Norsk kernestof: ”Doppler” oversat til dansk

Første lektion har fokus på oversættelse og sproget norsk.

Indled med at spørge til elevernes tidsforbrug på romanlæsning, og tal om planlægning af lektietid.

Spørg derefter ind til elevernes læseoplevelse: Lad dem tale to og to om, hvordan de vil karakterisere hovedpersonen og romanens sprogtone.

Ved opsamlingen kan man lægge trådene ud til det videre fokus på humor og på manderollen i litteraturen.

Afslut den indledende del ved at lade de udvalgte elever redegøre for deres tanker om Frost-digtet og læsningen af romanen.

Bed derefter eleverne om at følge med i den dansk tekst fra begyndelsen af bogen, mens de lytter til 3.30 minutters norsk (YouTube), hvor Sandra Bringsjord Pape læser højt af begyndelsen af Doppler. Hvilke ligheder med dansk noterer de sig?

Gør eleverne opmærksom på, at det kun er en historisk tilfældighed, at vi anser dansk, svensk og norsk for at være tre forskellige sprog, men at hvert sprogområde nu har stærke tendenser, der trækker os væk fra hinanden.

Nævn her fx det danske sprogs lenisering, som gør det vanskeligere for skandinaver at forstå det talte dansk, end det er for os danskere at forstå de andre sprog. Vi kan skrive udtalen ned i hovedet og dermed genkende ordet. Lad eleverne fx sige ”hare” på norsk og dansk for at illustrere pointen.

Efter at have lyttet til elevernes observationer af forskelle og ligheder mellem norsk og dansk går man over til den fortolkning, der ligger i at lave en oversættelse af tekster fra et sprog til et andet.

Dopplers liv tager jo en vending, da han falder på sin mountainbike: Fra da af vil han holde op med at være "flink". Det kalder den danske oversætter "at være kompetent". Det norske ord er "flink" har mange nuancer: Man er dygtig, pligtopfyldende og gør, hvad der forventes af én hele livet igennem.

Læs sammen fra side 25:

Jeg har gjort så meget./Jeg har været så kompetent./Jeg har været så allerhelvedes kompetent./Jeg var kompetent i børnehaven. Jeg var kompetent i skolen. I gymnasiet var jeg afskyeligt kompetent, ikke bare fagligt, men også socialt. Jeg var kompetent uden at være fagidiot, uden bare at læse pensum, jeg var mere eller mindre oprørsk og fræk behandlede mine lærere på kanten af det tilladelige, og alligevel foretrak de mig frem for de andre, og for at kunne klare det, skal man være kompetent på en nærmest grænseløst frastødende måde, slår det mig nu.

Lad nu eleverne to og to overveje, hvilket andet ord, de kunne foreslå i stedet for ”kompetent”. Hvilke nuancer kommer de så til at fremhæve?

Eleverne læser derefter selv videre i romanen frem til slutningen af side 27, hvor de erstatter ordet ”kompetent” med det ord, de synes passer bedre. Derefter kan klassen diskutere, om de også er opdraget til at være pligtopfyldende og dygtige/artige.

Lad dem sammen (på tavlen) opstille for og imod at besidde denne egenskab. Evt. kan læreren perspektivere til elevernes motivation for at læse lektier (og videre i romanen).

Lektie er at læse en time i romanen.

Anden lektion har fokus på humor som virkemiddel.

Indled med at spørge eleverne, hvad de generelt synes er morsomt, og hvordan de vil definere humor.

Led dem ind på en diskussion af kulturforankret humor, og giv evt. eksempler på, hvor dansk humor falder til jorden.

Spørg ind til, om de oplever ”Doppler” som morsom, og lad dem høre Erland Loes egen karakteristik af norsk humor (YouTube, 5:11 min.).

Sammen læser klassen en definition på humor fra Litteratursiden.dk, fra ”Der findes et stort antal teorier om humor og latter” frem til “så tvetydigheden genkendes, og latteren skabes.”

Derefter skal eleverne forsøge at finde konkrete eksempler på humor i ”Doppler”.

Fordel nedenstående varianter blandt eleverne, og giv dem 20 minutter til at forberede en definition af ”deres” begreb plus konkretisering i teksten:

• Metafor og synekdoke
• Sammenligninger
• Homonymer, homofoner, blandingsord og selvlavede udtryk
• Sproglige humørspredere

Efter opsamling på klassen og samtale om ”den kulturelle forståelsesramme”, beder læreren eleverne om at læse romanen færdig.

Tredje og fjerde lektion har fokus på manderoller og at være herre i sit eget hus.

Begynd timen med at se frem til 16.50 i udsendelsen om ”Manderollen i litteraturen” fra DR Kultur på mit.cfu.dk. Den har følgende beskrivelse:

Mændene i Erlend Loes bøger er tit både naive og komiske, som fx hovedpersonen Telemann, der, skønt gift og far til flere, omhyggeligt plejer sin forelskelse i en TV-kok, som han kun kender fra skærmen. Ordkraft benytter Loes besøg til at snakke manderoller i litteraturen (...).

Lad eleverne finde svar på disse spørgsmål, mens de ser frem til 16:50 i udsendelsen:

1. ”Tøffelhelt” eller ”skvat” – hvad er forskellen?
2. Hvorfor hedder Loes roman ”Tatt av vinden” ikke ”Taget af vinden” på dansk?
3. Loe skriver ikke om kønsrelationer, men snarere om...?
4. ”Envejskommunikation” siger Loe, at vi har i ”Doppler”. Hvad siger han mere om bogen? Hvordan begrunder han hovedpersonens valg?
5. Er det den dominerende kvinde, der får manden til at blive til et skvat?
6. Er manden i Loes romaner en tragisk person? Hvordan undgår Loe det rigtigt tragiske?
7. Er det at skrive et frikvarter for kravene til en moderne mand?
8. Er mændene i Loes bøger et defensorat for en presset mand?
9. Loe taler om ”type castede karakterer”. Hvordan passer dette på Doppler?

Personkarakteristik af hovedpersonen

Lyt til elevernes svar og lad svaret på sidste spørgsmål danne indgang til et pararbejde om at lave en personkarakteristik af hovedpersonen.

Læreren kan vælge at angive, hvilken model eleverne skal arbejde ud fra fx aktantmodellen, relationsmodellen, helhedssyn eller andet. Man kan overveje at fordele modellerne mellem eleverne for at afdække forskellige aspekter af hovedpersonen.

Historisk overblik over mandetyper i litteraturen

Efter opsamling (og evt. pause) ser klassen videre i udsendelsen (fra 16:50-18:52), hvor vi bliver præsenteret for et historisk overblik over mandetyper i litteraturen. Læreren kan evt. standse afspilningen her og bede eleverne relatere det sagte til det, de har læst i danskundervisningen.

Fra 18.52-28:15 giver kritiker Marie Louise Kjølbye sit bud på, hvilke mandetyper vi ser i skønlitteraturen i 2010, hvor de traditionelle manderoller var i krise. Man kan igen lade eleverne finde svar på spørgsmål. Nu med det benspænd, at de elever, der ikke sagde noget i første omgang, skal på banen.

• Hvorfor skal mænd gå med skiltet ”Under ombygning”?
• Hvilken mandetype skildres uden for det skønlitterære univers?
• Karakteriser eventyrromanen!
• Karakteriser klovneromanen!
• Karakteriser sammenbrudsromanen!
• Hvilket domænetab har mændene lidt?

Diskussion om manderollen i skønlitteraturen i dag

Lyt til svarene, og begynd en diskussion: I 2010 anser litteraturkritikeren, at mange manderoller er tilbagelænede og passive. Hvordan forholder det sig med manderoller i skønlitteraturen i dag? Læreren kan måske henvise til kvindelige forfatteres bud (Maren Uthaug: ”11%” fra 2022) og ellers lytte til elevernes forslag. Hvis der er sparsomt med svar, kan diskussionen overgå til en samtale om manderollen uden for det litterære rum.

Som afslutning kan man lade eleverne vurdere, om digtet af Robert Frost var velvalgt som indledning til romanen ”Doppler”?