Identitet og mangfoldighed i ny dansk digtning

Formålet med dette modul er at bibringe eleverne en teoretisk ramme og et fælles sprog at arbejde med temaet “identitet” igennem. 

1. Introduktion til dagen
   Formålet med dagens modul beskrives for eleverne og dagens program gennemgås. 
    
2. Summeøvelse i par
   Eleverne rejser sig op og finder en eller flere samtalepartnere. De skal reflektere over følgende spørgsmål (som læreren har skrevet på tavlen eller viser på projektor): 
    
   1. Hvad vil det sige at have en identitet?
   2. Er en identitet fast eller flydende - kan den ændres?
   3. Hvordan ville I beskrive jeres egen identitet?
   4. Hvilke identiteter har vi her i klassen?
       
3. Opsamling 
   Når eleverne har reflekteret sammen, sender de en person til tavlen og skriver få notater. Herfra styrer læreren en klassedialog, hvor eleverne får fortalt hinanden, hvad de har talt om.  
    
4. Læreroplæg
   Læreren holder dernæst et teoretisk oplæg om identitet i sociologisk forstand. F.eks. kan man anvende det intersektionelle perspektiv, som Patricia Hill Collins og Kimberle Crenshaw har skrevet om (se f.eks. Storr-Hansen m.fl (2022)). Idet teorien ikke kun fokuserer på køn, seksualitet eller etnicitet f.eks., kan den anvendes til at arbejde med mange forskellige former for identitet og de udfordringer, der er knyttet hertil. Lad elevernes niveau styre oplæggets sværhedsgrad. 
    
5. Små øvelser
   Konkretisér teorien ved at bruge eksempler. Eleverne kan f.eks.:
    
   1. Reflektere over, i hvor høj grad de selv er privilegerede ifølge teorien. 
   2. Reflektere over, hvem der i deres lokale kontekst (skolen, byen) er mest og mindst privilegerede og hvordan man kan se det. 
   3. Analysere personer fra tekster/film, der tidligere er arbejdet med i dansk. Her kan man undersøge, hvilke privilegier personerne har/ikke har, og hvordan det er fremstillet. 
   4. Analysere og diskutere følgende citat af Caspar Eric:

      “Jeg kan sidde på en bar med en feminist, der siger til mig, at jeg ikke forstår, hvordan det føles at gå ned ad gaden i en indisk by og bare blive stirret på og råbt ad. Der tænker jeg, at der er behov for at give feministerne en opsang, fordi de er ude af stand til at vende perspektivet og se, hvordan andre også er udsatte. Jeg bliver gloet på hver dag, fordi jeg er spastiker og halter. Jeg er en hvid mand, ja, jeg har nogle privilegier, ja, men der er også områder, hvor jeg ikke har” (Fra: “Kan man overhovedet demokratisere sex?” Mette-Line Thorup, Information 16. januar 2015). 
       

6. Evaluering
   Af dagen og overgang til næste modul.

De fire moduler i forløbets midte er struktureret ens efter modellen:

1. Introduktion til dagen, dagens program, dagens forfatter.
    
2. Højtlæsning.
    
3. Individuel refleksionstid (ca. 5 minutter).
    
4. Dialog (ca. 15 minutter).
    
5. Kort pause.
    
6. Litterære iagttagelser (25 minutter).
    
7. Opsamling og fortolkning (15 minutter).
    
8. Kort afrunding.
    

Der er stor mulighed for at variere tilgange i den individuelle refleksionstid og dialogen. 

Formålet med den individuelle refleksionstid:
At gøre eleverne parate til at indgå i en dialog om teksten. Det er derfor vigtigt at stille meget åbne opgaver til eleverne, f.eks.: 

Understreg 2-3 sekvenser i teksten, som I lægger særligt mærke til. Reflektér dernæst over, hvorfor I lægger særligt mærke til netop disse steder. Minder de jer om noget? Vækker de følelser eller stemninger hos jer? Får I lyst til at dele jeres oplevelser om noget? Er der film, musik, tekster, kunst I har lyst til at inddrage? 

Man kan også bede eleverne om at stille undrende spørgsmål til teksten, altså oprigtige spørgsmål, som man ikke selv har svaret på. 

Formålet med dialogen:

At åbne teksten for eleverne på måder, hvor det er deres oplevelse af teksten, der er i centrum, ikke lærerens arbejdsspørgsmål. Men det kan dog være svært for eleverne at indgå frit i en autentisk dialog uden at forfalde til “gæt hvad læreren tænker”. Dette kan afhjælpes ved at vælge en dialogform, hvor læreren ikke deltager og hvor der er klare principper for deltagelse i dialogen. Her er to forslag til velegnede dialogstrukturer:

• Garnnøgledialogen
  Eleverne stiller sig i en cirkel. En person udvælges til at starte med at komme med sit bidrag til dialogen. Vedkommende får et garnnøgle. Når personen har talt, sendes garnnøglet videre til den næste person, der gerne vil sige noget, mens den første person holder fast i garnet. På denne måde vil der danne sig et net af garn imellem eleverne, som tydeliggør, hvem der har sagt noget og hvem, der endnu ikke har sagt noget. 

• Akvariet
  Seks stole stilles i en cirkel, vendt mod hinanden. Udenom stilles de resterende stole i en cirkel, eller eleverne kan stille sig i en cirkel rundt om stolene. Heraf kommer navnet “akvariet”: Nogle er inde i akvariet og fører dialogen, mens de resterende kigger på. 

  Én stol er forbeholdt moderatoren, som stiller spørgsmål eller styrer talerækken. På fire af stolene sidder deltagerne i dialogen. Der skal altid være fire deltagere i dialogen. En stol holdes altid fri. 

  Dialogen starter mellem de fire, der melder sig til at starte dialogen. Ønsker en ny elev at blande sig i dialogen, sætter vedkommende sig på den tomme stol, men da skal en af de andre deltagere forlade dialogen. Man kan også forlade dialogen, men da skal én af de elever, der står uden om akvariet, gå ind og sætte sig. 

Dialogen har forhåbentligt åbnet teksten for eleverne, og de er nu parate til at arbejde mere metodisk bevidst med teksterne. Det didaktiske princip for denne sekvens er dog stadigvæk, at det er elevernes undersøgelse, der er i centrum, og ikke lærerens. Når eleverne skal til at lave litterære iagttagelser, så skal man derfor overveje, hvad de har behov for af støtte til det metodiske arbejde. Man kan evt. kopiere et ark ud til dem med en analysemodel, de kender eller lade dem bruge begrebskort til dansk. Dertil kan mange have behov for støtte til at strukturere deres analyse, f.eks. i en PEE-struktur (Pointe, Eksempler, Effektbeskrivelse). 

Analysemodel

Til opsamlingen kan man oprette et delbart dokument, med ovenstående tabel, som linkes til på modulet. Her sættes en elev til at tage notater, mens de resterende elever bidrager mundtligt. 

Modulet afrundes med en fortolkning i plenum, styret af spørgsmålet:

• Hvordan fremstilles dét at have en bestemt identitet i (dagens tekst) og hvilken effekt har det?
   
• Her kan eleverne støttes i at anvende teori fra modul 1, hvis det ikke allerede er blevet vendt i timen.

Forløbets sidste modul har fokus på at samle op på de undersøgte tekster, finde forskelle og ligheder samt diskutere dem. 

Forberedelse: Som forberedelse til dette modul skal man bruge karton eller papir i stor størrelse, evt. sakse, limstifte, skriveredskaber mm. 

1. Introduktion til dagen
   Præsenter dagens fokus og program.
    
2. Mindmap-produktion
   Klassen inddeles i små grupper, som skal samarbejde om at lave et mindmap over forløbet. Øverst på kartonet/papiret skrives forløbets fokus: Hvordan fremstilles dét at have en særlig identitet i nyeste tids litteratur? På baggrund af de tekster, de har læst, skal de nu lave en visuel fremstilling af den måde, som de ser sammenhængen mellem teksterne på. De skal integrere citater fra teksterne, litterære iagttagelser og forløbets teori, men derudover er formen fri. 
    
3. Opsamling
   Grupperne mødes tre og tre og beskriver for deres mindmap for hinanden. Dernæst afleverer de dem til læreren, som kan undersøge dem med henblik på at evaluere forløbets læring. 
    
4. Højtlæsning
   Simon Pasternaks tale fra Gyldendals efterårsreception 2023 (eller dele af den) læses i klassen.  
    
5. Diskussion
   Lad eleverne fortælle, hvilke dele af talen de lagde særligt mærke til og hvorfor. Diskuter dernæst i klassen, hvilken rolle litteraturen kan spille i et samfund og integrer løbende pointer fra de litterære tekster. 
    
6. Evaluering
   Evaluer forløbet mundtligt med eleverne med særligt henblik på, hvad de har fået af ny viden i dette forløb. Evaluer derudover også, hvordan de oplevede at arbejde undersøgende i dansk frem for gennem arbejdsspørgsmål og lignende.