Om-form Transform - Design og arkitektur - STX

Det kan være en udfordring for eleverne at tænke på tværs af fagets genstandsfelter. Men til eksamen forventes de netop at kunne trække tråde og anvise sammenhænge. Forløbet giver eleverne konkrete erfaringer med, hvordan det kan gøres.

Der arbejdes med følgende faglige mål i design og arkitektur C:

se sammenhænge mellem forskellige dele af genstandsfelterne
undersøge et designproblem og designløsninger ud fra forskellige parametre og ved hjælp af forskellige metoder som nævnt i kernestoffet.

Planlægning og overvejelser

Forløbet kan lægges i forlængelse af forudgående forløb om fx produktdesign eller arkitektur. Eleverne kan med fordel have kendskab til stoledesign og/eller arkitekturhistoriske perioder inden forløbet, så denne viden kan inddrages og repeteres undervejs. Alternativt kan forløbet bruges induktivt som igangsætter til eksempelvis et arkitekturforløb.

Eleverne arbejder undervejs både gruppevist og individuelt. De bruger hinanden som sparringspartnere.

Lærerens rolle består primært i at facilitere de forskellige sekvenser samt at yde vejledning undervejs i projektforløbets faser.

Forløbet indeholder skabeloner og eksempler på opgaverne:

Forløbet

Modul 1: Form-afsøgning – kendte former (grøntsag og frugt)

Som optakt til første lektion kan eleverne have læst om primærparametret FORM. Materiale kan fx findes på designprocessen.dk eller i fagets grundbogsmateriale. Læreren kan vælge at starte lektionen med at lade eleverne sætte ord på: Hvad er form, når vi taler design? Hvilken betydning har udformningen af en given stol? Hvad betyder formen for vores måde at tænke rum på? Osv.

Eleverne inddeles i grupper á 3-4. Hver gruppe får en grøntsag eller en frugt, de skal arbejde med. Tænk hér gerne i lidt skæve og varierede former, såsom ananas, broccoli, porre, artiskok, banan (frem for æble, tomat, appelsin).

Lad eleverne starte med at indfange formen via fotoregistrering: Tag 2-4 fotos af grøntsagen.

Dernæst sættes ord på: Gruppen beskriver formen, nedskriver stikord (konkav, konveks, organisk, geometrisk, additive mønstre eller strukturer, åben, lukket, dynamisk, statisk, varieret ...).

Enkeltvis skitserer eleverne nu deres grøntsag via silhuettegning: Konturen indfanges. Herefter kan indtegnes egenskygge, slagskygge, detaljer. Både fotos, ord og skitser gemmes i elevens portfolio.

Eksempel: Silhuettegning

Modul 2: Form-eksperiment – fra grøntsag til siddeobjekt

Lektionen har fokus på omformning. Grupperne udvælger dele af objektets formkarakter (overfladeegenskaber, konkave-konvekse strukturer eller et udsnit af grøntsagen/detalje).

Pointen er, at eleverne skal overføre udvalgte egenskaber fra deres grøntsag/frugt til et siddeobjekt (eller andet stykke produktdesign). Hvad sker der, når vi bruger en porre som afsæt til en bænk? Hvordan ser det ud, når æblets konkave kurvatur udgør sædet i en slængestol? Kan den riflede struktur fra en ananas omformes til et komfortabelt siddemøbel?

Har eleverne viden fra tidligere forløb om produktdesign kan denne oplagt inddrages her. Fx kan man opstille krav om ergonomiske, æstetiske eller funktionelle hensyn (benspænd). Eller læreren kan bede eleverne udtænke fx et funktionalistisk eller barokt siddeobjekt (stilhistorisk viden).

I denne del af processen arbejder eleverne individuelt, så hver elev udformer en idé til et siddeobjekt.

Til denne lektion kan eleverne arbejde med digitale programmer til deres designproces, såsom Sculpt eller SketchUp. Antallet af faser og benspænd kan varieres efter tid og elevgruppe. Har man tid kan man desuden arbejde mere indgående med forskellige idégenereringsteknikker, fx roughs, formforvandling og formfabulering.

Eksempel: Omformning

Modul 3: Produktanalyse – perspektivering – præsentation

Modulet er tredelt.

Eleverne starter lektionen med at nedskrive en produktanalyse af deres siddeobjekt fra sidste lektion. Analysen kan eventuelt påbegyndes hjemmefra som lektie. Har eleverne teoretisk viden fra tidligere forløb, kan denne inddrages komparativt. Denne del af modulet foregår individuelt.

Herefter skal eleverne parvist eller i grupper perspektivere deres produktdesigns. Enten til kendte projekter fra tidligere produktdesignforløb eller via research på stole og bænke, som de fx finder på nettet eller i designbøger. Formålet er at udvide deres forståelse for egne designs gennem komparative analyser med andres. Man kan styre fokus for perspektiveringen ved at opstille forskellige parametre, som de skal sammenligne ud fra.

Sidste del af lektionen: Eleverne fordeles i nye storgrupper, hvor de på skift præsenterer deres siddeobjekter/produktdesigns mundtligt. Eleverne præsenterer både deres formafsøgning, silhuettegning og deres konkrete formgivningsproces i fx Sculpt.

Modul 4: Transformation – fra møbel til arkitektonisk form

Fokus flyttes fra produktdesign til at formgive rum. Eleverne starter i de ”gamle grøntsagsgrupper” fra lektion 1 og brainstormer på, hvordan deres oprindelige grøntsag kan danne grundlag for en arkitektonisk form:

Bed først eleverne researche forskellige arkitektureksempler (fx kan de google forskellige stilhistoriske perioder eller udvalgte arkitekter). Bed eleverne gemme mindst 3 professionelle arkitektureksempler i deres portfolio, som de finder inspirerende ift. det formmæssige.

Anvend herefter fx roughs til idégenereringen. Bed eleverne bevare grøntsagens grundform. Lad dem formeksperimentere med afsæt i denne. Der tegnes 2-3 idéskitser pr. elev.

Hver elev går nu videre med sin idé. Denne indtegnes i et digitalt program, fx SketchUp eller Sculpt. Undervejs gemmes screenshots af designforløbet, så processen kan fastholdes i elevens portfolio.

Eksempel: Transformation

Eksempel: Eksempel på et porrehus

Modul 5: opsamling – refleksion – sløjfebinding

Hjemmefra har eleverne nedskrevet en analyse af deres arkitektureksempel. Formålet er at eleven sætter ord på, hvordan hun har arbejdet med form som den røde tråd i projektet på baggrund af elevens erfaringer fra lektion 1 og 2. Læreren kan anvise forskellige punkter for analysen eller udlevere en decideret analysemodel til arkitektur, som eleven kan følge.

Kravene til analysen kan skærpes afhængigt af elevernes teoretiske viden og tidligere forløb. Grundlæggende handler det om at lade eleverne forstå, hvordan det formmæssige kan skabe sammenbinding mellem fagets forskellige hovedområder. Hvordan man med afsæt i et givent parameter (eller en tematik) kan bevæge sig på tværs af de forskellige områder – og designe objekter, som på forskellig vis er bundet sammen.

Evaluering

Som afrunding samler eleverne deres analyse, skitser, projekter og refleksionsnoter. De præsenterer det samlede forløb i deres portfolio og/eller for holdet og får anvist konkrete forslag til forbedring fra klassen og fra læreren.

Alternativt udstiller eleverne deres designproces med beskrivelser af projektets formål og faser gennem fotos, ord og skitser. Eleverne opdeles i hold, der vurderer hinandens præsentationer.

Muligheder

Afhængigt af fagligt niveau, tid til rådighed mv. kan forløbet skaleres op eller ned. Eksempelvis kan man inddrage overvejelser om målgruppebevidsthed, inddrage øvrige parametre i opgaverne eller stilhistoriske læreroplæg undervejs. Man kan også udtage enkeltsekvenser og integrere disse i andre forløb.

Kreditering

Produceret af Lærke Aarup, Århus Katedralskole