Aktivitet

Lav en bogmesse

Lav en bogmesse! Elevers læsekompetencer er dalende. Det er derfor vigtigt at skabe opmærksomhed omkring den fysiske bog og litteraturen.

Eleverne skal lave en bogmesse på skolen, hvor de skaber opmærksomhed om læsning, så de gør andre elever på skolen nysgerrige på litteraturen. Aktiviteten giver eleverne mulighed for at:

  • bruge deres kreative og innovative evner.
  • få indsigt i det litterære stofområde.
  • få styrket deres formidlingsmæssige kompetencer.

Når der i læreplanen står: ”Som en del af undervisningen arbejdes der med fokus på at undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger”, er det et eksempel på, at der i undervisningen skal arbejdes med innovative arbejdsformer, der rummer krav om en selvstændig og/eller kollektiv løsningstænkning. Denne type arbejdsform kræver i høj grad, at eleverne er i stand til at navigere i et projektorienteret læringsrum, hvor læreren som konsulent eksempelvis stiller en case-opgave, der løses ved brug af viden fra danskfaget og dets metoder. Ved valget af en innovativ arbejdsform er det således afgørende for elevernes læringsudbytte, at arbejdsformen er tilpasset elevernes kompetencemæssige progressionskurve.

 

Planlægning forinden bogmessen

Eleverne udpeger et sted på skolen, som vil egne sig til bogmessen. Det kan være et fællesområde, hvor mange elever kommer forbi, biblioteket, til en morgensamling eller lignende.

 

Tilrettelæggelse af bogmessen 

Eleverne skal forholde sig til følgende spørgsmål i deres opbygning af bogmessen:

  • Hvilket sted på skolen vil egne sig godt for bogmessen?
  • Hvordan vil I præsentere bøgerne, så de tager sig godt ud?Tænk det som en slags udstillingsvindue, som skal tiltrække læserne - måske også dem som ikke læser så meget?
  • Vælg et sted i bogen, som I læser op fra, når I får besøg ved jeres stand.
  • I skal også forberede et lille resumé af bogen.

 

Selve bogmessen 

Her er ideer til, hvad der kan foregå på messen. 
 

Evaluering og refleksion

  • De andre elever på skolen, der kommer forbi bogmessen, får en grøn seddel, som de kan lægge i den stand, de synes bedst om.
  • Den stand med flest grønne sedler vinder.
  • Forslag til perspektivering og det videre arbejde. Herefter kan eleverne arbejder mere i dybden med et af værkerne.

 

Bogstylisten

  • Billeder af forskellige berømtheder lægges på et bord med billedsiden nedad.
  • Eleverne trækker et billede i grupper.
  • Herefter styler de personens bogreol (her må også bruges andre bøger end de bøger der indgår i ”Vi læser kvinder”, men sæt evt. et kriterie for valget – ”Det skal være danske bøger”, ”Det skal være nordiske bøger”, ”Det skal være af kvindelige forfattere”, etc.)
  • Begrund stylingen.

 

Døm din bog på omslaget!

Normalt skal man aldrig dømme nogen på det ydre, men bøgernes forsider og alt det arbejde, der ligger i at lave et godt layout, bliver ofte glemt. I denne opgave, vil vi hylde det gode omslag eller i det mindste tale om omslaget, før vi taler om bogen.

  • Diskuter: Hvor meget betyder omslaget for dig, når du vælger en bog?
  • Har du nogensinde valgt en bog alene ud fra omslaget?
  • Hvad betyder mest for dig, når du vælger en bog?
  • Lav en Blurb (ord for bogens bagside-tekst)

 

Kreditering 

Lotte Prætorius, lektor på Hasseris Gymnasium

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.