Erfaringer med funktionel grammatik i praksis

Anvendelse af funktionel grammatik blev første gang skrevet ind som et didaktisk princip i de gymnasiale læreplaner for fremmedsprog i 2017:

Læreplaner for fremmedsprog 2017

"For at styrke sammenhængen mellem elevernes viden om og anvendelse af grammatik tilrettelægges grammatikundervisningen med didaktisk variation, så der veksles mellem at inddrage et grammatisk fokus i tekstlæsningen og at arbejde særskilt med grammatik, begge med vægt på grammatiske strukturer i kontekst."

(kilde: Læreplan engelsk A hhx, afsnit 3.1 på uvm.dk)

Godt 6 år senere, efter næsten to fulde gennemløb af undervisning med funktionel grammatik og en del eksperimenter rigere, har vi haft mulighed for at fordybe os i teorien og reflektere over god didaktisk praksis. I den forbindelser er vi også stødt på udfordringer.

Sprog som system vs. sproglige strukturer i kontekst

Ændringerne i de gymnasiale læreplaner i 2017 blev foretaget på baggrund af forskningsresultater inden for sprogdidaktik, der anbefaler en praksis, der i højere grad fokuserer på sproget i kontekst.

Presentation-Practice-Production (PPP)

Traditionelle grammatikbøger praktiserer typisk en strukturalistisk tilgang til grammatik, hvor man ser sprog som et system og lægger op til en deduktiv tilgang til grammatikundervisning. Det er fx i form af PPP-strukturen (Presentation-Practice-Production), hvor et emne først præsenteres. Dernæst laver eleverne øvelser. Til sidst skal de selv producere tekst for at demonstrere forståelse af reglen (Fotos & Nassaji 2011, 4).

Denne proces indebærer et kontrolelement i lærerens evaluering.

Denne tilgang kalder sprogdidaktikere som fx Long for Focus on Forms (FonFs), dvs. fokus på grammatiske former (Fotos & Nassaji 2011, 10). Forskning viser, at dette ikke er den mest effektive måde at tilegne sig grammatisk korrekthed (Fotos & Nassaji 2011, 5).

Det kommunikative aspekt

Funktionel grammatik vender dette princip på hovedet og arbejder med en mere induktiv tilgang, som ofte tager udgangspunkt i elevens egen sprogproduktion og egen refleksion over sproglige fænomener i en tekst (fx verbalmønstre, adjektivers bøjning mv.).

Denne tilgang kaldes Focus on Form (FonF eller FoF). De grammatiske regler læres, når eleven oplever et information gap i en kommunikativ sproghandling (Fotos & Nassaji 2011, 10). Det kan fx være, at en elev bliver udfordret og nysgerrig, fordi han bliver usikker på en verbalbøjning, på forskellen mellem substantiv og adjektiv mv. Så kan det være, at han sammenligner med egen baggrundsviden og oplever, at han mangler en grammatisk viden, der kan hjælpe ham til at formulere eller færdiggøre en sætning.

“FonF [...] meets the conditions most consider optimal for learning. That is, it is learner-centered, represents the learner’s internal syllabus, and happens when the learner is attending to meaning and has a communication problem." (Fotos & Nassaji 2011, 10)

Denne læringssituation er drevet af et behov for at lære og kan skabe øget motivation hos eleven for at forstå et grammatisk område og opnå sproglig korrekthed.

En vekselvirkning mellem de to tilgange til grammatikundervisning

Focus on Form udfordrer den traditionelle grammatiske praksis, hvor undervisningen i høj grad er tilrettelagt efter en af læreren udarbejdet progression med gennemgang af en række emner, der er fastlagt i en struktur.

Funktionel grammatik tager i højere grad udgangspunkt i elevernes spontane behov for at tilegne sig viden om det grammatiske emne. Det er en vigtig pointe, at de to tilgange ikke udelukker hinanden, og at grammatik kan tilrettelægges i en vekselvirkning mellem en induktiv og deduktiv tilgang:

"[...] Doughty and Williams (1998c) have suggested that FoF can also be achieved proactively; that is, that the teacher can also plan in advance to introduce FoF. Lightbown (1998) notes that FoF can be either integrated into a communicative context or delivered in the form of min lessons." (Fotos & Nassaji 2007, 12)

Det vil sige, at grammatikundervisningen kan foregå i en kombination af induktive og deduktive tilgange, hvilket også fremgår af i læreplanen for engelsk A, og at PPP-strukturen i visse sammenhænge kan have sin berettigelse.

Der er altså tale om både-og i højere grad end enten-eller.

Tilsvarende betyder det heller ikke, at grammatikundervisningen altid skal tage udgangspunkt i tekst, selv om funktionel grammatik beskrives som grammatiske strukturer i kontekst.

En kommunikativ grammatikøvelse kan tage udgangspunkt i en billedbeskrivelse. Dette betyder, at grammatikken først kommer i spil, når eleven udfordres og opdager, at han mangler grammatisk viden.

Funktionelle øvelser i det daglige tekstarbejde

Der er mange eksempler på, hvordan funktionelle øvelser kan se ud. En oplagt tilgang kan være at anvende såkaldte Tasks: Diskussioner og problemløsningsopgaver, som kræver selvstændig sprogproduktion (fx Willis & Willis 2007).

I det følgende afsnit uddybes tre eksempler på funktionelle øvelser.

Eksempel 1: Brug af passiv

Som afslutning på et emne kan eleverne i grupper eller par reflektere over et generelt spørgsmål til emnet. Som afslutning på et emne om fx Imperialism kan man bede eleverne diskutere, hvordan indbyggerne i det koloniserede område blev behandlet af kolonimagten.

Spørgsmålet stilles i passiv, hvilket indirekte og uden forudgående eksplicitering af grammatisk emne opfordrer eleverne til at anvende passivkonstruktioner i deres refleksion over spørgsmålet.

Dette ses som en funktionel grammatikøvelse, fordi den er induktiv og fordrer, at læreren er parat til at forklare om passivkonstruktion for de elever, som ikke deltager i diskussionen på grund af manglende grammatisk viden.

Der er opstået et information gap som forhåbentlig kan motivere eleverne til at opsøge og lære viden om et specifikt grammatisk emne.

Eksempel 2: Adjektiver om tekståbner og grammatisk emne

Eleverne læser en novelle med mange adjektiver. Eleverne bedes fremhæve adjektiverne og gruppere dem i kategorierne: positive og negative.

Disse adjektiver anvendes fx til at åbne teksten for eleverne som en pre-task øvelse (Henriksen et al. 2014).

Efter endt analysearbejde med teksten laves en post-task øvelse, hvor eleverne skal anvende adjektiverne fra pre-task øvelsen fx til at øve syntetiske og analytiske bøjningsmønstre, samt udlede en regel for disse bøjningsmønstre.

Dermed opnår man dobbelt anvendelse af adjektiverne både som tekståbner og som grammatisk emne.

En anden mulighed kan være at bede eleverne beskrive en situation fra novellen ved at anvende adjektiverne i en kommunikationssituation evt. med et benspænd om at anvende de negative adjektiver i en positiv sammenhæng.

Eksempel 3: Assignment 3

Eleverne bedes producere en tekst fx på baggrund af et billede med grammatiske benspænd jf. Assignment 3 i eksamensopgaven for engelsk A hhx.

De grammatiske benspænd kan vælges med udgangspunkt i udfordringer, læreren har set i elevernes skriftlige tekstproduktion i afleveringsopgaver.

Dette kan ikke defineres som elevernes spontane behov for grammatisk viden, men tager udgangspunkt i et behov, der er opstået i forbindelse med elevernes produktive færdigheder.

Disse øvelser falder desuden i tråd med de grammatikøvelser, eleverne møder i den skriftlige prøve.

Skriftlige eksamener i sprogfag

Kravet om at anvende en funktionel tilgang til grammatik afspejles i stigende grad i de skriftlige prøvesæt i sprogfagene, hvor der findes en kombination af strukturalistiske og funktionelle opgaver.

Der er ingen tvivl om, at prøvesættenes udformning og indhold har en afgørende indvirkning på lærernes didaktiske praksis (backwash-effekt), og det er således et argument i sig selv for også at praktisere en funktionel tilgang til grammatikundervisningen.

Eksaminanden skal finde og skrive 8 adjektiver fra teksten
Eksaminanden skal redegøre for anvendelsen af komma i de markerede eksempler
Syv sammensatte verballed er understreget: Eksaminanden skal forklare, om verballedet er i aktiv/passiv

Semantiske felter: Eksaminanden skal indplacere ord, der er betydningsmæssigt relateret og demonstrere forståelse for semantik i praksis
Benspænd i kommunikation: Eksaminanden skal anvende konkrete grammatiske områder i egen tekst, fx et foranstillet adverbialled, et verballed i udvidet tid, en sætning med et subjektsprædikat, hvor elevens anvendelse kræver en grammatisk paratviden
Billedbeskrivelse med benspænd: Eksaminanden skal producere en semantisk korrekt tekst med anvendelse af en række ord, der optræder i faste bøjninger, og som forudsætter viden om bøjningsmønstre og syntaks
Refleksion om grammatisk anvendelse: Eksaminanden skal i egen tekst fremhæve eksempler på forudbestemte grammatiske strukturer

Omlægning af egen praksis

Der kan være flere udfordringer i arbejdet med funktionel grammatik. Det er først og fremmest vigtigt, at man som faggruppe opnår en fælles forståelse af forskellen mellem en strukturalistisk og en funktionel tilgang til grammatikundervisningen, da der ofte er forskellige opfattelser af, hvad der udgør god grammatisk praksis.

Dette beror på den enkelte lærers opfattelse af god grammatikundervisning (teacher cognition), fx baseret på den grammatikundervisning man har modtaget på universitet, hvor grammatikundervisningen er et selvstændigt fag (fx Henriksen et al. 2020).

I pædagogikum får nye pædagogikumkandidater en introduktion til det kommunikative sprogsyn og en funktionel praksis, der ikke altid flugter med sproggruppens opfattelse af sprogdidaktik (PPP) (Fotos & Nassaji 2011, 4).

Meget taler således for, at faggruppen arbejder tæt sammen om at opnå en fælles forståelse for og tilgang til anvendelse af funktionel grammatik.

Det er oplagt, at faggruppen efteruddannes, så undervisningen bygger på et opdateret fagdidaktisk belæg. Fx kan man lave fagdidaktiske dage på skolen, hvor man inviterer oplægsholdere til at tale om funktionel praksis, diskuterer teori og laver forslag til hands-on øvelser.

Det er også oplagt at udarbejde fælles undervisningsmateriale med fokus på funktionelle grammatikopgaver og at deltage i kurser, der udbydes af BUVM og de faglige foreninger.

Konklusion

Der er mange fordele ved at nytænke sin grammatikundervisning og integrere funktionel grammatik.

For det første viser forskningen, at det giver højere læringsudbytte i form af øget sprogforståelse.

Det giver dernæst læreren mulighed for at arbejde på flere forskellige niveauer med den samme tekst (tekstanalyse, forståelse, ordforråd, grammatik), og dette flugter med læreplanernes fokus.

Endelig virker det motiverende for eleven, at sprog og indhold ikke behandles som to separate enheder, og at de tager udgangspunkt i elevens umiddelbare behov for at få løst en sproglig udfordring.

Det er vigtigt at anerkende, at der er en række udfordringer i forbindelse med en ny tilgang til sprogundervisningen, men det er ligeledes en pointe, at man ikke skal begynde forfra: Den eksisterende strukturelle tilgang kan fint praktiseres i kombination med den funktionelle.

Det er både-og med små eksperimenter, der langsomt åbner for ny praksis og nye refleksioner om egen sprogundervisning.

Yderligere information

Ovenstående tanker og refleksioner udspringer af forfatternes deltagelse i netværksprojektet "Grammatik i kontekst – et tværfagligt netværksprojekt på de gymnasiale uddannelser", som er finansieret af NCFFs udviklingspulje.

Netværket består af undervisere fra Tørring Gymnasium (stx), Vestjysk Gymnasium/Tarm (stx), Rybners (hhx) og Handelsgymnasiet i Aarhus (hhx).

Projektet har resulteret i en række artikler, der udforsker forskellige aspekter ved funktionel grammatisk praksis og med en række tilhørende praksiseksempler, der giver inspiration til, hvordan man kan praktisere funktionel grammatik i det daglige tekstarbejde i sprogundervisningen.

Projektet indeholder endvidere en række anbefalinger til en systematisk tilgang til efteruddannelse og faggruppesamarbejde.

Projektet afsluttes april 2023 og resultaterne publiceres efterfølgende på NCFFs hjemmeside.

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Pia Ballegaard Hansen, Rybners, og Claus Zedlitz, Aarhus Handelsgymnasium

Fotos, Sandra & Nassaji, Hossein. (2007). Form-focused Instruction and Teacher Education.Studies in honour of Rod Ellis. Oxford University Press.

Fotos, Sandra & Nassaji, Hossein. (2011). Teaching Grammar in Second Language Classrooms. Routledge.

Henriksen, Birgit, Fernandez, Susana, Leth Andersen, Hanne & Fristrup, Dorte. (2014). Fremmedsprog i Gymnasiet. Samfundslitteratur.

Henriksen, Birgit, Fernandez, Susana, Leth Andersen, Hanne & Fristrup, Dorte. (2020). Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Samfundslitteratur.

Willis, David & Willis, Jane. (2007). Doing Task-based Teaching. Oxford University Press.

Artikel