Få elever til at tale engelsk

Pointen må være, at alle elever skal hjælpes på vej og løftes. Nogle skal nok hjælpes mere end andre, men først og fremmest skal de hjælpes på forskellige måder. Artiklen henvender sig til engelsk på alle trin. 

At lære et fag er at lære et sprog

Engelsk vil ofte være nøglen til fremmede kulturer og viden, hvad enten der er tale om studier, arbejde, rejser, eller interesser. I ungdomsuddannelserne er der ofte en stor sammenhæng mellem elevens kendskab til det faglige stof og elevens mundtlige formåen. At træne mundtlighed er derfor også at træne faglig kommunikation.

Det relevante læringsmål for engelsk A er: “at kunne udtrykke sig flydende og spontant med formidlingsbevidsthed i præsentation, samtale og diskussion på nuanceret og velstruktureret mundtligt engelsk om en bred vifte af almene og faglige emner med høj grad af grammatisk korrekthed og med evne til selvkorrektion.” Engelsk B opererer med en anelse begrænsede krav, fx “forholdsvis flydende” og “relativ høj grad af grammatisk korrekthed.” 

Getting started

Det er oplagt at starte alle timer med at sørge for, at alle snakker engelsk. Hvis eleverne får begyndt med sin sidemand eller i små grupper, er det lettere at sige noget i en større forsamling. Man kan lade eleverne først tale to og to, derefter fire og fire - så tør den forsigtige elev godt fremlægge i klassen.

Der findes mange typer opgaver, man kan give eleverne. Det kan være øvelser, der er helt løsrevet fra dagens emne (som her: Eva Pors - fem klassiske warm-up-øvelser), hvor man fx anvender billeder eller interviewspørgsmål for at få eleverne til at udtrykke sig mundtligt.  Eller man kan fokusere på øvelser, der introducerer dagens tema eller bruger lektien. Se dette eksempel, som tager udgangspunkt i Fells novelle “The Shining Mountain”: Shining Mountain, picture.

Andre øvelser, der får eleverne til at tale, kan fx være Information Gap, der sætter fokus på svære/væsentlige ord og lukker teksten op (og, som det fremgår, laves i par - papiret klippes over midt på, lodret) eller ordforrådsspillet Taboo, To Kill a Mockingbird. Sidstnævnte bruges i grupper a 3-5 elever. Som i Information Gap skal man få dem, man spiller med, til at gætte ordet, der er fremhævet med fed. Som det fremgår af spillets navn, må man ikke nævne nogen af de ord, der står på kortet. Det gør, at man skal bruge sin fantasi og sit ordforråd til at omskrive. Den, der gætter det fremhævede ord, får kortet. Man kan give grupper sæt af kort i forskellige farver (man kan laminere dem). Og endelig kan man lade eleverne selv finde på kort/ord til et emne. Aktiviteten kan også bruges som afrunding/repetition før eksamen.

Eva Pors har flere gode ideer til at få snakken i gang her: engelsk foran klassekammeraterne. Fx kan man spille “Two truths and a lie”, hvor alle elever skal nedskrive tre sætninger om sig selv. Som det fremgår af legens navn, skal en af sætningerne være en løgn. Eleverne læser så de tre sætninger op i en mindre gruppe. De andre i gruppen skal stille opklarende spørgsmål for at gennemskue løgnen. Men personen, der har skrevet sætningerne, behøver ikke svare sandfærdigt. Der trænes altså både samtale og poker face. Man kan tilpasse legen til klassen og situationen. Fx kan man ved juletid skrive: “I am not celebrating Christmas this year” osv.

Debate

En god måde at få mundtligheden integreret i den tematiske undervisning er løbende at afholde  debatter. Én måde at gøre det på er beskrevet meget indgående på emu.dk under Formel debat. En anden, og mindre krævende, mulighed er at lade eleverne individuelt igangsætte og bestyre en debat. Her er det tænkt som en række af indslag, der er løsrevet fra det, der ellers arbejdes med, og som indleder alle lektionerne. Til hver lektion er der altså en elev, der har forberedt en debat. Formatet kan varieres, men man kan fx kræve, at eleven finder en kort artikel eller et Youtube-klip om et emne, der er interessant (gerne aktuelt), og som har med den engelsksprogede verden at gøre. Eleven har fx fundet en kort film om homoseksuelle i den amerikanske hær (homosexuals in US military) og har derudover forberedt en række spørgsmål til klassen om emnet/filmen. Man kan opstille forskellige muligheder og lade det være op til eleven at vælge proceduren:
A. Eleven forbereder 4 spørgsmål til filmen/emnet som alle skal diskutere i deres bordgrupper.
B. Samme - derudover vælger hvert bord en elev, der i plenum fremfører svar på det spørgsmål, gruppen fandt mest interessant. Andre borde kommenterer.
C. Der er seks spørgsmål. Hver bordgruppe svarer på ét spørgsmål. Kort runde med opsamling/debat.
D. Halvdelen af klassen (fx 3 grupper) skal producere gode argumenter for emnet (fx homoseksuelles adgang til hæren), mens den anden halvdel producerer argumenter imod. Derefter debat, hvor alle grupper skal: 1. Fremføre et argument. 2. Bestride et af modpartens argumenter med udgangspunkt i eget arbejde.

For eksamen - og for livet

Arrangér prøveeksamen i grupper à 3, og lad det gå på skift at være elev, lærer og censor. Efter hver “eksamen” skal lærer og censor formulere 3 gode råd til den elev, der har været oppe. Rådene samles op på tavlen til gavn og glæde for klassen. Læreren kan her benytte muligheden for at fremhæve sammenhængen mellem sproglig formåen og muligheder for at forstå og kommunikere i livet uden for og efter uddannelsen.

Kreditering

Thomas Kruse, Gribskov Gymnasium, i samarbejde med CFU