Mener du egentlig det?

I lydfilen, der findes nederst på siden, følger vi tre unge Victor, Esther og Gül, når de deler ud af tanker om det at finde ud af, hvad de egentlig mener. Ungdomsforsker ved CeFU, lektor Maria Bruselius-Jensen fortæller blandt andet om, hvordan det står til med unges politiske deltagelse, og hvordan unges holdninger bliver påvirket, eksempelvis på de sociale medier.

Gennem aktiviteten øver eleverne deres evne til at tage kritisk stilling til, hvad der påvirker deres holdninger. Eleverne øver deres demokratisk selvtillid ved at belyse, hvornår og hvordan de begår sig i demokratiet i hverdagen.

Tilrettelæggelse og opbygning

Start med at introducere, at den næste times tid skal handle om, hvordan vores holdninger bliver påvirket, når vi skal tage stilling til politiske og demokratiske spørgsmål. For eksempel kan vi blive påvirket af, hvem der mener noget om spørgsmålet eller, hvor mange der mener noget om det. Men vi bliver også påvirket af vores baggrund og af medierne.

Det skal også handle om, hvordan vi alle sammen indgår i demokratiet i hverdagen på mange forskellige måder og niveauer.  For at sætte nogle ord på, hvad der påvirker vores holdninger, skal eleverne i grupper lytte til podcasten Hvad mener du egentlig? Imens de lytter, skal de fokusere på spørgsmål, som de senere skal diskutere i grupper. Når de har diskuteret podcasten i grupperne, fremlægger hver gruppe i plenum deres refleksioner om spørgsmålene.

Gruppearbejde

Grupperne får tildelt fire spørgsmål, som de skal fokusere på, når de lytter. Herefter sætter de sig individuelt og lytter til podcasten. Undervejs skal de tænke over de forskellige historier og pointer, som podcasten indeholder – men de skal særligt have fokus på spørgsmålene: 

Hvordan og hvor giver Victor, Esther og Gül udtryk for deres holdning? 
Er der noget af det, som Victor, Esther og Gül siger, som du/ I kan genkende fra jeres eget liv? 
Hvilke former for demokrati beskriver forskeren, Maria? 
Hvad siger forskeren, Maria, om det at lade sig påvirke? 

Når gruppen har lyttet til podcasten, præsenterer de for hinanden, hvad de hver især har skrevet ned undervejs. De må meget gerne nedskrive gruppens svar til den efterfølgende opsamling i klassen. 

Gør grupperne opmærksomme på, at det er vigtigt, at de lytter til hinanden og taler om, hvordan de selv oplever fx at blive påvirket eller stå alene med en holdning – og hvordan man finder frem til, hvad man egentlig mener. De skal ikke diskutere, om de er for eller imod de konkrete eksempler, som Victor, Esther og Gül nævner. 

Opsamling

Når grupperne har talt sammen i 10-15 minutter, samler I op i klassen.

Inden samtalen i klassen sættes i gang, kan du bede alle eleverne om at tænke (for sig selv) over de afsluttende spørgsmål, som forskeren, Maria, stiller i podcasten. Bare i 1-2 minutter. Dernæst taler I om dem i plenum: 

Hvad har jeg lavet i dag? 
Hvornår er jeg sidst blevet påvirket af et eller andet? 
Hvornår har jeg sidst læst noget, som gjorde et indtryk? 
Hvornår har jeg sidst sagt noget til nogen, der har gjort et indtryk på dem? 
Hvornår har jeg sidst gjort noget, der gjorde en forskel for dem? 

I forlængelse af dette kan I tale om disse spørgsmål: 

Hvor og hvordan ytrer I jeres holdninger? 
Hvad mener I om at give jeres mening til kende på internettet? 
Hvad påvirker jeres holdninger? 
Hvilken betydning har familie og omgangskreds for jeres holdningsdannelse? 
Hvordan er I demokratisk og politisk aktive i dag? 

Evaluering

Gav podcasten eleverne mulighed for at tænke mere reflekteret over, hvordan deres holdninger bliver påvirket?
Var gruppearbejdet en hjælp til, at få eleverne til at tænke over deres demokratiske eller politiske rolle i hverdagen?
Kan erfaringer fra aktiviteten bruges i forhold til andre undervisningssituationer?