Skyskraberfantasi

Forløbet er på 9 moduler à 60 minutter og er til faget design og arkitektur på stx, hf eller htx.

Eleverne arbejder med form- og stilanalyse på 2-dimensionale gengivelser af skyskrabere. De lærer arkitekturanalyse og arbejder i 3-dimensioner både i fladen og i rummet. Samtidig lærer de at adskille og identificere forskellige historiske bygningsstilarter.  

Faglige mål i design og arkitektur

• sammenholde design- og arkitektureksempler fra forskellige perioder
• generere design- og arkitektur-idéer
• undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet

Planlægning/overvejelser

Eleverne skal på forhånd have haft et perspektivforløb og lært at skabe en rumlighed på en 2-dimensional flade.

Forløbet arbejder med form- og stilanalyse på 2-dimensionale gengivelser af skyskrabere. Eleverne skal diskutere skyskraberen som element i byrummet og som skyskraberskulptur i forbindelse med de praktiske øvelser.  Eleverne præsenteres for forskellige historiske bygningsstilarter, som de skal kunne adskille og identificere. Arkitektureksemplerne fra forskellige perioder giver eleverne en stilhistorisk bevidsthed, de kan bruge i deres udvikling af egne modeller af skyskrabere.

Materiale

Billedliste til skyskraberforløb

Tekniske, økonomiske og historiske forudsætninger for skyskraberbyggeri

1. Chrystal Palace, London, 1851.
2. Luftfoto og kort over Manhattan.
3. Skyskrabere på Wall Street, New York.
4. Home Insurance Building, William LeBaron Jenney, Chicago, 1883.
5. 'Strygejernet', New York, 1902.

Stilhistorisk gennemgang

1. Domkirken i Firenze, 1294-1467.
2. Palazzo Rucellai, Firenze, 1446-51.
3. San Andrea, Mantua, 1470.
4. The Bayard-Condict Building, Louis Sullivan, New York, 1898.
5. Sainte Chapelle, Paris, 1248.
6. Notre Dame, Paris, 1163-1197.
7. The Woolworth Building, Cass Gilbert, New York, 1913.
8. Monreale Katedral.
9. Chrysler Building, William van Alen, New York, 1930.
10. Empire State Building, William F. Lamb, New York, 1931.
11. Skyskraber i Rockefeller Center, Raymond Hood, New York, 1939.
12. Bauhaus, Walter Gropius, Dessau, 1925-26.
13. Glass House, Philip Johnson, New Canaan, 1949.
14. Seagram Building, Mies van der Rohe, New York, 1958.
15. World Trade Center, Minoru Yamaski, New York, 1972-73.
16. Piazza d'Italia, Charles Moore, New Orleans, 1978.
17. Sony Building, Philip Johnson, New York, 1984.
18. Daniel Liebeskind, arkitekturmodel til ground zero.
19. Freedom Tower, Skidmore, Owings & Merrill, arkitekturmodel.

Facadeanalyse

1. CCTV, Rem Koolhaas, Peking, under opførelse.
2. Swiss Re Tower, Norman Forster, London, 2001-2004.
3. Burj Dubai, Skidmore, Owens & Merrill, Dubai City, under opførelse.
4. Sears Tower, Skidmore, Owings & Merrill, Chicago, 1974.
5. Lipstick Building, Philip Johnson, New York, 1986.
6. NationsBank Center, Philip Johnson, Houston, 1984.
7. Turning Torso, Santiago Calatrava, Malmö, 2001-2005.

Forløbets opbygning

1. modul

Læreren introducerer de faglige mål for forløbet.

Læreren præsenterer de tekniske, økonomiske og historiske forudsætninger for skyskraberbyggeri. Konkrete skyskrabere vises som illustration.

Eleverne arbejder i matrixgrupper med forskellige historiske stilarter (gotik, renæssance, Art Déco, modernisme og postmodernisme).  Eleverne skal kæde deres stilart sammen med det historiske overblik over skyskraberbyggeri i USA. De enkelte præsentationer af stilhistorien kobles med analyser af forskellige skyskrabere.

Lektie til modulet: "Himmelstræberne" i Politiken, 15. september 2001.

2. modul

Den historiske gennemgang af skyskraberne rundes af med et kig på forskellige nyere skyskrabere og en introduktion til facadeanalyse.

Eleverne tegner hver især skitser til en skyskraberfantasi.

Skyskraberfantasi

Du skal lave 2 færdige tegninger. På den ene skal der kun være din skyskraber - og på den anden skal der være både skyline og skyskraber.

1. Tegn et udkast til din egen skyskraber. Du bestemmer selv, hvordan den skal se ud, og hvilken funktion den skal have. Lav et par skitser først, hvor du tegner med blyant.
2. Find en skyline (horisontlinje) fra en by, som din skyskraber skal passe ind i. Det kan være hvor som helst, f. eks. London, Tokyo, Svendborg … Du kan finde billeder af skylines på Internettet. Lav en billedsøgning på fx "New York skyline", så dukker der masser af billeder op.
3. Sæt din skyskraberfantasi ind i den skyline, du har valgt. Du kan bruge et billedbehandlingsprogram du kender eller printe skylinen ud og tegne din skyskraber ind i den.

Til næste lektion skal du medbringe to færdige tegninger, samt have tænkt over følgende spørgsmål:

• Hvordan er din skyskrabers former - og hvordan virker de?
• Hvorfor ser din skyskraber sådan ud (og hvordan ser den ud om natten)?
• Hvilket materiale skal den laves af? Hvordan virker materialet?
• Hvordan tror du, folk vil opleve skyskraberen?
• Hvad er bygningens funktion (hvad skal den bruges til)?
• Ligner din skyskraber andre skyskrabere - eller adskiller den sig fra dem?
• Hvordan spiller din skyskraber sammen med de omkringliggende huse, og hvordan indgår den i byrummet?

Skyskraberfantasien skal herefter placeres i en skyline fra en by, man selv bestemmer. Skylines findes på google og tegnes enten af i hånden eller manipuleres i et tegneprogram, så der bliver plads til at tegne et færdigt udkast af skyskraberfantasien.

Lektie til dette modul: "En nål i landkortet" i Politiken.

3-4. modul

Eleverne analyserer gruppevis hver en skyskraber ud fra den analysemodel, de blev præsenteret for i forrige modul.

Grupperne præsenterer derefter 'deres' skyskraber for de andre på holdet.

Eleverne arbejder videre med deres skyskraberfantasi.

Lektie til dette modul: "Svimmelhed" i Galore Magazine, februar 2006.

5-8. modul

I grupper på 3-4 skal eleverne lave en 3-dimensional skyskrabermodel over én af de 3-4 skyskraberfantasier gruppen har til rådighed. 

Skyskrabermodel

Hvert medlem i gruppen præsenterer sine 2 medbragte tegninger af en skyskraberfantasi ud fra spørgsmålene.

Gruppen beslutter sig i fællesskab for, hvilken skyskraber der skal bygges en 3-dimensional model af.

Når I har besluttet jer, skal I lave en grundplan af bygningen, samt overveje hvilket målestoksforhold I vil bygge jeres model i. Ligeledes skal I diskutere, hvilke materialer I vil bruge til at bygge jeres model. I får stillet arkitekturpap til rådighed, men I er meget velkomne til at bruge andre materialer - det er kun fantasien, der sætter grænser.

Derefter går I i gang med at bygge jeres arkitekturmodel. Skyskraberen skal placeres på en flade, hvor bygningens omgivelser markeres enten ved hjælp af tegninger eller 3-dimensionale modeller.

Der er alt 4 timer til denne opgave.

Lektie: Hver elev medbringer to færdige tegninger: én med skyskraberfantasien, og én hvor skyskraberfantasien er tegnet ind i en skyline.

9. modul

Grupperne fremlægger deres færdige skyskrabermodeller og deres overvejelser undervejs i processen for resten af holdet.

Lektie: Alle grupperne skal være færdige med deres skyskrabermodel, og de skal have overvejet, hvordan de vil fremlægge det færdige resultat.

Evaluering

Når skyskrabermodellen er færdig, udstilles den sammen med de to tegnede skitser samt grundplanen, hvor det fremgår, hvilke målestoksforhold der er arbejdet med.

Tankerne bag modellen præsenteres enten i klassen eller i matrixgrupper.

Kreditering 

Produceret af Stine Lindbjerg Kjær