Artikel

Cirkellæsning af primærtekst i små bidder

Hjælp eleverne til fokuseret læsning af filosofiske primærtekster. Del teksten op og diskuter meningen med små dele ad gangen. 

Læsning af filosofiske primærtekster kan være svært at komme i gang med for en del elever. Hvis man læser teksten som beskrevet nedenfor, så får man både arbejdet med forståelsen af teksten og får aktiveret en filosofisk samtale om teksten.

Teksten bliver omdrejningspunkt for en samtale, hvor man læser og efterfølgende diskuterer indholdet af mindre tekstuddrag. 

 

Første skridt: Afslør alt

Det er lettere at finde pointen i en tekst, når man er sporet lidt ind på, hvad der kan stå i teksten. Derfor kan det være en god start på tekstlæsningen, at læreren først introducerer filosoffen, vedkommendes hovedpointer og de begreber, som er relevante, før man starter på selve læsningen.

Man kan illustrere pointer visuelt vha. tegnefilm, reality osv. eller benytte eksempler tæt på elevernes hverdag.

Hvis man fx vil læse en af Benthams tekster om utilitarisme, så kan en god start være at se dokumentaren Helliger målet midlet? på MitCFU.dk (DR Undervisning Filosofiske spørgsmål, DR2 26/04/2000.)

 

Andet skridt: Bid teksten over

Efter denne introduktion læser eleverne et mindre stykke tekst, som udfolder de allerede introducerede pointer. Læreren opdeler teksten i mindre stykker, fx på 3-5 linjer, og sætter en overskrift på hver tekstbid. 

Fx til en Bentham-tekst om utilitarisme kan nogle af overskrifterne være: 

  • Nytteprincippet
  • Opregning af lyst eller smerte for en handling - individ
  • Opregning af lyst eller smerte for en handling - en gruppe
  • Lykkekalkulen - en guide

Eleverne læser teksten i en cirkel på følgende måde. Læreren deler holdet op i mindre grupper. Hver gruppe får oversigten over de små afsnit med linjenumre og overskrifter og placerer sig i en cirkel og læser. Læreren kan deltage på skift i de forskellige læsecirkler og hjælpe med forståelsen. 

En person starter med at være oplæser. En anden person tager noter. Oplæseren læser første tekstbid. Gruppen oversætter i fællesskab tekstbidden til almindeligt sprog og diskuterer sig frem til meningen i tekststykket og finder evt. eksempler.

Notattageren skriver noter til hvert afsnit. Rollerne skifter med uret, og processen gentager sig, indtil alle afsnit er læst.

Når teksten er færdiglæst, finder hver gruppe i fællesskab frem til 2-3 hovedpointer fra teksten. Disse pointer tager de med til en opsamling på teksten.

 

Tredje skridt: Find eksempler

Eksempler eller cases er gode til at illustrere pointer. Hvis eleverne selv finder eksempler og forklarer, hvorfor de har valgt eksemplet, så husker de bedre. Læreren kan starte med at vise et par eksempler på, hvordan filosoffens tanker kan anvendes på hverdagseksempler. Derefter skal eleverne finde egne eksempler eller modeksempler. 

Relateret til Bentham kan det være en god ide at starte med hverdagseksempler frem for klassiske dilemmaer som den løbske togvogn. De klassiske dilemmaer er for svære at løse. Hverdagseksempler kan fx være: Er det ok at lyve om, hvor godt din veninde ser ud i en ny kjole? Er det ok at melde afbud til en barnedåb, fordi du er blevet inviteret til en 18-års-fødselsdag? 

 

Fjerde skridt: Brug skemaer

Et skema giver en god oversigt. Når teksten er læst og eksemplerne fundet, kan det være en god ide at lade eleverne udfylde et skema med hovedpointer og -begreber for hver læst filosof. Her kan man lade eleverne supplere med selvfundne citater fra teksterne, så de endnu engang vender tilbage til teksten. 

Et eksempel på et skema til læsningen af en Bentham-tekst er i vedlagte citatskema til Bentham til server en primærtekst i mundrette bidder.

 

Udfasning af støtten 

Støtten omkring tekstlæsningen kan man fjerne gradvist på forskellige måder. Man kan undlade at fortælle alt om filosoffen før læsningen. Eller bede eleverne om at selv undersøge, hvad filosoffen står for. Man kan give læsning af mindre stykker tekst eller citater for som lektier. Læreren kan sætte overskrifter på afsnit i en tekst, som eleverne har for hjemme. Eleverne kan selv finde overskrifter til afsnit, hvor læreren har givet stikord til indholdet.

Cirkellæsning kan man med fordel anvende med jævne mellemrum, da den fremmer dialog og får sat teksten i centrum. Læsningen kan evt. med tiden erstattes af en samtale i en cirkel, hvor eleverne benytter citater fra teksten eller eksempler og modeksempler, som de selv har fundet. 

 

Find mere inspiration

 

Kreditering

Marie Antonsen, Vesthimmerlands Gymnasium og HF,  i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.