Sådan opbygger man troværdighed

Troværdighed er afgørende for gennemslagskraft.
Øvelsen kan afvikles på et kvarter, hvis eleverne kender til etos-dyderne i forvejen.

Øvelsen skærper elevernes blik for:

• at troværdighed er en vigtig forudsætning for at trænge igennem med et budskab
• at troværdighed kan påvirkes i positiv og negativ retning
• at troværdighed er dynamisk
• at der er forskel på, hvad man kan udtale sig om som hf-elev og som uddannet fagperson

Der arbejdes med følgende faglige mål for dansk på hf: “anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed”.

Planlægning/overvejelser

Eleverne forberedes ved at lære om etos-dyderne. Læreren kan evt. vælge, om eleverne blot skal lære de tre klassiske eller de tre moderne etos-dyder at kende:

• De klassiske etosdyder: Ifølge Aristoteles afhænger etos af de tre etosdyder, nemlig om man:
  • Fremstår vidende om emnet, man udtaler sig om
  • Udviser velvilje overfor modtageren
  • Fremstår som en god karakter, dvs. man ikke er dobbeltmoralsk, nedladende osv.
• De moderne etosdyder: De moderne etosdyder udspringer fra Aristoteles model og uddyber de klassiske dyder:
  • Kompetent: dvs. at man er sikker i sit stof, er konsekvent i sine holdninger, fokuseret på det væsentlige, har en klar struktur i sin fremlæggelse af sagen, har velunderbyggede argumenter og kan se sagen fra flere sider
  • Åben: dvs. at man er ærlig, beskeden, humoristisk, medmenneskelig, loyal og fællesskabssøgende
  • Engageret: dvs. at man er nærværende, ægte og levende.

2. Forløbets opbygning

Læreren stiller eleverne et dilemma, som de skal diskutere parvis eller i grupper. Spørgsmålet kan med fordel tones efter elevernes fagpakke. Det kan f.eks. være:

• Amalie går i børnehave, og det viser sig, at hendes finmotorik ikke er på niveau med hendes jævnaldrendes. Hun er f.eks. ikke særlig god til at sætte perler på en plade, og hun kan heller ikke lave en buket, når hun plukker blomster.
  • Kan du som hf-elev i praktik i børnehaven informere forældrene om, hvad du har observeret? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etosdyderne i jeres svar
  • Kan pædagogen bedre informere forældrene om, at de bør træne mere finmotorik med deres barn? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etosdyderne i jeres svar
  • Kan en anden forældre bedre overbevise forældrene om, at de bør træne mere finmotorik med Amalie? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etosdyderne i jeres svar
• Bertram er hf-elev, og han ved fra skolen, at det er vigtigt for børns udvikling, at de kommer ud i naturen for at lege
  • Kan Bertram sige det til sin kusine, der ofte lader sine børn sidde foran fjernsynet i timevis? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etosdyderne i jeres svar
  • Kan Bertram sige det samme til nabokonen, som også bruge iPad og tv som babysitter for sine børn? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etos-dyderne i jeres svar
  • Kan Bertram bedre sige det, når han engang er færdiguddannet pædagog? Hvorfor/hvorfor ikke? Inddrag etos-dyderne i jeres svar

Øvelsen følges op af en fælles opsamling med fokus på, at relation og professionel troværdighed betyder noget for, hvilke budskaber man kan slippe afsted med.

3. Evaluering:

Forslag til videre arbejde og formativ evaluering kunne være:

• At gentage øvelserne flere moduler i træk, blot med nye dilemmaer. På den vis får eleverne repeteret teorien, så den bliver lagret i langtidshukommelsen.
• At forklare eleverne, at det er publikum/modtagerens vurdering, der afgør ens etos. Derfor er det vigtigt, hvilket indtryk man gør på andre.
• At forklare eleverne, at etos er dynamisk og består af følgende tre:
  • Forventningsetos: Ens troværdighed allerede inden situationen. Afgøres bl.a. af ens titel, ry, tidligere erfaringer med personen osv.
  • Situationsetos: Etos i situationen. Tackler man situationen på en måde, så man styrker eller skader etos?
  • Slutetos: Hvordan er ens troværdighed i slutningen af samtalen/situationen? Husk, at det er modtagers vurdering af én, der er afgørende

• Dernæst kan eleverne analysere små filmklip og vurdere afsenders etos før, under og efter situationen.
• At forklare eleverne, at etos er som en konto: Man kan sætte ind på den og trække på den, når man er presset, og man kan såmænd også overtrække sin etos-konto. Så er det, forældrene bliver sure på én. Det kan følges op af små øvelser som fx at lade eleverne reflektere over sammenhængen mellem slutetos fra en tidligere situation og forventningsetos, næste gang man skal bede den samme person om en tjeneste.

Kreditering 

Produceret af Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium