Artikel

Kevin Lynchs kategorier til analyse af byrum

Modernismen har ødelagt byernes liv, mente Kevin Lynch tilbage i 1960. Han er en af de teoretikere, som har arbejdet med, hvordan vi oplever byen. Læs denne opsummering af Lynchs ”The Image of the City”.

Kevin Lynch og en række andre i 1960'erne og 70'erne kritiserede tabet af menneskelig dimension i de moderne byer og ønskede at genoprette gadens og andre offentlige områders sociale og symbolske funktion.

 

Vi opbygger billeder

Lynch er hovedsageligt optaget vores billede af omgivelserne (“The Image of the Environment”). Han siger: "Enhver borger/byboer har haft et længerevarende forhold til en del af byen, og hans billede af den er gennemtrængt af minder og betydninger."

Han er også interesseret i hvor, vi placerer os i byen, og hvordan vi finder rundt i den. For at kunne identificere hvor vi befinder os inde i byen, må vi opbygge et velfungerende billede af hvert område. Hvert af disse 'billeder' vil indeholde følgende:

  • vores genkendelse af stedets 'individualitet eller særlige karakteristika' i forhold til byen som helhed
  • vores genkendelse af stedets rumlige eller formmæssige relation til andre dele af byen
  • stedets praktiske og følelsesmæssige betydning for hver af os.

 

Har vi nemt ved at læse en by?

Kevin Lynch introducerer begrebet tydelighed (legibility), som refererer til vores 'mentale kort' over et byrum: Hvor nemt forstår vi et steds organisering (layout)?

Lynch mente, man kan analysere 'tydelighed' ud fra fem elementer:

 

Paths

Stier er de kanaler ad hvilke beskueren som regel, undertiden eller muligvis bevæger sig. Det kan være gader, stier, overgangssteder, kanaler, jernbaner. For mange mennesker er disse de dominerende elementer i deres billede af stedet. Folk iagttager byen, mens de bevæger sig gennem den, og langs disse stier er de andre elementer i omgivelserne arrangeret og forbundet.

 

Edges

Kanter er de lineære elementer, som ikke anses for at være stier. De er grænsen mellem to faser, lineære afbrud i kontinuiteten: strandbredder, jernbaner, kanter for udviklingsområder, mure. De er sidereferencer snarere end overordnede akser. Sådanne kanter kan være barrierer, mere eller mindre gennemtrængelige, som afgrænser en region fra en anden […] Disse kantelementer […] er vigtige organiseringstræk for mange mennesker, specielt når det handler om at skabe overblik over større områder.

 

Districts

Områder udgøres af de mellemstore eller store områder i byen, som opleves som to-dimensionelle i udstrækning, som folk mentalt 'kommer ind i', og som er kendetegnet ved at have fælles identitetstræk. Da de altid er identificerbare indefra, bliver de også brugt som reference udefra, såfremt de er synlige udefra. De fleste mennesker strukturerer i nogen udstrækning deres egen by på denne måde, med individuelle forskelle mht. om stier eller områder er de dominerende elementer. Det ser ud til, at det afhænger ikke blot af individet, men også af den pågældende by.

 

Nodes

Knudepunkter er de strategiske punkter i en by, som en person kan bevæge sig ind i, og som er de intensive fokuspunkter, som han rejser til og fra. De kan udgøres af vejkryds, steder, som udgør et brud i forbindelse med transport, et sted hvor stier samles, steder hvor man bevæger sig fra en struktur til en anden. Eller knudepunkter kan simpelt hen være koncentrationer, som opnår deres betydning, fordi de bliver en slags fortætning af aktivitet, så som et gadehjørne eller en lukket plads. Nogle af disse koncentrations-knudepunkter bliver indbegrebet af et område, over hvilket deres indflydelse stråler, og hvor de bliver et symbol. De kan kaldes kerner (cores)[…]

 

Landmarks

Vartegn er […] en ret simpelt defineret fysisk form: bygning, skilt, forretning eller bjerg. […] Nogle vartegn ligger langt væk og bliver typisk set fra mange vinkler og forskellige afstande […] og bruges som radial(primær)reference. […] Andre vartegn er primært lokale, idet de kun kan ses i bestemte områder og fra bestemte steder. Disse udgøres af de talløse skilte, forretningsfacader, træer, dørgreb og andre bymæssige detaljer, som udfylder billedet for de fleste betragtere. De anvendes ofte som holdepunkter i identificering og endda strukturering af byen eller af et område og synes at få tiltagende betydning, jo bedre man kender ruten.

 

Kreditering 

Produceret af Gitte Normand, Aarhus Akademi, på basis af Kevin Lynch: The Image of the City. The Technology Press & Havard University Press, Cambridge, 1960.

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.