faktatjekke indholdet, skrive kilderne og sikre de rigtige citater/belæg. Derefter laver de teksten bedre og argumenterer for deres ændringer.

I denne forbindelse kan man evt. også arbejde med elevernes personlige stemme, brug af analysemodeller eller god citatskik.

På samme måde kan man arbejde med andre AI-genererede tekster, hvor man beder eleverne om at arbejde videre på dem. Det kan være i form af at bede om konkrete og dybdeborende svar eller relatere emnet til lokale eller aktuelle forhold.

Et sidste forslag er at bede eleverne om at opsummere klassens diskussion eller tage udgangspunkt i en AI-genereret opsummering, og så skal eleverne udbygge den med flere argumenter og elevens egne refleksioner og begrundelser.


Chatbotten som elevens assistent

Vis eleverne, hvordan de kan bruge teknologien som deres studiekammerat. Det kan gøre anvendelsen af teknologien legitim, og det muliggør en åben samtale om, hvor det er godt, og hvor det er skidt at bruge dette hjælperedskab.

Nogle af øvelserne kan man tage i klassen, mens andre måske er mere egnede til særlige elever.

 

Forslag til øvelser

  • QUIZ: Eleverne kan lave quizzer til sig selv som led i eksamensforberedelse (fx “Omsæt denne liste med fakta om romantikken til en multiply choice test”), eller de kan forberede egne svar på tænkte spørgsmål og derefter sammenligne deres svar med bottens: Hvad var der af overlap og mangler? 
     
  • IDEGENERATOR: Man kan lade eleverne arbejde med teknologien som idegenerator: Den kan skrive første udgave af en problemformulering (fx “Skriv en problemformulering om brug af præstationsfremmende midler i fagene idræt og psykologi“) eller en disposition til et emne. 
     
  • FEEDBACK: Hvis eleven har stor faglig viden, men svært ved at omsætte det til skriftlig tekst, kan botten stilladsere og understøtte skrivningen. Eleven kan indlæse egen tekst og bede botten om at give feedback på det sproglige (formuleringer, grammatik og tegnsætning) - eller på, om teksten lever op til de krav, læreren har stillet op.
     
  • FORSLAG: Man kan vise eleverne, hvordan chatten kan give forslag til, hvordan man disponerer sin tid, hvordan man tager noter, overkommer en skriveblokering, eller hvordan man bliver en bedre skriver.

 

Træning og aflevering

Man kan iscenesætte en lang række multimodale former for skriftlighed, såsom at skrive noter til lærerens eller en kammerats PowerPoint, lave plakater, podcasts eller film, som kan give læreren et grundlag for en bedømmelse af elevernes skriveudvikling, men man kommer ikke udenom, at eleverne skal kunne leve op til læreplanens krav til skriftlig eksamen.

De mange skriveøvelser og "ud-tekster" giver eleverne mod på at skrive og tænke selv, og ved at arbejde med genrepædagogik kan eleverne have et klart billede af struktur og indhold i eksamensopgaverne.

Så lærer de at skrive selv og at undlade at overlade skriveprocessen til en chatbot, de alligevel ikke kan bruge til eksamen.

 

Kreditering

Hanne Heimbürger, gymnasiekonsulent på CFU v. Københavns Professionshøjskole, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.