Forstå havets rolle for klimaet med Jesper Theilgaard

Meterolog Jesper Theilgaard og professor i litteratur på Syddansk Universitet Søren Frank sætter fokus på havets rolle i forhold til klimaforandringer og menneskets forståelse af havets betydning gennem tiden ud fra et naturvidenskabeligt og humanistisk perspektiv. 

Forløbet er målrettet fagene geovidenskab og dansk, men er også relevant i samfundsfag, biologi, naturgeografi og idéhistorie. Forløbet kan også anvendes i flerfaglige forløb på htx eller til forløb, der forbereder studieretningsprojektet (SRP) på stx.

Forløbet er også egnet til at diskutere mødet mellem humanistisk og naturvidenskabelig viden og metode. 

Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op omkring seks videoer, der er struktureret i tre faser med tilhørende undervisningsaktiviteter. Faserne afspejler forløbets dobbelte fokus, idet den første fase uddyber det naturvidenskabelige perspektiv, mens den sidste fase har litteraturen som udgangspunkt. Den midterste fase trækker på begge perspektiver.

Faserne er:

• Fase 1: Forstå havets rolle for klimaet (video 1, 2, 3 og 4)
• Fase 2: Fokusér på myter om klimaforandringer (video 5 og 6)
• Fase 3: Forstå hav og klima gennem litteraturen (video 6)

Videoerne og aktiviteterne kan anvendes i kronologisk rækkefølge i et samlet tværgående forløb, eller læreren kan arbejde med videoerne separat i henholdsvis dansk og geovidenskab.

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link.

Inden forløbet igangsættes, kan læreren forberede sig ved at gennemse alle seks videoer og de foreslåede aktiviteter. Som led i tilrettelæggelsen kan læreren desuden forberede sig ved at definere en række vigtige begreber, som indgår i videoerne med Jesper Theilgaard og Søren Frank, for eksempel: 

• Videnskab - naturvidenskab og litteraturvidenskab  
• Tværfagligt perspektiv  
• Klimaforandringer  
• Drivhusgasser  
• Bæredygtighed  
• Mennesket over for naturen  
• Litteraturen i brug og perspektivering 

Forløbet kan i vid udstrækning gennemføres som fjernundervisning ved behov.

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

Forløbets opbygning

I den første fase bliver eleverne præsenteret for ny forskning om, hvilken rolle klimaforandringer spiller for havet. Den første fase giver et naturvidenskabeligt vidensgrundlag for den efterfølgende dialog mellem Søren Frank og Jesper Theilgaard om, hvordan vi kan bruge litteraturen til at forstå klimaforandringer og natur. Jorden og mennesket – og vice versa.

Fase 1: Forstå havets rolle for klimaet

Forløbet indledes med, at eleverne ser video 1-4. Med udgangspunkt i de centrale temaer fra videoerne, kan eleverne arbejde med:

• De tre forskellige kredsløb: kulstofkredsløbet, kvælstofkredsløbet og fosforkredsløbet (video 2)
• Havis smelter, og det har betydning for klimaet (video 3)
• Havet som klimaets termometer (video 4). 

Aktiviteterne består af refleksionsøvelser, research og præsentation.

Fase 2: Fokusér på myter om klimaforandringer  

I video 5 og 6 drøftes klimamyter. På baggrund af videoerne kan eleverne arbejde med nedenstående aktiviteter:  

Find modsvar på klimamyter 

Eleverne diskuterer nogle af de klimamyter, Jesper Theilgaard præsenterer – og undersøger, hvilke øvrige klimamyter, de kender. Følgende refleksionsspørgsmål kan anvendes:

• Kan vi bruge myterne konstruktivt i forhold til klimaforandringer?
• Kender vi andre myter, der kan perspektiveres til klimaforandringer?
• Hvad kan årsagen være til disse myters udbredelse?

Læreren kan herefter igangsætte en øvelse, hvor eleverne formidler geovidenskabelig viden om havet og klimaændringer som modsvar til klimamyter.

Myter som fortælleteknik  

Med denne aktivitet kan klassen betragte myterne med et metaperspektiv som fortælleteknik. Med dette afsæt kan eleverne drøfte spørgsmål som:

• Er det et problem, at børn og unge kan blive fejlinformerede om klimaforandringer?
• Hvordan kan vi bedst fortælle børn og unge om klimaet og klimaforandringer? 

Fase 3: Forstå hav og klima gennem litteratur 

I video 6 taler gæstelærerne om, hvordan litteratur og kunst kan bruges til at forstå naturen, havet og klimaet. Eleverne introduceres til fire romaner:

• Moby Dick (1851) af Herman Melville
• Havets arbejdere (1866) af Victor Hugo
• The Drowned World (1962) af J.G. Ballard
• Havbrevene (2018) af Siri Ranva Hjelm Jacobsens. 

Forløbet lægger op til fire aktiviteter, hvor eleverne kan arbejde med fortællerforhold, synsvinkel samt sproglige virkemidler i relation til forholdet mellem mennesket og havet som gennemgående tema. Det er en mulighed at inddrage et sprogligt perspektiv i aktiviteterne ved at undersøge romanernes billedsprog knyttet til havet ud fra en kognitiv semantisk analysetilgang. De fire aktiviteter er beskrevet nedenfor.

Naturvidenskabelige og humanistiske metoder

Eleverne sætter ord på, hvad der karakteriserer henholdsvis den naturvidenskabelige og den humanistiske eller hermeneutiske metode, og hvordan de to tilgange kan supplere hinanden. Dette kan ske med udgangspunkt i centrale begreber som empiri, verifikation, objektivitet og fortolkning. Eleverne kan også finde konkrete eksempler fra videoerne på, at Jesper Theilgaard og Søren Frank repræsenterer hver sin metode.

Analyse af Havbrevene

Eleverne læser og analyserer romanen Havbrevene, som skildrer en brevudveksling mellem Atlanterhavet og Middelhavet.  

Havet i litteraturen

Romanen Havbrevene perspektiveres til anden og ældre dansk og international litteratur om havet, for eksempel Homer, Horats, Jens Munk, Melville, Pär Lagerkvist, Joseph Conrad og Carsten Jensen.   

Havet, kunsten og mennesket

Eleverne præsenteres for to værker af kunstneren Josh Keyes, Glider og Phantom, som afbilleder den oversvømmede blå planet. Værkerne drøftes, og elevernes tanker om forholdet mellem havet, kunsten og mennesket formidles for eksempel i et essay.

Evaluering

Evaluering af forløbet kan for eksempel tage afsæt i følgende:   

• Skriv to punkter ned med ny viden, du har lært af forløbet
• Skriv to punkter, som provokerede dig ved forløbet
• Skriv to punkter, som overraskede dig ved forløbet   
• Hvor har forløbet vækket din nysgerrighed? Stil to spørgsmål til forløbet  
• Vælg, find eller tag to billeder, som reflekterer forløbet som helhed  

Eleverne går herefter sammen i makkerpar og deler deres besvarelser med hinanden. Eleverne giver hinanden feedback på punkterne, hvorefter evalueringen kan vendes i plenum i hele klassen.

Links til yderligere inspiration

Læs uddrag af Jesper Theilgaards: “Verdens vilde vejr” hos Gyldendal

Få en status på Jordens klimaforandringer hos Experimentarium

Find klimarapporten ”Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate” fra FN’s klimapanel