Eksempler på innovation i engelsk

Eksemplerne er udvalgt med henblik på at kunne anvendes i den daglige undervisning og med fokus på, hvordan faget kan bidrage til at styrke elevernes innovative kompetencer. Af denne grund er innovationsforståelsen således løsrevet fra særlige innovative processer. For en mere generel diskussion af innovationsdidaktik i gymnasiet henvises til ”Model for arbejdet med innovation i STX og HF”. Beskrivelserne ligger også på Fondens hjemmeside.

Udgangspunktet for beskrivelserne er fagets formål, indhold, metoder og arbejdsformer og det eksemplificeres hvordan man ved at accentuere bestemte stofområder og styrke bestemte arbejdsformer og didaktiske principper i en faglig kontekst, kan understøtte træning af innovative kompetencer i henhold til BUVM´s vejledning om ”Elevernes innovative kompetencer”. Desuden trækkes der tråde til entreprenørskabstaksonomien indenfor dimensionerne handling, omverdensforståelse, kreativitet og personlig indstilling, Jf. NQF 4 for de gymnasiale uddannelser, Taksonomi for Entreprenørskabsuddannelse, s. 17

På EMU´en ligger der også rammebeskrivelser udarbejdet for andre fag. Da fagene er forskellige, er hver fagbeskrivelse således unik. Ligeledes er de indlejrede innovative kompetencer forskellige for fag til fag. Det er således intentionen, at summen af fagenes arbejde med de innovative kompetencer samlet medfører, at eleverne øger deres innovative kompetencer og dermed på en fagligt kvalificeret måde kan indgå i innovative processer i henhold til vejledningen.

Tak til en lang række gymnasielærere, fagkonsulenter og kolleger som har bidraget med tanker, forestillinger, refleksioner og erfaringer. Som læser af denne publikation håber vi ligeledes at du vil sende dine kommentarer og perspektiver, som evt. kan indarbejdes i senere udgaver.

Innovation i engelsk

Generelle og didaktiske betragtninger

Engelskfaget er ”færdighedsfag og et kulturfag”, som skal ruste eleverne til at ”agere i en globaliseret verden”. At kunne og at turde kommunikere og formidle på engelsk er nødvendigt, og disse kompetencer ligger således i fagets formål. Engelsk er således en disciplin der kræver at den personlige indstilling styrkes gennem undervisningen i faget. Innovationskompetencen omverdensforståelse er også en iboende del af faget da der arbejdes med evnen til at kunne kommunikere i en global verden på tværs af kulturelle grænser, idet man via det sproglige udtryk i en bred vifte af værker, materialer og tekster igennem en kommunikationsanalyse fokuserer på, at kunne afkode, og dermed forstå, afsenders intention. Det analyserende og tolkende menneske har evne til at forstå en modtagers behov, og derved skabe kvalitet for dem. Innovationskompetencerne handling og kreativitet kan også betragtes som værktøjer til at kunne være nyskabende og er som sådan allerede en iboende del af engelskfaget.

Kreativiteten der ligger til grund for nyskabelse beror på elevernes evne til at ”anvende det engelske sprog.” På baggrund af undervisning om de globale forhold hvor engelsk indgår, og evne til at anvende det engelske sprog, forøges elevernes muligheder for internationale relationer; det være sig fagligt, professionelt eller personligt og hvis eleverne opnår evnen til at kunne kommunikere på flydende engelsk, så har de en frihed til at kunne afprøve sproget i nye sammenhænge. 

Eleverne besidder via den traditionelle undervisning et værktøj i form af deres sproglige og analytiske kompetencer. Ved at øge bevidstheden om, at disse evner kan tages i brug i mange sammenhænge, der ikke blot afgrænses af klasserummet og bruges i skriftlige afleveringer, kan eleverne motiveres yderligere. Anvendelse af sproget i skrift og tale kan således gøres endnu mere meningsfuld og styrkes ved at øge bevidstheden om at disse evner er handlingsevner.

Innovation i relation til fagets identitet og formål

En vellykket sproglig nyskabelse (en novelle, en podcast, en artikel, en kampagne, el.lign.) bygger bl.a. på evnen til at kunne identificere genrer og stillejer for at kunne imødekomme disse krav.

Målet er dermed ikke kun at skrive originale, kreative tekster på engelsk, men at kunne bevæge sig ud i denne genre på baggrund af analyse og fortolkning med relevant fagterminologi. Den faglige baggrund af litteraturhistorie, kultur og samfundshistorie vil derved fungere som en værktøjskasse til at kunne producere selvstændigt, og dermed skabe værdi for andre med et kreativt værk.

Det er kun med et solidt fundament i det klassiske analysearbejde, at eleverne kan producere inden for det udvidede tekstbegreb. Hvis man har beskæftiget sig med f.eks. “digital footprint” eller et andet SoMe-relateret emne, kan man med fordel bygge ovenpå emnet med en del af de idégenererende øvelser med det formål at finde på en nudging-kampagne, der kan afhjælpe negativ adfærd på sociale medier. Målgruppen kan med fordel være deres egen aldersgruppe, da de så er i mål med modtager-analyse og omverdensforståelse. 

For eksempel kan man med udgangspunkt i en debatterende artikel, lægge op til at eleverne skal producere podcast til børn i 5 - 6 klasses med det formål at formidle viden til yngre elever. Man kan måske ikke nå at indspille en podcast, men man kan nå at gøre sig overvejelser om modtagers sproglige niveau, kognitive niveau og hvilket fokus man vil anlægge indholdsmæssigt. Man kan gå videre med opgaven, som man nu har tid til, enten som hjemmeopgave eller i et efterfølgende modul, men man kan også slutte øvelsen ved, at man har forberedt en podcast.

Eleverne oplever på denne måde ofte en selvstændighed og højere grad af ejerskab over et produkt, der er skabt med henblik på at blive læst som et kreativt værk i modsætning til et traditionelt analytisk essay. Kravet om at kunne ”skrive længere, nuancerede og velstrukturerede tekster på engelsk med høj grad af grammatisk korrekthed” går dermed fint i spænd med at opøve kreativitet og handlingsevne. 

Innovation i relation til didaktiske principper og arbejdsformer

Læreren kan med fordel fremme elevernes sproglige kreativitet og evne til at tænke innovativt og utraditionelt ved at overveje hvordan man i større eller mindre portioner hele tiden kan bevæge sig mod arbejdsformer der giver eleverne større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Har man læst en roman kan man således bede eleverne lave en illustration af nogle få sider. Dette kræver ikke, at eleverne skal være virkelig gode til at tegne, da kernen af arbejdet ligger i at lave en udvælgelse på baggrund af analyse. Eleverne kan blot lave stregtegninger og beskrive med ord, hvad illustrationen indeholder. En kort tekst til hvert billede er passende. I stedet for tegninger kan man også vælge at lade eleverne finde fotos eller andre illustrationer på nettet. Ved at lave illustrationer skal eleverne i høj grad trække på den analyse, de har med fra undervisningen, fordi tegningen udtrykker den fortolkning og det fokus man har anlagt i analysen. En personkarakteristik afspejles således i en bestemt vinkel af karakterens udseende. I de tilfælde hvor man beskæftiger sig med argumentation, kan man også forme opgaven mere i retning af et pitch, så det retoriske også kommer i anvendelse - her kan man eventuelt anvende Pitcherific. 

Øvelser der styrker elevernes formidlingsbevidsthed, fremmer således deres innovationskompetencer. Der kan på denne måde være et gensidigt udbytte af det faglige udbytte ved at den sproglige færdighed trænes ved et pitch, og det innovative udbytte, hvor elevens personlige indstilling i form af selvtillid og mod styrkes. Dette kan eventuelt gennemføres som en peer-peer-feedback, eller så eleverne “bare” skal forsøge sig med at overbevise en mindre gruppe om et argument eller en idé. Her er det vigtigt, at man i denne sammenhæng understreger over for eleverne at de skal overbevise og ikke blot præsentere. På denne måde må afsenderen af det innovative produkt lægge en strategi for sin kommunikation i pitchet eller anden aflevering af det sproglige produkt, så andre kompetencer end blot at kunne formidle kommer i spil. Navnlig den personlige indstilling trænes her.

Det gensidige udbytte er igen at finde ved at eleverne får øvet deres lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, hvis de arbejder med at lave et innovativt produkt i en peer-peer feedback situation. Her skal de både lytte og eventuelt læse samt vurdere et produkt. Ved at anvende peer-peer-feedback kan man også som underviser arbejde med faglige og innovative fokuspunkter

Dette er naturligvis slutmålet for A-niveau-hold, men det kan være vigtigt at påpege for eleverne at deres selvstændigt producerede materiale (øvelser på klassen, små tekster, tale/oplæg) er med til at opøve deres handlingsevne, kreativitet, omverdensforståelse og personlige indstilling.

Eksempler med innovation i undervisningen

Eksempler på opgaver med innovative elementer.

Personlig indstilling

Øvelser hvor eleven i høj grad står til ansvar for valg af indhold synes at fremme den personlige indstilling i retning af at tage ansvar og opnå succes med oplægget. Argumentations-øvelser, hvor eleven skal forsøge at overbevise andre om at ens produkt, løsning, idé eller holdning har en berettigelse er et eksempel på hvordan det kan praktiseres. Dette kan gøres som små oplæg i grupper eller for hele klassen, hvor eleven har haft en høj grad af selvbestemmelse over indholdet. Eventuelt kan eleverne arbejde med opbygningen af argumentationen parvist og/eller via peer-review inden præsentationen.

Handlingsevne

At skulle producere original tekst, dialog eller andet sprogligt produkt, som ikke nødvendigvis er teoretisk analyse (som et klassisk essay) giver tit eleverne drive og motivation til at lave et omfattende og fuldendt produkt. Her kan for eksempel arbejdes med: re-medierende, altså en “oversættelse” fra et medie (f.eks. tekst eller genre) til et andet (f.eks. visuel- eller auditiv tekst, eller en ny genre), formidlende eller nyskabende produkter, der blander genrer i mash-ups, parafraserende og transformerende produkter, der omskaber kendt materiale til ny kontekst eller fortælling, selvproduceret fiktivt materiale og creative writing.

Omverdensforståelse

Denne kompetence er så fast en del af faget, at man f.eks. i en personkarakteristik allerede har trænet denne kompetence. Man kan måske med fordel begynde at udvide karakteristik til at omfatte befolkningsgrupper på baggrund af deres forbrug af litteratur, film, musik o. lign. F.eks. kan et forløb om børnebøger bygge på læsning af en del børnebøger for at forstå læserens behov. Andre eksempler kan være: Udforskning og udformning af mulige svar på dilemmaer: f.eks. dilemma vedr. stat og individ; ytringsfrihed-Internet og censur. Det kan gøres gennem arbejde med klassisk engelsksproget litteratur og relatere til moderne tekster, der belyser et problem eller dilemma på nye interessante måder.

I fagligt samspil i innovationsprojekter kan engelsk få rollen som det formidlende fag via et produkt, der trækker på fagets færdighedsdel. Det kan være hvad som helst (f.eks. rumfart, vindmøller i Californien, trafficking) og kan udformes sammen med alle fag, mens videns- og kulturdelen (f.eks. månelanding, amerikansk præsidentvalg, romantikken som periode) vil kræve mere beslægtede fag.

Man kan også arbejde med udvikling af undervisningsmateriale, f.eks i konspirationsteorier, Fake News, opsummeringer af kultur/historie/politik. tilpasset bestemte segmenter/målgrupper og præsenteret via relevant medium (her kan man f.eks. introducere danskere (eller andre) til England, USA eller andre steder, hvor der tales engelsk). Endelig kan elever undervise hinanden, eller producere vejledninger til andre elever som f.eks. ”How to write the perfect essay”, eller ”A quick guide to lyrical analysis”, osv. Repetitionsundervisning kan gøres til en del af repetitionen i 3.g.

Kreativitet

Alle discipliner hvor eleverne får frit spil med at lege med sproget - afprøve accenter og dialekter, foregive at skulle tale eller skrive til et tænkt publikum - fremmer deres kreativitet med sproget. Med faste rammer for et originalt produkt kan eleverne nemmere være kreative. Hvis de stilles den opgave at skulle skrive en tale for en bestemt person til en bestemt lejlighed, synes det nemmere for dem at slippe kreativiteten lidt løs. En anden mulighed er at lade elever udvikle skilte, som formidler på engelsk hvordan man kører på cykel og hjælper til at finde vej i Danmark.

Endelig er et eksempel på værdiskabelse i samarbejde mellem engelsk og samfundsfag, hvor eleverne laver dels et digt (på engelsk) om og en løsning på forskellige samfundsmæssige problemer (fattigdom, forurening, affaldsproblemer) og efterfølgende præsenterer deres produkt i klassen og redegøre for processen på dansk med referencer til relevante samfundsfaglige teorier. Dette kan kombineres med studietursaktivteter, hvor det faglige engelsk kan byde ind med her er produktionen og formidlingen af digtet, samt analyseredskaber i researchfasen, hvor eleverne bruger tid på at etablere viden om deres emne (fattigdom, forurening, affaldsproblemer, kønsdiskrimination).

For mere specifikke instruktioner i øvelser, der træner innovationskompetencer og eksempler på hele forløb, kan man se “Innovation i de humanistiske fag" udgivet af Fonden for Entreprenørskab.