Nyt fra fagkonsulenten. Dansk. August 2020

Coronaen er her endnu

Så har et nyt skoleår taget sin begyndelse. Det ville være så skønt at kunne sige, at vi nu er tilbage ved mere normale tilstande, men coronaen har som bekendt ikke tænkt sig at slippe grebet foreløbigt.

Det betyder, at der stadig er skoler, der bliver tvunget til at køre virtuel undervisning og – ikke mindst – at vi må indstille os på, at al planlægning er ledsaget af et utroligt irriterende ’måske’: I næste måned skal vi i teatret (måske). Om 14 dage går turen til Lissabon (måske). Til næste fællestime har vi den glæde at kunne præsentere Jørgen Leth (måske).

Usikkerhed har altid været en vigtig drivkraft i kunsten og filosofien, men hvor den eksistentielle tvivl tidligere er vokset ud af atombomber, krige, ideologiske magtkampe og naturkatastrofer, fødes den denne gang af spørgsmål som ’Kommer jeg mon i skole i næste uge?’, ’Vil Teams mon virke i dag’ og ’Bliver studieturen mon til noget’.

Det bliver interessant at se hvilke spor, disse usikkerhedens mange små snubletråde vil sætte sig i os og vores elever, i samfundet, i litteraturen og i sygejournalerne. Uanset hvad, har det været en fornøjelse at se, hvordan dansklærere landet over i fællesskab har forsøgt at skabe så faste rammer om hverdagen, som virussen tillader det.

Hvis man skulle være i den situation, at danskundervisningen (eller dele af den) skal afvikles virtuelt, kan man stadig søge inspiration på EMU’en:. Og hvis vejret igen skulle komme til at tillade udendørs dansktimer, er der her et par gode råd her.

Dansk som andetsprog C-A, hf-e

Fra og med dette skoleår er Dansk som andetsprog (DSA) på C-, B- og A-niveau blevet permanentgjort på hf-e. Det betyder, at læreplanerne og vejledningen er blevet justeret, og at der planlægges en række tiltag, der kan understøtte underviserne i deres planlægning. I løbet af efteråret vil der være disse DSA-arrangementer:

FIP-kursus d. 24.9. kl. 10-16, KVUC, Vognmagergade 8, 1120 Kbh.

Fyraftensmøder om visitationstesten, herunder fælles bedømmelser af autentiske besvarelser:

27.10. kl. 12-15, KVUC, Vognmagergade 8, 1120 Kbh – se beskrivelsen af kurset og tilmeldt dig via dette link.

28.10. kl. 12-15, Aarhus HF og VUC, Dalgas Avenue 2, 8000 Aarhus C - se beskrivelsen af kurset og tilmeldt dig via dette link.

Visitationstesten skal sikre, at kursisterne bliver placeret på det rette niveau, og den er derfor et meget vigtigt element i uddannelsen.

I næste skoleår er der oprettet et fagdidaktisk modul i DSA. Der vil blive sendt nærmere informationer direkte til de skoler, der udbyder DSA.

Der en EMU-side på trapperne til DSA hf-e (den vil ligge under hf). Her vil der foruden styredokumenter og diverse vejledninger blive samlet artikler og inspirationsmateriale til DSA C-A. Det vil også primært være der, der bliver sendt centrale oplysninger ud til lærerne.

Første og andet gennemløb med de nye skriftlige genrer

I år var stx-eleverne for første gang til skriftlig prøve i de nye eksamensgenrer. For hf’erne var det andet gennemløb. I alt 6782 hf-elever og 26761 stx-elever var til eksamen på de to prøvedage, og de fik hhv. 5,5 og 6,7 i snit. Det var en stigning fra 5,0 for hf’erne, mens det var samme snit på stx målt i forhold til 2019. For hf’ernes vedkommende valgte ca. 2/3 en af de tre analyserende artikler og 1/3 den debatterende artikel. På stx valgte ca. halvdelen en af de tre analyserende artikler, godt 10% valgte at skrive reflekterende artikel, mens den debatterende artikel blev topscorer med knap 40%. Det er lidt mindre end det, vi tidligere har set med kronikken, men stadig en komfortabel ’sejr’.
Detaljeret analysestatistik og analyser af opgave- og karakterfordeling kan læses her.

De to kommissionsformænd, Janne Børsting (hf) og Anders Nielstrup (stx) har brugt en del af deres sommerferie på at læse sig igennem de mange grundige og konstruktive censorevalueringer (tak for dem – de er meget vigtige brikker i kommissionernes arbejde!). Det er mundet ud i to fyldige og anbefalelsesværdige ’Råd og vink’, som henvender sig til både censorer, lærere og elever. Foruden en kort gennemgang af de vigtigste tendenser i evalueringerne indeholder ’Råd og vink’ konkrete tips og tricks til undervisningen udarbejdet i lyset af tilbagemeldinger og erfaringer fra årets besvarelser. Der er desuden en samling af veludførte besvarelser af sættenes forskellige opgaver – lige til at plukke til undervisningen eller til drøftelser i faggrupperne. ’Råd og vink’ kan (inden længe) findes her: https://emu.dk/stx/dansk/prover-og-eksamen og https://emu.dk/hf/dansk/prover-og-eksamen

De to kommissionsformænd vil i øvrigt begge bidrage til årets FIP-kurser med workshops om ’Råd og vink’ forankret i spørgsmålet: Hvad kan vi lære af ’Råd og vink’? Og hvordan kan vi konkret bruge det i undervisningen?

I næste nummer af Dansknoter vil der være flere artikler om skriftlighed i gymnasiet, bl.a. en lille artikel med refleksioner over årets stx-stile bygget på en håndfuld nedslag i elevernes besvarelser.

Årets FIP-kurser

FIP-kurserne vil i år ligge på disse dage og steder:

DSA: 24/9 (KVUC)

STX: 3/11 (Aarhus HF og VUC), 4/11 (Rysensteen Gymnasium), 5/11 (Mulernes Legatskole)

HF: 17/11 (Rysensteen Gymnasium), 19/11 (Århus Akademi)

På stx og hf er det overordnede tema mundtlighed og skriftlighed efter reformen. På begge kurser (men med forskellige vinkler og oplægsholdere) vil der bl.a. være oplæg og drøftelser om, hvad vi konkret kan gøre for at etablere en frugtbar dialog mundtlig såvel som skriftlig mellem eleverne og fagets tekster, temaer og problemstillinger. Centralt i programmerne står spørgsmålet om ’den faglige og personlige stemme’. Hvad kan vi som undervisere gøre for at fremelske og styrke denne stemme? Hvad skal vi have blik for, når vi giver eleverne feedback og vejledning til deres fortsatte udvikling? Og meget aktuelt i forhold til punktet ovenfor: Hvordan måler og bedømmer man de forskellige personlige elevstemmer?

Programmerne vil inden for kort tid være tilgængelige på https://www.gl.org/kurserogarrangementer/Sider/default.aspx?subject=8&category=84

Fagligheden i dansk – fylder litteraturen for lidt i eksamenssættene?

Umiddelbart efter de skriftlige eksamener den 19.5. udspillede der sig i facebookgruppen Idéudvikling for danskundervisere en interessant debat om fordelingen mellem litteratur, sprog og medier i opgavesættene (navnlig stx). Debatten var affødt af et indlæg underskrevet af en række dansklærere på Virum Gymnasium. Det var opløftende at være vidne til de mange forskellige meningsytringer og til spontane følelsesudbrud, der strakte sig fra forundring over forargelse til en trang til at græde. Facebooktråden vidnede om, at der er stærke følelser og et dybfølt engagement på spil hos mange dansklærere derude, og det er jo lige præcis dét i forening med driften efter at debattere fagets identitet, der er forudsætningen for, at danskfaget kan udvikle sig.

På Dansklærerforeningens årsmøde, som meget passende har titlen ’Engagér dig’, vil der være mulighed for at fortsætte denne vigtige debat, både i forlængelse af fagkonsulentens punkt og over kaffen, maden og – måske – en velskænket øl.

Som en lille service for evt. interesserede, der gik glip af debatten, eller som ikke er på Facebook, bringes nedenfor indlægget fra Virum og mit svar samt et par udsnit af den efterfølgende dialog.

Kære danskkollegaer

Vi – en række dansklærere på Virum Gymnasium – synes, det kunne være interessant at høre ikke mindst din, Nicolai Rekve Eriksen, holdning til følgende mht. eksamenssættet til skriftlig dansk, som vores elever sad med i tirsdags (19.5.20).

I sættet er én ud af fem opgaver en litterær analyse. Og i dén ene opgave kan eleverne vælge at perspektivere til film i stedet for litteratur (præcis det samme er tilfældet i HF-sættet). Det vil sige, at der her sker en reduktion af den litterære del af danskfaget forstået som litterær tekst (vi er med på, at der i den reflekterende artikel-opgave i sættet indgår noget litteratur, men det er ikke en egentlig opgave i litterær analyse, og der kunne vel lige så godt have været et andet emne for den reflekterende artikel). Vi vil således gerne høre din mening om disse to spørgsmål:

Én ud af fem opgaver i sættet er litterær analyse – harmonerer det med, at litteraturen skal fylde 50 procent af danskfaget?

Harmonerer dét, at eleverne kan perspektivere til film i stedet for litteratur i den eneste analyserende artikel om litteratur i opgavesættet, med det, at litteraturens status ikke skulle reduceres yderligere?

(Man kan håbe, at det kommende opgavesæt i juni vil være anderledes mht. dette, men vi går ud fra, at det for at ligestille eleverne ikke vil være tilfældet).

Men lidt baggrund for vores spørgsmål er væsentlig at få med:

Da reformen af danskfaget fandt sted i 2016-17, skete der et skifte fra stof/tekstgenrer som definerende for fagets indhold til såkaldte perspektiver. Det betyder som bekendt, at man inden for det litterære kan arbejde med fx en film i stedet for litteratur, hvis det netop sker i et såkaldt litterært perspektiv (der skete også det, at et værk nu kan være en hjemmeside, TV-Avisen mv., jf. side 8 i vejledningen til læreplanen). Vi var nogle, der var bekymrede for, at det i praksis vil medføre en yderligere reduktion af litteraturen i danskfaget, omend den på papiret stadig skal udgøre 50 procent af faget. Og danskgruppen på Virum Gymnasium sendte i februar 2017 derfor et brev om dette til både den daværende fagkonsulent og til den daværende undervisningsminister. Vi skrev blandt andet:

”[…] Vi ønsker med denne kommentar at gøre opmærksom på nogle elementer i læreplansudkastet, som har givet anledning til to grundlæggende bekymringer:

Risikoen for en forskydning af fagets kerneområde fra litteratur til medier og fra indhold/erkendelse/stof til kompetencer/metoder/perspektiver.

En manglende beskrivelse af den skriftlige prøve til studentereksamen, herunder de skriftlige genrer.

Ad 1: Fagets genstandsområder

Vi noterede os på mødet [FIP-møde på Hvidovre Gymnasium den 17. november 2016, hvor Sune Weile præsenterede læreplansudkastet], at fagets discipliner sprog, litteratur og medier, som i den eksisterende læreplan er defineret ud fra disse stofområders tekstgenrer og faglige indhold/stof i vægtforholdet 2:3:1, i det ny udkast er bestemt ud fra såkaldte perspektiver (et litterært perspektiv, et sprogligt perspektiv og et mediemæssigt perspektiv – i vægtforholdet 2:1:1). Dette betyder to ting:

dels at mediedimensionen er vokset med […] 50 % fra en sjettedel til en fjerdedel af undervisningstiden, og at dette sker på den sproglige dimensions bekostning,

dels at man ved at regne i perspektiver (metoder) frem for genredefinerede tekster og fagligt indhold fx kan se film i stedet for at læse litteratur under henvisning til, at arbejdet med filmen sker i et litterært perspektiv.

Ydermere betyder reduktionen af den sproglige dimension fra en tredjedel til en fjerdedel, at den del af arbejdet med det sproglige stofområde, som tidligere kunne anvendes i forbindelse med sprogiagttagelse i den litterære tekstanalyse, nu risikerer at blive reduceret tilsvarende. Vi ser altså også her en mulig risiko for en udhuling af fagets litterære dimension.

Hvad angår kravene til den mundtlige eksamen, står bestemmelserne her os ikke klart, men vi kunne frygte muligheden af, at medietekster kunne komme til at dominere eksamensspørgsmålenes tekstmateriale, under henvisning til at vægtningen i forhold til det litterære hhv. det sproglige perspektiv er opfyldt.

En overordnet pointe i vores bekymring angår således hele den grundlæggende forskydning i læreplanen – dét er den nye læreplans mest afgørende og mest konsekvensrige skifte – fra stof/indhold til perspektiver/metoder/kompetencer. I det læreplansudkast, man fik udleveret i Hvidovre 17. november, kaldte læreplansudvalget i deres egne skriftlige bemærkninger til læreplansudkastet selv dette skifte for et skifte fra ”afkrydsningsdanskfaget” til ”kompetencedanskfaget”. ”Afkrydsningsdanskfaget” er en temmelig negativ omtale af det, man også og mere neutralt eller positivt kunne kalde ”vidensdanskfaget”: et danskfag defineret ved, at det er erkendelser og viden om bestemte stofområder, der også er i højsædet. […]”

Men vi blev forsikrede om – også af fagkonsulenten på Dansklærerforeningens årsmøde i Aarhus dengang – at den nye læreplan ikke vil reducere litteraturens stilling i danskfaget, og at dét bestemt ikke er meningen.

Men: Det er jo det, skulle vi mene, der så alligevel netop sker i det her eksamenssæt. Film kan erstatte litteratur i en vigtig del af den litterære opgave. Og sådan et eksamenssæt kan jo oven i hatten virke kulturformende fremadrettet: Det bliver nu mere normalt og legitimt at have den praksis, at film erstatter det litterære.

Så vi kunne altså godt tænke os at høre ikke mindst din, Nicolai, holdning til følgende to nævnte spørgsmål (omend du ikke var fagkonsulent i 2016-17):

1) Én ud af fem opgaver i sættet er litterær analyse – harmonerer det med, at litteraturen skal fylde 50 procent af danskfaget?

2) Harmonerer dét, at eleverne kan perspektivere til film i stedet for litteratur i den eneste analyserende artikel om litteratur i opgavesættet, med det, at litteraturens status ikke skulle reduceres yderligere?

Man kan jo sagtens og helt legitimt selvsagt være uenig i, at litteraturens status ikke skal reduceres yderligere. Men det ændrer jo ikke på, om det så faktisk er det, der sker. Og ikke et ondt ord om medier eller film, som vi selv elsker; vi anerkender fuldt ud mediedelen af danskfaget (ligesom vi gerne vil pointere, at opgaverne i nævnte eksamenssæt udover den litterære opgave er rigtig gode). Spørgsmålet er blot her, hvor meget litteraturen skal fylde i danskfaget.

Med venlige hilsner og i håb om en god og konstruktiv dialog om dette

En række dansklærere på Virum Gymnasium: Anne Østerby Miltersen, Sarah Garvig Frederiksen, Mikkel Guldhammer Sparsø, Ann-Sophie McLeod, Jon Monrad Møller, Signe Kjeldberg Hansen, Charlotte Bloch, Thea Schultz Hansen, Anne Mette Foss Jørgensen, Jette Krarup, Didde Overgaard, Trine Juul, Stinne Vorbjerg Westh og Jan Maintz

Kære dansklærere på Virum Gymnasium (og alle andre dansklærere, der læser med),

Tak for jeres konstruktive hilsen, som rejser nogle helt centrale spørgsmål:

1) Én ud af fem opgaver i sættet er litterær analyse – harmonerer det med, at litteraturen skal fylde 50 procent af danskfaget?

Jeg forsøger at give et samlet svar på de to spørgsmål:

Der vil i alle opgavesæt være tre analyserende artikler (i modsætning til de to, der var indtil for få år siden). Udvidelsen er lavet for at sikre, at de analyserende artikel-opgaver dækker så bred en del af danskfagets kernestof, som det kan lade sig gøre inden for et opgavesæts relativt snævre rammer. Af de tre opgaver vil der som hovedregel være a) et medieklip, b) en episk skønlitterær tekst, c) ’noget andet’. Den sidste kategori kan dække alt fra digte til reportager. I mandagens sæt udgjordes den sidste kategori af en fiktiv 1. maj-tale skrevet af en dramatiker. Teksten gør udbredt brug af fiktionaliserende greb, og opgavekommissionen valgte den netop, fordi den lægger sig i denne interessante gråzone mellem dramaets fiktionsverden og talens faktaverden. Den kan med andre ord læses som både skønlitteratur og som tale. Eller begge dele, hvis eleverne har blik for det. På den måde dækker opgave 3 alle tre perspektiver – det har i hvert fald været opgavekommissionens intention.

Vedr. muligheden for at perspektivere Sigfried Lenz til fx film, der har julen som motiv, er det vigtigt at betone, at det jo stadigvæk er den litterære analyse og fortolkning, der er det absolut centrale og hér, hvor eleverne for alvor får mulighed for at demonstrere deres analytiske evner og (litteratur)historiske viden. Den åbne perspektivering giver eleverne en mulighed for at vinkle deres undersøgelse af julen som motiv i fiktion selvstændigt. De kan gå den litterære vej (Den lille pige med Svovlstikkerne, Karens jul, Dejlig er jorden og alle salmerne), de kan gå til julekalendernes kosmiske kamp mellem det gode og det onde, de kan afsøge det kristne motiv i Juleevangeliet (eller i Selma Lagerlöfs julefortælling, som var med i et sæt for nogle år siden), de kan skrive Lenz julefremstilling op mod MC Einars jule- og kapitalismekritik… eller South Parks politisk ukorrekte profanering af julen. Mulighederne er næsten uudtømmelige – opgaveformuleringen forsøger at åbne døren på vid gab for eleverne. MEN: Med fuld tillid til, at de vil foretage en undersøgelse, der viser respekt for den skønlitterære hovedtekst.

Den debatterende artikel (’Brugen af nedsættende ord’) lægger først og fremmest op til en diskussion og debat ud fra et sprogligt perspektiv (men med en åbning til den debat, der også udspiller sig i litterære kredse: Identitetspolitik, #metoo (ikke et ord om Stidsen, SUT og Brøgger), ’neger’-debatten (jf. opgave 4 i det vejledende sæt2) m.m.).

Den reflekterende artikel om fortællingen kan både skrives ud fra et mediemæssigt og et litterært perspektiv. Opgaven laver imidlertid en klar invitation til litteraturen ved dels at citere to litterære modeller, dels ved eksplicit at stille krav om, at eleverne skal bringe deres litterære og litteraturanalytiske viden i spil ved at inddrage tekster af Brdr. Grimm og/eller Peter Adolphsen.

SÅ: Svaret på jeres spørgsmål er, at litteraturen lever og har det godt i danskfaget – og at vi (fagkonsulenter og opgavekommissioner) vil gøre alt, hvad vi kan for at passe på den og bringe den i øjenhøjde og dialog med eleverne. Vi har forsøgt at lave et sæt med, ja, 2 ½ skønlitterære opgaver (opg. 2, 3 og 5) og med flere mulige veje ind i litteraturen.

Forhåbentlig er der rigtig mange dansklærere, der vil tage sommerens 4 hf- og stx-sæt med ind i undervisningen og med afsæt i teksterne og opgaverne vil give vores elever en fornemmelse af, hvor bredt faget favner. Og hvor central skønlitteraturen er, både når den står på og mellem linjerne.

Mange hilsner

Nicolai

Kære Nicolai. Mange tak for dit meget saglige og også oplysende og sympatiske svar mht. tankerne bag sættet.

Tre opfølgende spørgsmål:

1. Kan du trods alt følge os i, at sættet KAN indebære ganske lidt litterært, uagtet at der er mulighed for inddragelse af litteratur i de ikke rent litterære opgaver? En elev kan jo overse eller vælge ikke at anvende de litterære muligheder, du ser (og så er et indslag af litteratur i en opgave jo heller ikke det samme som en fordybet/hel litterær analyse).

2: Kan du trods alt følge os i, at det, at man i den ene rent litterære opgave kan perspektivere til film i stedet for litteratur, principielt og streng taget nok også i praksis, jf. også vores pointe om det normsættende og kulturformende i eksamenssættet, indebærer en reduktion af litteraturens plads i danskfaget (når vi også medtænker, at eleverne måske ikke ser de litterære muligheder, du ser i sættets opgaver)?

3. Kunne man forestille sig, at danskfagets ikke-litterære kernestof/perspektiver (sprog og medier) fremadrettet kan dækkes af måske én analyserende artikel plus (delvist) af den debatterende og reflekterende artikel, således at der kunne være to egentligt litterære opgaver (det ville vel harmonere med, at litteraturen skal fylde 50 procent)?

Bedste hilsner

Kære Jan,

Her følger 3 hurtige svar:

1) Ja, men den mulighed har eleverne altid haft. Til eksamen i 1971 kunne de skrive om 'Familiens stilling i det modernes samfund', i 1988 om 'forholdet mellem livsudfoldelse og behovet for orden', i 2000 om 'computerens betydning for identitetsdannelse' og i 2010 om 'Det gode liv og det sunde liv' for blot at give en håndfuld eksempler. Til den skriftlige eksamen i 2000 tog kun 1 ud af 5 opgaver udgangspunkt i skønlitteratur.

2) Ja, men den mulighed har der også altid været. I opgavesættene frem t.o.m. 2007 optrådte der kun sjældent krav om perspektivering i litterære analyseopgaver. Dette krav blev først en fast del af opgaverne fra 2008, men som regel formuleret meget åbent som 'giv en perspektivering ['efter eget valg', 'til fx genre, tema eller litteraturhistorisk samtid' o.l.] - dette gav også plads til filmperspektiveringer.

3) Ja, men det ville betyde – under forudsætning af, at vi fastholder analysen af levende billeder - at vi samtidig udelukkede muligheden for at kunne praktisere analyser af taler, reportager, hybridtekster (som Line Knutzon) o.l. Og på den måde ville opgavesættet have endnu mere begrænsede muligheder for at favne hele faget end nu.

I skal have stor tak for at åbne en stor og vigtig diskussion om danskfagets identitet, men må jeg foreslå, at vi fortsætter debatten i et andet forum end i en FB-svartråd? Det synes jeg, den – og faget – fortjener.

Mange hilsner Nicolai

Med opfordringen ovenfor vil jeg slutte af for denne gang. Jeg håber, jeg får set en masse af jer i forbindelse med efterårets FIP-kurser, fyraftensmøder, årsmødet eller de fagdidaktiske moduler. Hvis I har spørgsmål eller lignende, er I som altid velkomne til at ringe eller sende mig en mail.

Med venlig hilsen

Nicolai Rekve Eriksen

Fagkonsulent