Nyt fra fagkonsulenten i engelsk - december 2019

Af Line Flintholm, fagkonsulent

Kære engelskkollegaer - selvom efteråret har været travlt på skolerne, har det været en stille periode på nyhedsfronten. Dette indlæg har derfor ikke så mange punkter – men er alligevel vigtigt. I sidste nummer af Anglo Files beskrev jeg nemlig, at censorernes tilbagemeldinger efter sommereksamen klart indikerede et behov for at justere sværhedsgraden af de sproglige prøver i eksamensopgaverne på særligt STX B-niveau. Nedenfor sammenfatter jeg de justeringer, som STX A og B-kommissionerne har foretaget i opgavesættene på baggrund af erfaringerne fra sommereksamen.

Justeringer af de skriftlige prøver

STX B: Helt overordnet er sværhedsgraden øget i de sproglige prøver, både hvad angår det tekstmateriale opgaverne stilles i, og de opgaver, eksaminanderne skal besvare, og opgaveinstrukserne er formuleret klarere. Det skulle gerne føre til opgavebesvarelser, hvor censorerne tydeligere kan differentiere i bedømmelsen af besvarelserne.

Assignment 1 (omskrivningsopgaven): I omskrivningsopgaven er valgt tekster, der stiller større krav om faglig opmærksomhed fra eleverne i forhold til at finde verberne og bøje dem korrekt i tid. Der vil typisk også være lidt flere verber, der skal findes og omskrives i tekststykket. Opgavens format er derudover ikke ændret '

Assignments med grammatisk fokus: I assignments med grammatisk fokus, som kan have forskellig udformning, suppleres spørgsmål om ordklasser med spørgsmål om basal syntaks, som ligger i forlængelse af det grundlæggende arbejde med sproglig bevidsthed i AP og i engelskundervisningen generelt. De eksempler, eksaminanderne selv skal finde, kan være skarpere defineret. Fx kan de blive bedt om at finde substantiver, der bøjes uregelmæssigt i flertal, i stedet for blot ’substantiver’ og der vil være færre eksempler af slagsen i teksten. Hvis opgaven fx går ud på at finde seks adjektiver (som i Vejledende opgavesæt 1), vil der måske kun være syv eller otte, hvilket kræver, at eleverne er skarpe på ordklasserne og deres karakteristika. I opgaver med forklaringselementer, vil opgaver af typen forklar gradbøjningen ud fra eksemplerne (som i Vejledende opgavesæt 1) blive suppleret af opgaver, hvor eksaminanderne selv skal finde ud af, hvilken ordklasse, der er tale om, og hvordan man kan se det i konteksten af den konkrete sætning. Det kan fx være ord, der kan optræde i to eller tre ordklasser. I ’jumbled sentences’ opgaver vil sætningerne blive delt mere ’skævt’ – dvs. typisk ikke umiddelbart foran en konjunktion eller et relativpronomen osv.

Semantiske assignments: I opgaver, hvor indholdet har semantisk karakter, vil der fortsat være opgaver, hvor eleverne skal finde x antal ord fra et semantisk felt, men ofte vil der optræde yderligere bindinger i form af, at ordene skal findes indenfor én eller to specifikke ordklasser. Samtidigt bestræber kommissionen sig på at finde tekster, hvor det vil være tydeligt for censorerne, om ordene rammer plet eller er helt uden for skiven. Dog vil det formentligt aldrig kunne lade sig gøre at stille denne type opgaver med en helt entydig løsning. Nogle forslag vil være klokkeklart korrekte, mens andre vil være nogenlunde acceptable. Vores job som censorer vil derfor være at kunne bruge denne spredning til at differentiere i bedømmelsen af løsningen af opgaven. Vores job som undervisere er at træne elevernes sproglige fornemmelse for, at nogle ord er mere relevante end andre i en konkret kontekst. Andre opgaver indenfor det semantiske område kan handle om at finde modsætningspar i teksten. Denne opgavetype optrådte i STX A-opgaven fra 27. maj 2019, som kan tjene som inspiration.

Assignment 4: I assignment 4 vil eksaminanden fremover altid skulle skrive en kort tekst selv. Det kan være i form af en tekst til et billede eller en omskrivning af eller et svar til en kort tekst. I billedopgaven kan eksaminanderne blive bedt om at anvende fem bestemte ord (denne type opgave findes også i hf-opgaverne, som man kan kigge på som inspiration, selvom de er lidt forskellige). Blandt ordene vil der typisk være ord, som har konsekvens for sætningens syntaks. Fx kan der optræde underordnende konjunktioner, som vil kræve ledsætninger, eller adverbier, der typisk er foranstillede, hvor eksaminandens mestring af forskelle mellem dansk og engelsk ordstilling bliver testet. Der vil dog også optræde mere uskyldige ord, som ikke har indlagte ’fælder’. I opgaver, hvor eksaminanden skal beskrive stilen i en tekst og derefter skrive et svar eller en korrekt udgave af teksten (som i Vejledende opgavesæt 1 og eksamensopgaven fra 22. maj 2019), vil der ikke altid optræde fokuspunkter for den stilistiske beskrivelse, hvilket altså kræver, at eksaminanden selv kan udvælge relevante stilistiske aspekter i teksten. I opgavens anden del, hvor eksaminanden selv skal skrive en ’formal and grammatically correct’ tekst, kan der være krav om at anvende og understrege et antal ord fra en bestemt ordklasse, fx konjunktioner.

STX A

Ved sommereksamen 2019 var der på STX A for få eksaminander til skriftlig prøve i det nye opgaveformat og alt for få tilbagemeldinger fra censorerne til, at der er grundlag for at vurdere, om der er behov for justeringer af opgavens format. Dog har vi naturligvis måttet konsekvensjustere i forhold til den øgede sværhedsgrad på STX B. Helt overordnet vil eksaminanderne blive bedt om at anvende mere grammatisk terminologi og viden i forklaringerne.

Fx bliver opgaver, hvor eleverne skal forklare forskellen på to ord, der ligner hinanden, suppleret af opgaver, hvor et ord, der kan tilhøre flere ordklasser, optræder flere gange i en tekst. Her vil eksaminanden skulle forklare, hvilken ordklasse ordet er i de forskellige kontekster og forklare, hvordan man grammatisk kan se det. Det er altså ikke en markant anderledes opgavetype end opgave c i Assignment 2 fra 20. og 22. maj 2019, men i stedet for at der er tale om tydeligt forskellige ord (warm og warmed), ville det fx kunne være warm, som optrådte flere gange i teksten som både adjektiv og verbum – og måske endda både i præsens og infinitiv.

I opgaver, hvor eksaminanden skal finde et antal forekomster af en bestemt ordklasse, skal der findes et større antal i en mere begrænset mængde. I opgaver med semantisk fokus vil også A-kommissionen bestræbe sig på at finde tekster, hvor det vil være tydeligt for censorerne om ordene rammer plet, som beskrevet ovenfor under B-niveauet. Også på A-niveau kan det semantiske felt suppleres af, at ordene skal findes indenfor én eller to bestemte ordklasser. Det vil altså sige, at opgaven kombinerer det semantiske aspekt med grammatisk viden om ordklasser. Samlet set vil eksaminanden på A-niveau skulle finde flere eksempler, og opgavernes instrukser vil stille mere præcise krav, men opgaverne er essentielt de samme, som de har været hidtil.

Censorernes bedømmelsesgrundlag

Som det forhåbentligt fremgår, er formålet med justeringerne at stille opgaver, som tydeligere viser eksaminandernes faglige niveauer og giver mere differentierede besvarelser. Dermed vil besvarelserne forhåbentlig give censorerne et tydeligere billede af eksaminandernes grammatiske og sproglige viden, færdigheder og kompetencer.

Når det er sagt, er det dog også vigtigt, at censorerne bedømmer opgavebesvarelserne i forhold til opgaveformuleringens præcise ordlyd. Der er således stor forskel på den besvarelse, hvor eksaminanden har beskrevet adjektivers bøjning ud fra de konkrete udvalgte eksempler og dermed viser evne til at anvende og overføre viden i praksis, og den besvarelse, hvor eksaminanden blot har indsat alle regler for adjektivers bøjning uden at skelne mellem relevans i sammenhængen og uden at anvende egne eksempler i forklaringen. Som undervisere skal vi derfor ruste eleverne til at forstå opgaveinstrukserne og kunne navigere i og anvende ordbøger og grammatikker til at besvare opgaverne præcis som, de er stillet.

Fagdidaktisk kursus 2019

Ca. 60 kandidater og kollegaer har deltaget i de to fagdidaktiske kurser i engelsk i dette skoleår. På kurserne veksles der mellem oplæg og workshops med gruppearbejde, der tager afsæt i et fælles udidaktiseret kompendium. På kurset er kandidaterne blevet præsenteret for forskellige arbejdsformer, som de selv har afprøvet, og de har fået spændende oplæg med bl.a. ideer til arbejdet med computerspil og engelsk som globalt lingua franca. Spørg kandidaten/kandidaterne på din skole, om de vil dele ud af det spændende materiale, grupperne har udarbejdet til materialet.

FIP- faggruppeudvikling i praksis 2020

På årets FIP-kurser i alle fag er de fælles temaer innovation og elevernes karriereperspektiver. På kurserne i engelsk på STX og HF vil I få konkret inspiration til arbejdet med begge dele i en engelskfaglig kontekst. Derudover vil der være oplæg om formel debat som arbejdsform til styrkelse af elevernes mundtlighed.

På STX-kurserne vil vi også diskutere de nye aspekter ved SRP – bl.a. hvornår det giver mening at skrive en enkeltfaglig SRP i engelsk, innovation i SRP og selvfølgelig den mundtlige prøve. På HF-kurserne vil vi diskutere SSOen, som ikke er væsentligt forandret, og hvordan vi sikrer solid faglig forankring i opgaveformuleringerne.

Jeg glæder mig til at se jer og håber som altid, at I vil være med til at fylde kurserne og bidrage til den faglige diskussion og vidensdeling. Programmerne med hjemmearbejde udsendes 14 dage før kursets afholdelse, og offentliggøres på GLs hjemmeside, så snart de er helt på plads. Det er også her i tilmelder jer, og der er stadig plads på alle kurserne.

Kurserne afholdes hhv 9.1.2020 på Skanderborg Gymnasium og 16.1.2020 på Rysensteen Gymnasium (STX), og 11.3.2020 på Århus Akademi og 19.3.2020 på KVUC (HF).

SSO-censor og censor ved vintereksamen

Jeg har fået nogle henvendelser fra kollegaer, der spørger, hvorfor de ikke er blevet beskikket som hhv. SSO-censor og som censorer ved vintereksamen. I begge tilfælde gælder det, at langt flere kollegaer har tilkendegivet, at de gerne vil censurere vinteropgaver og SSO-opgaver, end der er brug for. Derfor er det simpelthen ikke muligt at beskikke alle som censorer. Det er altså helt tilfældigt, hvis du ikke bliver beskikket, og der er ikke tale om et fravalg af den ene eller anden årsag.

Skriftlig censor ved sommereksamen 2020: Her kommer en helt bevidst gentagelse fra stort set alle mine henvendelser til jer - jeg opfordrer jer kraftigt til at melde jer som skriftlige censorer ved sommereksamen 2020. Arbejdet som skriftlig censor er inspirerende og lærerigt og er med til at sikre vores fælles forståelse af, hvad der karakteriserer de gode skriftlige opgaver.

I sidste nummer af Anglo Files kunne I læse to bud på, hvordan en 12-tals opgave ser ud, men som censor får man hele karakterpaletten præsenteret og et nuanceret blik på niveauer i besvarelserne, som man tager med sig hjem til den daglige undervisning. På censormødet får man mulighed for at diskutere opgavesæt og besvarelser med fagkollegaer, og det er en rigtigt god dag. For at blive censor skal din skole indberette dig i eksamenssystemet XPRS, hvorefter du kan blive beskikket. I modsætning til ved vintereksamen skal der bruges mange censorer ved sommereksamen, så hvis man er oprettet korrekt og i god tid, kan man godt regne med at blive beskikket.