Gymnasiereformen: Følgeforskningsprogram - 5. delrapport

Formål

Formålet med rapporten er at gøre status på reformens hovedinitiativer samt skolernes arbejde med implementeringen heraf på alle fire gymnasiale uddannelser. Samtidig gør rapporten særlig status på arbejdet med indsatserne til styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer.

Gymnasiereformen fra 2017 indeholder en ambition om, at elevernes skriftlige kompetencer skal styrkes. I den forbindelse blev der både iværksat initiativer, der skal styrke elevernes kompetencer til at skrive større skriftlige opgaver, og initiativer, der skal styrke arbejdet med skriftlighed som en del af fagene. 

Hovedpointer 

• På tværs af de fire gymnasiale uddannelser er generel fremdrift i skolernes arbejde med at implementere reformens initiativer. Det gælder blandt andet ambitionen om bedre og kortere grundforløb på de treårige gymnasiale uddannelser, professionsretning og praksisorientering af hf-uddannelsen og arbejdet med at styrke og modernisere faglighed og almendannelse på de fire gymnasiale uddannelser.
• Evalueringen peger også på specifikke udfordringer. Det gælder i forhold til at integrere virkelighedsnære problemstillinger og sikre fagligt samspil i undervisningen på hf-uddannelsen. Rapporten viser også, at det kan være svært at nå igennem alle de faglige aktiviteter og det faglige stof, som eleverne skal i løbet af grundforløbet på de treårige uddannelser.
• På tværs af de fire gymnasiale uddannelser ses både positive og negative tendenser i elevernes faglige resultater, når studenternes karakterer i udvalgte fag før og efter reformen sammenlignes. Overordnet er der tale om mindre udsving. For eksempel er der en tendens til en lille positiv udvikling i mundtlig dansk A for alle fire gymnasiale uddannelser, mens der er negative tendenser for matematik B på stx og hhx og matematik C blandt hf-studenter. Nedgangen i karaktererne for matematik B for stx og hhx kan ifølge rapporten skyldes større ændringer i læreplanen, og at matematik B med reformen blev obligatorisk for størstedelen af eleverne.
• Rapporten viser, at der efter et tidligere dyk nu generelt er fremdrift i arbejdet med at styrke elevernes skriftlige kompetencer. Både lærere og elever giver udtryk for, at lærernes fokus på skriftlighed nu er på samme, relativt høje niveau som før reformen på alle fire gymnasiale uddannelser. Eleverne på stx, hhx og hf opnåede i gennemsnit også højere karakterer i de større skriftlige opgaver i 2020 end i de foregående år.
• Resultaterne viser et generelt højt trivselsniveau både før og efter reformen, hvor hf-eleverne dog i gennemsnit trives mindre godt end eleverne på de treårige uddannelser.
• Rapporten skal læses med et forbehold for, at såvel undervisning som afholdelse af prøver i 2020 er blevet påvirket af COVID-19-pandemien.

Faktaoplysninger

Rapporten er udarbejdet af Rambøll Management Consulting (Rambøll) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og er den femte ud af i alt seks delrapporter i følgeforskningsprogrammet om gymnasiereformen, som løber frem til 2021. Formålet med programmet er at gøre status over foreløbige resultater og fremdrift i implementering af reformen samt skolernes arbejde med at implementere reformen på de fire gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). 

Rapporten bygger på spørgeskemadata indsamlet i april og maj 2020 på 66 panelskoler samt case-besøg gennemført på 12 skoler i august og september 2020 – i det tredje og starten af det fjerde år efter reformens ikrafttrædelse.

Rapporten er udgivet i 2021.

Følgeforskningen sætter i hver delrapport fokus på et særligt tema, som i delrapport 5 er indsatserne til styrkelse af elevernes skriftlige kompetencer.