Taktilitet - Tekstil - Trash

Formål

Med vægt på bæredygtighed øges kendskabet til de udfordringer, som et stadigt stigende verdensforbrug af tøj og ting medfører. Desuden skærpes forståelsen for den iterative proces gennem dokumentation og formidling. Gennem eksperiment og fysiske erfaringer fremmes forståelsen for materialernes rækkevidde og muligheder for genanvendelse.

Forløbet indeholder opgaveskabeloner samt billedeksempler som illustration på praksis.

Eleverne arbejder bl.a. med følgende faglige mål i design og arkitektur C på stx

• analysere og diskutere design og arkitektur som proces og som resultat
• arbejde iterativt
• foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces

Planlægning og overvejelser

Optakt/lærerens forberedelse

Forløbet er tilrettelagt induktivt således, at eleverne i den første lektion udforsker materialerne uden nødvendigvis at have forudgående kendskab til TRASH eller bæredygtighedsproblematikker. Undervejs i forløbet arbejder de selvstændigt og eksplorativt med og uden benspænd. De udvider løbende projektet på baggrund af deres teoretiske viden og øgede materialebevidsthed.

Undervejs kan eleverne arbejde individuelt, parvist eller i mindre grupper, afhængigt af (ambitions)niveau, holdstørrelse og klassetrin. Desuden kan forløbet planlægges tværfagligt med fx samfundsfag (klimakrise, miljøpolitik, diskursanalyse) eller biologi (global opvarmning, naturressourcer), og der kan tilknyttes skriftligt arbejde i form af produktanalyse og portfoliorefleksion.

Op til forløbets start skal læreren sørge for at anskaffe forskellige ”kasserede” materialer. Pointen er hér, at alle materialer skal være brugte, ikke nyindkøbte. Man kan oplagt bede hver elev medbringe en pose: stofrester, gamle tøjstykker, brugte cykelslanger. Desuden er det oplagt at hamstre fra skolens egen pap- og papirgenbrugscontainer. Her er ofte en masse velegnet materiale, som kan inddrages til de indledende øvelser.

Forløbet

Modul 1

Materialeafsøgning og taktil udforskning – tre stationer

Læreren indleder forløbet med en kort introduktion: Præsenterer de i forvejen udvalgte materialer. Vælg fx tre forskellige materialer, som eleverne kan udforske: tekstil, cykelslange, pap/papir. Eleverne inddeles i mindre grupper. De skal afsøge de tre materialetyper ud fra følgende krav (benspænd): taktile egenskaber/kvaliteter – styrke – mobilitet.

Stil diverse materialer og hjælpemidler til rådighed til de tre stationer i øvelsen.

Som en optakt til jeres kommende praksisarbejde skal vi starte med at afsøge materialets muligheder og begrænsninger. I får udleveret tre forskellige materialer til projektet:

• tekstilrester
• brugt cykelslange
• kasseret pap/genbrugspapir

Som I ved, er alle materialer brugte. Vi arbejder med bæredygtighed og TRASH som afsæt – og derfor er materialer til forløbet også genanvendte.

I grupper á 3 skal I nu udforske de tre materialer i tre forskellige stationer: Følg nedenstående krav / benspænd og afsøg de tre materialetyper, imens I undervejs tager fotos og nedskriver noter / observationer i stikord til hvert materiale.

Sansning (taktile egenskaber og kvaliteter)

Afsøg alle tre materialetyper. Ét ad gangen. Start med at dufte, røre, (smage?) på materialet. Nedskriv noter. Hvordan føles det? Overfladeegenskaber? Ru, riflet, glat, elastisk...etc.

Styrke (holdbarhed, bæreevne)

Ét materiale ad gangen undersøges ved at udspænde materialet mellem to borde eller stole (bruge tape, klemmer, elefantsnot til at fæstne). Lad materialet bære en vægt: Brug de fremsatte elementer til at undersøge materialernes varierende bæreevne. Brug evt. vægt til at veje belastningsevne. Husk registrering via foto og noter.

Strække (materialets mobilitet, strækkeevne, bevægelighed)

Udforsk materialernes evne og begrænsninger ift. at strække og hive i dem: Hvor meget kan de hver især foldes, bukkes, vrides, krænges rundt? Hvor elastiske er de? Hvor mobile? Fotoregistrér undervejs.

Modul 2

Bæredygtighed og TRASH + research og idégenerering

Modulet er todelt.

A. Hjemmefra har eleverne tilegnet sig viden om bæredygtighed og TRASH-design. Afhængigt af niveau og tidsramme kan de læse udvalgt lærebogsmateriale og links. Brug fx www.designprocessen.dk, Cradle2Cradle, undersøg Campana-brødrene eller lign. På timen kan læreren opsamle og uddybe teorien via læreroplæg eller faglig samtale i plenum. Pointen er at få skærpet elevernes bevidsthed omkring (over)forbrugerisme, bæredygtig adfærd og fordelen ved genanvendelse. Er fokus på tekstildesign, så er et meget kritisk blik på tekstilindustrien oplagt.

B. Efter teoretisk fundering skal eleverne fortsætte praksisarbejdet – nu individuelt og på baggrund af deres erfaringer fra lektion 1: Briefingen kan igen varieres afhængigt af tid, materialebeholdning, elevgruppe mv. Men formålet er, at eleverne nu – på baggrund af research og idéskitsering – udbygger deres afsøgningsproces, men målrettet en form for designobjekt. I forhold til selve briefingen af opgaven til modul 2+3+4 kan man overveje, hvorvidt projekts endelige ”produkt” skal være konkret eller abstrakt, have funktionel brugsværdi eller snarere være æstetisk leg: Skal eleverne fx udforme en TRASH-taske, en overdel eller et kunstnerisk vægstykke?

Materiale: Mange designere arbejder med tekstile materialer ifm. TRASH. Google løs. Desuden kan man oplagt lade eleverne tjekke designETC, kunsten.nu eller lignende sites, som rummer mange gode eksempler på designere og kunstnere, der arbejder i papir, pap, tekstil mv.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Modul 3

Kreativ modellering på baggrund af materialekendskab – pitstop undervejs

For at fastholde elevernes selvkritiske blik og huske dem på fordelen ved det iterative i en proces, består tredje modul af forskellige pitstop-seancer, der tvinger eleverne til at gribe tilbage til deres fysiske materialeerfaringer fra modul 1 samt inddrage deres viden fra modul 2.

Allerede fra starten af timen skal eleverne gennem mindre refleksionsøvelser og udvidede produktkrav forholde deres aktuelle arbejde til tidligere erfaringer. Dette kan formuleres på mange måder, men se evt. eksempel på forslag, hvor eleverne først gruppevist skal indføje et af de tidligere udforskede materialer i deres nuværende projekt og herunder synliggøre materialets styrke/spændvidde (benspænd). Derefter skal de fundere deres projekt teoretisk via et designkritisk blik på eget arbejde, fx ud fra spørgsmålene: Er mit design etisk forsvarligt ift. bæredygtighed? Kunne jeg gentænke (dele af) mit design, så det i højere grad kommunikerer TRASH og genanvendelighed? Hvordan er målgruppen indtænkt – skal noget tilrettes ift. denne?

 

At stoppe op og se sig tilbage

Du er i fuld gang med en designproces. Du har gjort dig en række erfaringer. Men dem kan man let komme til at glemme, når nye idéer springer frem og det kører derudaf.

Men designprocesser er ofte mest vellykkede, når man stopper op, overvejer, går frem og lidt tilbage – for så at komme nye steder hen.

 

© Børne- og Undervisningsministeriet

 

For at fastholde dine tidligere erfaringer (fysiske sansninger - materialeafsøgninger) fra første lektion, skal du derfor søge tilbage til dine observationer i lektion 1 og indarbejde disse påny:

 

Pitstop 1 (starten af modul 3)

Gå sammen i nye grupper á tre. Du arbejder pt med mindst ét af de tre materialer i dit projekt. Genlæs dine noter og gense fotos. Vælg nu ét af de øvrige kendte materialer og indføj dette materiale i dit projekt på en måde, så du synliggør materialets styrke/spændvidde (benspænd). Brug hinanden som sparringspartnere undervejs: del idéer (10 min)

 

Pitstop 2 (midtvejs i modul 3)

Find sammen i nye grupper (3-4 prs.). Besvar de tre udleverede spørgsmål: repetér teoretisk viden. Inddrag din viden (om bæredygtighed, TRASH og etiske problemstillinger) i dit projekt. Anlæg et designkritisk blik på dit eget arbejde: Er mit design etisk forsvarligt ift. bæredygtighed? Kunne jeg gentænke (dele af) mit design, så det i højere grad kommunikerer TRASH og genanvendelighed?

Hvordan er målgruppen indtænkt? – skal noget tilrettes ift. denne? Samtal i gruppen og kom med konstruktiv kritik på hinandens arbejde og teoretiske overvejelser.

 

Modul 4

Kreativ modellering – detaljering og afprøvning

Forløbets fjerde modul ligner modul 3: eleverne arbejder praktisk med materialeforarbejdning og finpudsning. Afhængigt af den stillede opgave er der også i dette modul tid til detaljering og eventuel afprøvning af designet.

Eleverne skal registrere faserne i deres designproces med fotos og stikord. Disse lægges i deres portfolio.

 

Modul 5

Analyse – vurdering og mundtlig præsentation

Inden lektionen har eleverne færdiggjort deres praktiske arbejde. Evt. har de fået udleveret en analysemodel med fagtermer og begrebspar til tekstildesign (hvis vægten er lagt her).

På timen skal eleverne analysere og vurdere deres designobjekt skriftligt: udover læreplanens primære parametre kan man oplagt bede dem forholde deres design til sekundære parametre såsom bæredygtighed, materiale, økonomi, etik, målgruppe, æstetik etc. Analysen lægges i elevernes portfolio.

 

Evaluering

Herefter beder man eleverne præsentere deres designproces og praksisarbejde for hinanden, fx gruppevist. De skal give konstruktiv feedback på hinandens projekter, (fra)valg og fysiske objekter. Læreren kan oplagt opstille kriterier for, hvad deres skal vurderes på. Er der tid, kan hver enkelt elev præsentere sit projekt for hele holdet.

 

Muligheder

TAKTITLITET – TEKSTIL – TRASH kan som forløb udvides og omformes i mange retninger. Afhængigt af tid, materialer og fokus kan det forkortes og forlænges. Evt. kan man bare køre modul 1 – hvis man trænger til et afbræk i andet projektforløb – og så arbejde med taktile egenskaber, materialekendskab og -udforskning i en enkelt lektion. Eller med helt andre materialer (grøntsager, emballage, sugerør...)

Har man giner til rådighed, er det eksempelvis sjovt og udfordrende for eleverne at lave 1:1 beklædningsdele, evt. med et skulpturelt touch, eller man kan omforme forløbet til at handle om produktdesign med fokus på form og møbler af TRASH.

 

Kreditering

Produceret af Lærke Aarup, Århus Katedralskole