Aktivitet

Skrivebroer fra grundskole til gymnasium

Giv dine 1.g’ere en tryg start ved at lade dem skrive genrer, de allerede kender. I denne aktivitet finder du ti forslag til opgaver, som bygger skrivebroer fra grundskole til gymnasium.

Hvor meget ved du om dansk i grundskolen? Vidste du fx, at eleverne ikke skriver analyser og fortolkninger? Til gengæld debatterer de på skrift, og de forventes at skrive med blik for målgruppe, genre, hensigt og situation. 

I denne artikel får du inspiration til at bygge bro mellem grundskole og gymnasium.

For vejledningen præciserer, at: ”Det er vigtigt, at (…) den produktive dimension af faget bygger videre på den viden og de kompetencer, som eleverne kommer med. (…) der kan tages udgangspunkt i fx genreskrivning og kreativt arbejde med tekster” (Vejledning til dansk A, stx, s. 19).

 

Didaktiske overvejelser

I denne artikel får du ti ideer til skriftlige opgaver, som bygger videre på genrer og skrivehandlinger, eleverne kender fra grundskolen. Dermed kan du som dansklærer være med til at sikre en tryg overgang fra grundskolen til gymnasiet.

 

Kort om folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling

Folkeskolens afgangsprøve i skriftlig fremstilling (skriftlig dansk) er en prøve, der varer 3,5 timer. Til prøven kan eleverne vælge mellem fire opgaver.

Opgaverne skitserer en kommunikationssituation, som eleven skal skrive i.

Fokus er altså ikke på genrer, men på teksters hensigt, målgruppe, sprog og layout.

Eleverne får viden fra tekster i opgavesættet, men skal også gå på nettet og finde yderligere kilder, som skal anvendes og anføres korrekt.

Der er tale om relativt komplekse kommunikationssituationer, der alle kendetegnes ved, at eleverne skal skrive med blik for kommunikationssituationen.

Eleverne trænes således i fire grundlæggende fremstillingsformer:

  • Information (fx baggrundsartikel, kampagnetekst, nyhedsartikel, reportage og øjenvidneberetning)
  • Fiktion (fx eventyr, fortælling, kortprosa, novelle)
  • Refleksion (fx blog, dagbog, erindring, essay, formelle og personlige breve, personlig beretning)
  • Opinion (fx anmeldelse, debatindlæg, klumme, kommentar, kronik, læserbrev)

 

Hvad betyder denne viden om dansk i grundskolen for gymnasielæreren?

Eleverne er trænet i at leve sig ind i kommunikationssituationer og skrive i autentiske genrer. Ser man på gymnasiegenrerne, betyder det, at eleverne har nogle kompetencer, der peger frem mod den debatterende og den reflekterende artikel.

Til gengæld har de ikke træning i at analysere og fortolke på skrift.

Ønsker man som dansklærer at introducere den analyserende artikel først, er det derfor særligt vigtigt, at man stilladserer grundigt og bryder opgaven ned i mindre dele, der trænes hver for sig. Det betyder også, at det kan være en god idé at lade eleverne skrive genrer, der ligner dem, de kender fra folkeskolen, før man begynder på at træne gymnasiegenrerne.

På den måde kommer eleverne trygt fra start, og de får mulighed for at vise nogle af de mere kreative sider, som de hidtil er blevet bedømt på.

 

Hvis du vil vide mere

Ønsker du at se eksempler på, hvilke opgaver dine elever tidligere har mødt, kan du som lærer logge på Prøvebanken (prøvebanken.dk) og se tidligere eksamensopgaver.

Her kan du også læse bedømmelseskriterierne, der fortæller, hvad eleverne er blevet skolet i, før de kom i gymnasiet.

Det er en øjenåbner, som kan anbefales.

 

Skriftlige opgaver, der bygger bro fra grundskole til gymnasium

Her kan du finde et inspirationskatalog med opgaver, der bygger videre på genrer og skrivehandlinger, som eleverne kender fra grundskolen.

Tanken er, at man vælger de opgaver, der passer ind i ens forløb. Der er opgaveforslag til både litterære, sproglige og mediemæssige forløb.

unpublished

Find de ti forslag til opgaver her


Denne opgave (PDF) er særligt velegnet ved skolestart.

Her kan eleverne fortælle om, hvem de er, og hvorfor de går i gymnasiet. De har også mulighed for at få sagt noget til læreren, som er svært at sige. Det er vigtigt at støtte elevernes skrivning med ideer til, hvad de kan skrive om. Det kan fx være, hvor de kommer fra, hvorfor de går på dette gymnasium, hvad de interesserer sig for, hvad de drømmer om osv. 

Ligeledes bør brevet læses med oprigtig interesse. Dvs. at fokus holdes på at bygge relationer, hvorfor brevet heller ikke bør rettes grammatisk. Hvem har lyst til, at pennevennen returnerer ens brev fuldt af røde streger?

Hent opgaven: Skriv et brev til din lærer (PDF)


Denne opgave (PDF) egner sig bedst lige når grundforløbet slutter, for så samles eleverne igen i nye klasser, og de har fokus på at lære de andre at kende. Og samtidig må man forvente, at de skal tilbringe flere år sammen, så det giver mening at samle et katalog med interviews af klassens elever.

Læreren kan formulere nogle interviewspørgsmål, så alle interviews bliver ens. Man kan også formulere formaliakrav, så layoutet bliver ens. Det ser pænt ud, og så træner det eleverne i at medtænke formalia. Alternativt kan læreren udarbejde en skabelon, som eleverne blot skal skrive svarene i.

Eleverne interviewer hinanden parvist. Både spørgsmål og svar gengives, ligesom der indsættes et billede af kammeraten.

Læreren kan med fordel samle alle interviewene i et dokument, så eleverne har en samlet oversigt over klassekammeraterne. Det støtter socialiseringen i starten, og det er sjovt at se tilbage på, når studentertiden nærmer sig.

Eleverne finder det også motiverende og morsomt, hvis man også kan få nogle af klassens lærere til at udfylde interviews om sig selv, ud fra samme spørgsmål.

Hent opgaven: Interview i 1.g (PDF) 


Eleverne kan vise deres kreative talenter ved at skrive en ny slutning på en novelle, de har analyseret i dansktimerne.

Det er oplagt at vælge en novelle med en åben slutning, som eleverne kan skrive videre på, men de kan også skrive en ny lukket slutning, hvor de så i højere grad omdigter slutningen.

Slutningen skal være i tråd med novellens handling, ligesom de bør mime forfatterens sprog.


En variant kunne være at lade eleverne skrive dagbog. Her kan de leve sig ind i hovedkarakteren og dernæst forestille sig, at vedkommende skrev i sin dagbog om aftenen.

Øvelsen kan evt. indledes med, at en elev sidder i den varme stol (emu.dk)

Alternativt kan elevernes skrive breve fra hovedkaraktererne. Læreren kan dele klassen op, så nogle skriver for den ene hovedperson og andre for den anden, eller nogle skriver et brev, som de andre efterfølgende svarer på, på vegne af deres karakter.

Teksterne skal naturligvis være tro mod den viden, man har fra novellen/romanen, ligesom sproget skal svare til karakterernes replikker.

 


En anden variant kunne være at lade eleverne omskrive novellen eller eventyret, så synsvinklen skifter.

Hvordan ville ”Rødhætte” i grunden tage sig ud, hvis eventyret blev fortalt fra ulvens synsvinkel? Eller fra jægerens?

Eleverne kan bidrage til at brainstorme på mulige synsvinkler og derefter selv vælge sig ind på den synsvinkel, de ønsker at udfolde.


Eleverne kan også skrive den tale, som hovedpersonens mand, far eller ven holder ved den runde fødselsdag, der venter rundt om hjørnet. Eller var det mon et studentergilde eller en bryllupsfest?

Eleverne kan sagtens være med til at afgøre, hvilken lejlighed der er mest realistisk, og hvem der mon rejser sig og slår på glasset til denne fest...


Vil man give elevernes kreativitet fuldt flor, kan man lade dem skrive en hel novelle.

I så fald bør de støttes i at ideudvikle og disponere.

En god hjælp kan være, at emnet er bestemt af læreren, fx ”en god dag”, ”skumringstid” eller ”sidste sommer”.


Hvis I arbejder med journalistik, er det oplagt at lade eleverne skrive nyhedsartikler fra skolen.

Her kan de interviewe kilder, tage billeder og layoute, så det ligner en rigtig nyhedsartikel.

Det er en opgave, der egner sig fint til at skrive sammen i par, så eleverne kan drøfte de sproglige og layoutmæssige valg med hinanden.

Nogle gange bliver man overrasket over, hvad eleverne fokuserer på, og hvilken viden man som lærer kan få ad den vej.

 


Arbejder man med argumentation, er det oplagt at lade eleverne skrive et debatindlæg. Enten kan læreren melde emnet ud, eller klassen kan blive enige om et emne.

Herefter kan eleverne sammen researche sig til mere viden, inden de skriver hver sit debatindlæg.


I det hele taget er der gode muligheder for at lade eleverne remediere fra en tekst til en anden. Det kan også sagtens være på tværs af hovedområder.

Således kan man skrive nyhedsartiklen om Ebbes brodermord, tegne tyveriet af guldhornene eller rappe om brødet, som man allernådigst får tilmålt på fattiggården.

Kun fantasien sætter grænser, og man kan være ret sikker på, at eleverne har en fest, mens de remedierer.

 

 


Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af Leena Haastrup, Nyborg Gymnasium, i samarbejde med CFU

 

Bilag og referencer

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret 09. december 2022 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.