Forskning og viden

Gymnasiereformen: Følgeforskningsprogram - 2. delrapport

Den anden delrapport fra følgeforskningen til gymnasiereformen viser, at mange af de overordnede intentioner med gymnasiereformen ligger i forlængelse af skolernes egne pædagogiske fokusområder og tiltag.

Rapporten beskriver, hvordan skolerne har grebet implementeringsarbejdet an og viser de første erfaringer med centrale initiativer i reformen.

 

Formål

Formålet med denne kvalitative statusrapport er at give et indtryk af de første erfaringer umiddelbart efter reformens ikrafttræden. Rapporten bygger på kvalitative data indsamlet på 8 skoler i september 2017. Resultaterne er udtryk for erfaringer og vurderinger på skolerne i september 2017, dvs. på et meget tidligt tidspunkt efter reformens ikrafttrædelse, hvor eksempelvis den første afvikling af de nye grundforløb endnu ikke var afsluttet.

 

Hovedpointer

  • Skolerne har i den første tid efter reformændringerne haft størst fokus på strukturelle forandringer, f.eks. indhold og skemalægning på grundforløbet og mindre fokus på de kulturelle forandringer, som reformen vil medføre.
  • På undersøgelsestidspunktet stod skolerne midt i afviklingen af de første grundforløb efter reformen, og undersøgelsen peger på en række både praktiske og pædagogiske udfordringer, herunder oplevelsen af et mere kompakt forløb og bekymringen for, at elevernes valg af studieretning påvirkes af sociale dynamikker.
  • Skolerne udtrykker, at de ser et behov for yderligere kompetenceudvikling på særlige områder. Eksempelvis i forhold til det nye brede kompetencemål karrierekompetencer, som en del lærere på forløbsskolerne har svært ved at omsætte i undervisningen.

 

Perspektivering

Denne rapport kan læse sammen med Gymnasiereformen: følgeforskningsprogram - 1. delrapport, der udgør en baselineundersøgelse for tiden før reformens ikrafttrædelse. De to rapporter tegner tilsammen et billede af skolernes udgangspunkt for at implementere reformen.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og er den første kvalitative del af undersøgelserne. Rapporten bygger på case-besøg på otte gymnasieskoler gennemført i starten af september 2017. Case-besøgene er gennemført to-tre uger efter skolestart i det første år med gymnasiereformen.

Rapporten knytter an til udvalgte resultater fra den kvantitative baselinemåling gennemført i foråret 2017. De kvalitative data giver dermed en nuancering og uddybning af nogle af de pointer, som fremgår af denne måling. Rapporten skal på den baggrund også ses som et afsæt for de efterfølgende analyser af reformens implementering, resultater og effekter på de otte skoler, som følges frem til 2021.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.