Artikel

Diskursanalyse i engelsk

Træn elevernes sproglige kompetencer og øg deres verdensforståelse via analyser af diskurser, der udfordrer eleverne og eksempelvis handler om våben, køn og nationalisme. 

Analyser af diskurser, som for os i Danmark virker meget anderledes og fremmede, giver eleverne et indblik i andres verdensopfattelse. Det kan ”vise og afselvfølgeliggøre de dominerende opfattelser” både i sprogområdet, men også hos eleverne selv, og det kan ad den vej ”udvide den måde, vi kan tænke, tale og handle på.” (Haandbæk Schmidt, 2020).

Diskursanalyser kobler forskellige teorier og metoder for at kunne undersøge, hvordan vi som gruppe tænker og taler om verden. Analyserne kan have forskellige mål fra et konstruktivistisk med fokus på selve diskursen og dens opbygning til et kritisk med fokus på magt og magtrelationer. I engelsk er det hensigtsmæssigt at sætte fokus på selve diskursens opbygning, så man arbejder tekstnært med fokus på sproglige analyser. 

Se under henvisninger nederst for mere udførlige artikler om diskursanalyse.

 

Diskurs, nodalpunkt og tekster

Udvælg tekster og diskurser, der udfordrer eleverne og for dem velkendte dominerende diskurser – hegemonier. Det skærper deres nysgerrighed og engagement og ikke mindst forståelse af, hvad en diskursanalyse er og kan.

Nodalpunktet er det centrale begreb i diskursen - i en liberalistisk diskurs er det fx typisk frihed. Det afgrænses i fællesskab i starten, så elevernes hovedfokus er på sprog og tekst. De arbejder med at forstå, analysere og tale om, hvordan der tales/skrives om nodalpunkt og aktører, og får på denne måde belyst en hegemoni og/eller antagonismer. Gode materialer til diskursanalyser er interviews, debatindlæg, taler og protestsange, da diskurs og aktører i reglen her er tydelige, og alle elever kan være med.

Som et eksempel på en diskurs i en engelsktalende kontekst kan man vælge ‘guns’. Det er måske et emne, som eleverne kender til, men også her kan diskursanalysen tilføje noget nyt. Lad fx eleverne læse  Opinion | Stop It With 'Gun Control.' Enough Already. - The New York Times, der er velskrevet og fortæller, hvorfor nogle medier - og politikere - ikke bruger begrebet ‘gun control’. Det er nemlig såkaldt loaded language og et eksempel på, hvordan bestemte ord er med til at forme vores opfattelse af givne fænomener. Til læreren - eller måske eleven, der forfølger temaet i SRP/SSO - er der masser af yderligere materiale om våben og diskurs. Her kan man fx se, hvordan nogle medier forsøger at frame gun restrictions positivt, mens andre derimod sætter dem i forbindelse med konspirationsteorier. Se fx:

Det er oplagt at eleverne analyserer diskursen i politiske taler og indlæg. Se fx:

 

Første diskursanalyser

Lav de første analyser på artikler, taler og andre tekster med åbenlyse aktører og budskaber. Stilladser analyserne stærkt, så eleverne går gennem teksterne trin for trin:

  • Afgræns afsender, modtager samt genre og motiv. De må gerne søge efter oplysninger om afsenderen, så de kan sætte teksten ind i en kontekst. I de første læsninger kan man hjælpe eleverne ved at give dem en liste med genre og motiver, de kan vælge i mellem.
  • Farvelæg værdiladede ord i teksten og markér, om ordene er positivt eller negativt ladede. Sæt dem eventuelt samtidigt til at træne grammatiske færdigheder ved at de også skal farvelægge efter ordklasse - adjektiver: grøn, verber: rød, substantiver: blå…
  • Marker værdiladede ord om nodalpunkt. Den vej kan eleverne afdække betydningskæder i teksten koblet til nodalpunktet, der arbejdes med.
  • Marker aktører og værdiladede ord om aktører. Eleverne afdækker betydningskæder koblet til aktørerne.
  • Sammenfat ord om nodalpunkt og aktører. Afslut tekstanalyserne med at lade eleverne skrive en lille sammenfatning. De skal primært bruge ord fra teksten, så de får trænet og brugt sproget, de netop har læst/hørt. Denne del gøres i fællesskab de første gange. 

 

Videre med diskursanalyser

Efter de første analyser kan eleverne deles ud i grupper, der arbejder med hver sin tekst. Dermed får man en bredere analyse af diskursen, og eleverne kan dele den viden, de er kommet frem til i matrixgrupper. 

Find inspiration til arbejdet med matrixgrupper i artiklen "Sådan går matrixgrupper op" på emu.dk. 

Diskursanalyserne kan udvides, så eleverne også kigger efter metaforer, vurderer aktørers vigtighed ud fra placering og frekvens, eller ser efter simple stilfigurer som gentagelser og paralleller. De kan også introduceres til at skelne mellem ækvivalens- og differenskæder, så de kan nuancere deres beskrivelse af betydningskæderne.

I fagligt samarbejde og studieretningsprojekter er diskursanalyser helt oplagte som redskab til at se på, hvordan der tales om et givent emne, hvad enten det er abort med biologi, atomkraft med fysik eller klimaforandringer med samfundsfag. Og skriver eleverne om samme emne, så er det enkelt at variere opgaverne ved at bede dem om analyser af forskellige tekster.

 

Kreditering

Skrevet af Jacob Stenløkke Bendtsen, Falkonergården Gymnasium og HF. Tilpasset til engelsk af Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.