Forløb

Identitet og mangfoldighed i ny dansk digtning

Engagér eleverne i arbejdet med nyeste tids litteratur ved at droppe arbejdsspørgsmålene og lade eleverne indgå i dialog med og om teksterne i stedet.
 

Forløbet egner sig i princippet til alle elever, der har dansk A, uanset klassetrin. Det er dog hensigtsmæssigt, at de allerede kender til lyrik som genre og lyrikanalyse som metode.

 

Anslået tidsforbrug: Forløbet har et omfang på 6 moduler á 95 minutter.

Formål 

Det er en central del af danskfagets dannelsesopgave at introducere eleverne for tendenser i litteraturen i deres egen samtid. Den tematiske ramme for forløbet er “Mangfoldighed og identitet”, hvilket naturligvis kommer til udtryk i teksternes stemmer, men også i selve klasselokalet, hvor eleverne taler med hinanden. 

Formålet er at understøtte empati og indlevelse i andres situation og at give eleverne lyst til at læse mere litteratur. Ved konsekvent at anvende dialogen og induktive arbejdsformer bliver elevernes læseoplevelse sat i centrum for arbejdet og ikke lærerens eller grundbogens. Ved at anvende principper fra den undersøgelsesorienterede undervisning vil eleverne opleve, at de mestrer at tale om samt analysere og fortolke litteratur med kun lidt støtte fra lærerens side. 

 

Planlægning/ overvejelser

Forløbet køres uden computer og andre skærme, så teksterne skal printes ud og udleveres til eleverne. 

Hvilke tekster, der skal anvendes, er meget frit, så længe de tematisk kan placeres inden for emnet “identitet” og er udgivet inden for de sidste fem år, hvis man vil arbejde med nyeste tids litteratur. Til sidst i artiklen angives forslag til værker og tekster, der er oplagte at inddrage. Der er mange forskellige identitetsperspektiver på spil i nyeste tids litteratur; etnicitet, seksualitet, køn, handicap, klasse mm. Forløbet forsøger netop at tematisere denne mangfoldighed. 

Man skal selvfølgelig vælge tekster med en sværhedsgrad, der svarer til elevernes niveau. Dertil skal digtene/teksterne være til at læse højt på maks. 10 minutter. 

Forløbet køres uden lektier for at sikre lige deltagelsesmuligheder for alle på holdet, hvilket understøtter dialogen. 

Den tematiske ramme, “Identitet og mangfoldighed”, kan vinkles teoretisk på flere forskellige måder. I nedenstående arbejdes der med en specifik sociologisk teori, men den kan erstattes af andre. Har eleverne samfundsfag, er det oplagt at spørge deres samfundsfagslærer, om der kan dannes overgang fra en teori, de allerede kender til dette forløb i dansk. 

unpublished

Forløbets opbygning

Forløbet strækker sig over seks moduler; et introduktionsmodul, fire moduler med dialogisk lyrikanalyse/induktiv litterær analyse og et modul til opsamling og evaluering. Modulerne beskrives her.

 

 

 


Formålet med dette modul er at bibringe eleverne en teoretisk ramme og et fælles sprog at arbejde med temaet “identitet” igennem. 

 

  1. Introduktion til dagen
    Formålet med dagens modul beskrives for eleverne og dagens program gennemgås. 
     
  2. Summeøvelse i par
    Eleverne rejser sig op og finder en eller flere samtalepartnere. De skal reflektere over følgende spørgsmål (som læreren har skrevet på tavlen eller viser på projektor): 
     
    1. Hvad vil det sige at have en identitet?
    2. Er en identitet fast eller flydende - kan den ændres?
    3. Hvordan ville I beskrive jeres egen identitet?
    4. Hvilke identiteter har vi her i klassen?
       
  3. Opsamling 
    Når eleverne har reflekteret sammen, sender de en person til tavlen og skriver få notater. Herfra styrer læreren en klassedialog, hvor eleverne får fortalt hinanden, hvad de har talt om.  
     
  4. Læreroplæg
    Læreren holder dernæst et teoretisk oplæg om identitet i sociologisk forstand. F.eks. kan man anvende det intersektionelle perspektiv, som Patricia Hill Collins og Kimberle Crenshaw har skrevet om (se f.eks. Storr-Hansen m.fl (2022)). Idet teorien ikke kun fokuserer på køn, seksualitet eller etnicitet f.eks., kan den anvendes til at arbejde med mange forskellige former for identitet og de udfordringer, der er knyttet hertil. Lad elevernes niveau styre oplæggets sværhedsgrad. 
     
  5. Små øvelser
    Konkretisér teorien ved at bruge eksempler. Eleverne kan f.eks.:
     
    1. Reflektere over, i hvor høj grad de selv er privilegerede ifølge teorien. 
    2. Reflektere over, hvem der i deres lokale kontekst (skolen, byen) er mest og mindst privilegerede og hvordan man kan se det. 
    3. Analysere personer fra tekster/film, der tidligere er arbejdet med i dansk. Her kan man undersøge, hvilke privilegier personerne har/ikke har, og hvordan det er fremstillet. 
    4. Analysere og diskutere følgende citat af Caspar Eric:

      “Jeg kan sidde på en bar med en feminist, der siger til mig, at jeg ikke forstår, hvordan det føles at gå ned ad gaden i en indisk by og bare blive stirret på og råbt ad. Der tænker jeg, at der er behov for at give feministerne en opsang, fordi de er ude af stand til at vende perspektivet og se, hvordan andre også er udsatte. Jeg bliver gloet på hver dag, fordi jeg er spastiker og halter. Jeg er en hvid mand, ja, jeg har nogle privilegier, ja, men der er også områder, hvor jeg ikke har” (Fra: “Kan man overhovedet demokratisere sex?” Mette-Line Thorup, Information 16. januar 2015). 
       
  6. Evaluering
    Af dagen og overgang til næste modul.

De fire moduler i forløbets midte er struktureret ens efter modellen:

  1. Introduktion til dagen, dagens program, dagens forfatter.
     
  2. Højtlæsning.
     
  3. Individuel refleksionstid (ca. 5 minutter).
     
  4. Dialog (ca. 15 minutter).
     
  5. Kort pause.
     
  6. Litterære iagttagelser (25 minutter).
     
  7. Opsamling og fortolkning (15 minutter).
     
  8. Kort afrunding.
     

Der er stor mulighed for at variere tilgange i den individuelle refleksionstid og dialogen. 

Formålet med den individuelle refleksionstid:
At gøre eleverne parate til at indgå i en dialog om teksten. Det er derfor vigtigt at stille meget åbne opgaver til eleverne, f.eks.: 

Understreg 2-3 sekvenser i teksten, som I lægger særligt mærke til. Reflektér dernæst over, hvorfor I lægger særligt mærke til netop disse steder. Minder de jer om noget? Vækker de følelser eller stemninger hos jer? Får I lyst til at dele jeres oplevelser om noget? Er der film, musik, tekster, kunst I har lyst til at inddrage? 

Man kan også bede eleverne om at stille undrende spørgsmål til teksten, altså oprigtige spørgsmål, som man ikke selv har svaret på. 

 

Formålet med dialogen:

At åbne teksten for eleverne på måder, hvor det er deres oplevelse af teksten, der er i centrum, ikke lærerens arbejdsspørgsmål. Men det kan dog være svært for eleverne at indgå frit i en autentisk dialog uden at forfalde til “gæt hvad læreren tænker”. Dette kan afhjælpes ved at vælge en dialogform, hvor læreren ikke deltager og hvor der er klare principper for deltagelse i dialogen. Her er to forslag til velegnede dialogstrukturer:

 

  • Garnnøgledialogen
    Eleverne stiller sig i en cirkel. En person udvælges til at starte med at komme med sit bidrag til dialogen. Vedkommende får et garnnøgle. Når personen har talt, sendes garnnøglet videre til den næste person, der gerne vil sige noget, mens den første person holder fast i garnet. På denne måde vil der danne sig et net af garn imellem eleverne, som tydeliggør, hvem der har sagt noget og hvem, der endnu ikke har sagt noget. 

 

  • Akvariet
    Seks stole stilles i en cirkel, vendt mod hinanden. Udenom stilles de resterende stole i en cirkel, eller eleverne kan stille sig i en cirkel rundt om stolene. Heraf kommer navnet “akvariet”: Nogle er inde i akvariet og fører dialogen, mens de resterende kigger på. 

    Én stol er forbeholdt moderatoren, som stiller spørgsmål eller styrer talerækken. På fire af stolene sidder deltagerne i dialogen. Der skal altid være fire deltagere i dialogen. En stol holdes altid fri. 

    Dialogen starter mellem de fire, der melder sig til at starte dialogen. Ønsker en ny elev at blande sig i dialogen, sætter vedkommende sig på den tomme stol, men da skal en af de andre deltagere forlade dialogen. Man kan også forlade dialogen, men da skal én af de elever, der står uden om akvariet, gå ind og sætte sig. 

Dialogen har forhåbentligt åbnet teksten for eleverne, og de er nu parate til at arbejde mere metodisk bevidst med teksterne. Det didaktiske princip for denne sekvens er dog stadigvæk, at det er elevernes undersøgelse, der er i centrum, og ikke lærerens. Når eleverne skal til at lave litterære iagttagelser, så skal man derfor overveje, hvad de har behov for af støtte til det metodiske arbejde. Man kan evt. kopiere et ark ud til dem med en analysemodel, de kender eller lade dem bruge begrebskort til dansk. Dertil kan mange have behov for støtte til at strukturere deres analyse, f.eks. i en PEE-struktur (Pointe, Eksempler, Effektbeskrivelse). 


Analysemodel

 
Pointe
Dette er særligt interessant ved måden digtet skrives frem på
Eksempler
Citater/sekvenser fra teksten
Effektbeskrivelse
Det indtryk, følelser eller stemninger, man får af det beskrevne
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Til opsamlingen kan man oprette et delbart dokument, med ovenstående tabel, som linkes til på modulet. Her sættes en elev til at tage notater, mens de resterende elever bidrager mundtligt. 

 

Modulet afrundes med en fortolkning i plenum, styret af spørgsmålet:

  • Hvordan fremstilles dét at have en bestemt identitet i (dagens tekst) og hvilken effekt har det?
     
  • Her kan eleverne støttes i at anvende teori fra modul 1, hvis det ikke allerede er blevet vendt i timen.

Forløbets sidste modul har fokus på at samle op på de undersøgte tekster, finde forskelle og ligheder samt diskutere dem. 

Forberedelse: Som forberedelse til dette modul skal man bruge karton eller papir i stor størrelse, evt. sakse, limstifte, skriveredskaber mm. 

 

  1. Introduktion til dagen
    Præsenter dagens fokus og program.
     
  2. Mindmap-produktion
    Klassen inddeles i små grupper, som skal samarbejde om at lave et mindmap over forløbet. Øverst på kartonet/papiret skrives forløbets fokus: Hvordan fremstilles dét at have en særlig identitet i nyeste tids litteratur? På baggrund af de tekster, de har læst, skal de nu lave en visuel fremstilling af den måde, som de ser sammenhængen mellem teksterne på. De skal integrere citater fra teksterne, litterære iagttagelser og forløbets teori, men derudover er formen fri. 
     
  3. Opsamling
    Grupperne mødes tre og tre og beskriver for deres mindmap for hinanden. Dernæst afleverer de dem til læreren, som kan undersøge dem med henblik på at evaluere forløbets læring. 
     
  4. Højtlæsning
    Simon Pasternaks tale fra Gyldendals efterårsreception 2023 (eller dele af den) læses i klassen.  
     
  5. Diskussion
    Lad eleverne fortælle, hvilke dele af talen de lagde særligt mærke til og hvorfor. Diskuter dernæst i klassen, hvilken rolle litteraturen kan spille i et samfund og integrer løbende pointer fra de litterære tekster. 
     
  6. Evaluering
    Evaluer forløbet mundtligt med eleverne med særligt henblik på, hvad de har fået af ny viden i dette forløb. Evaluer derudover også, hvordan de oplevede at arbejde undersøgende i dansk frem for gennem arbejdsspørgsmål og lignende.

Skriftlige opgaver og eksamen

Forløbets materiale kan sagtens anvendes til at udarbejde skriftlige opgaver i eksamensgenrerne. De kan f.eks. formuleres således: 

  • Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger litteratur, der tematiserer udfordringerne ved at have en bestemt identitet. I din artikel skal du analysere, fortolke og perspektivere en tekst fra forløbet, som du selv vælger. 
     
  • Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger litteraturens rolle i samfundet. I din artikel skal du bl.a. inddrage Simon Pasternaks tale ved Gyldendals efterårsreception 2023 samt litterære eksempler fra forløbet, som du selv vælger. 
     

Hvis eleverne skal til eksamen i mundtlig dansk, står man over for arbejdet med at finde en passende eksamenstekst. Her kunne en oplagt strategi være at gå på opdagelse i værkerne efter en tekst, hvis litterære tendenser matcher dét, som eleverne fandt frem til, da de havde den i timen. 

 

Forslag til tekster og værker

  • Primærlitteratur:
     
    • Ansari, Haidar (2022). Institutionaliseret. Heri f.eks. kvarteret, hånd i hånd, folkeskole, kulturchok, den classenske legatskole.
       
    • Bech, Glenn (2022). Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet: Manifest. F.eks.s. 9-11;  63-71. 
       
    • Dalgas, Gry Stokkendahl (2022). At Performe Transkønnet Vrede. Heri f.eks. s. 7-17.
       
    • Elmi, Amina (2023). Barbar [Tavshedens Objekt]. Heri f.eks. s. 19; 45; 66; 105.
       
    • Eric, Caspar (2023). NYE BALANCER, handicapdigte. Heri f.eks.: JEG SLIDER MINE KONDISKO HURTIGERE END ANDRE, MADS, DET VREDE DIGT HAHA. 
       
    • Holmegaard, Luka (2023). HAVET I MUNDEN. Heri f.eks. s.19-27.

 

  • Sekundærlitteratur:
     
    • Pasternak, Simon (2023). Tale ved Gyldendals efterårsreception. Udgivet på Gyldendal.dk. 
       
    • Storr-Hansen, A, Ditlevsen, K, Studstrup, T. (2022). Køn og ligestilling - et samfundsfagligt perspektiv. Columbus, 2. udg. 

 

Få mere inspiration

 

Kreditering

Sara Maria Brygger, Birkerød Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.