Aktivitet
Kreativ skrivekonkurrence - Vi læser kvinder!
Lad dine elever deltage i Børne- og Undervisningsministeriets kreative skrivekonkurrence.
Som et led i minister Mattias Tesfayes bogklub "Vi læser kvinder!" inviterer BUVM alle gymnasieelever til at deltage i en kreativ skrivekonkurrence.
For hvert af de elleve anbefalede værker i bogklubben kan I vælge en eller flere af de kreative skriveopgaver, som er lige til at bruge i undervisningen, I har herudover mulighed for at lade de bedste bidrag indgå i BUVM’s skrivekonkurrence.
Opgaveformuleringerne tager alle udgangspunkt i et af de udvalgte værker, og de øver blandt andet eleverne i at forholde sig kreativt til værkernes temaer, skrivestil og/eller genre.
Hver skole kan indsende op til tre bidrag til konkurrencen.
Vinderen vil få direkte besked i løbet af april og får blandt andet lagt deres bidrag på Dansklærerforeningens hjemmeside.
Praktisk information om skriveopgaven
- Omfang: 2-3 normalsider
- Opgaveformuleringer: Se de elleve opgaveformuleringer her (emu.dk).
- Frist: 1. april 2025
- Indsend: Bidrag skal indsendes til Vilaeserkvinder@stukuvm.dk i Word-format og gemmes under samme navn som novellens titel. Navn, skole og kontaktoplysninger skal fremgå i mailen.
Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.