Forskning og viden
Anvendelse af digitale undervisningsmaterialer
Udgangspunktet for denne rapport har været en undersøgelse af, hvordan udviklede e-læringsprodukter bliver anvendt, og hvilke erfaringer lærere og kursister/elever har haft med produkterne.
Formål
Formålet med denne rapport er at fremlægge resultaterne af kvalitetsfølgegruppens empiriske undersøgelse af Projekt e-læring. Projektet har produceret og afprøvet 40 e-læringsprodukter inden for en bred vifte af fag på AVU, HF og det almene gymnasium.
Hovedpointer
- Undersøgelsen peger først og fremmest på, at det er væsentligt at arbejde med en udvidet forståelse af e-læringsprodukter. Det indebærer, at man ser på flere dimensioner af et produkt og ikke alene betragter det som et digitalt undervisningsmateriale.
- Undersøgelse viser, at det er meget relevant at arbejde målrettet med tilrettelæggelse af kommunikative rammer for undervisningsforløb. Det står klart at elever og kursister har et stort kommunikationsbehov i forbindelse med deres uddannelsesforløb, der til dels kan imødekommes gennem forskellige anvendelser af it.
- Der er et stort potentiale i at udvikle, hvad man kan betegne som teknologiske rammer for undervisningsforløb. Disse rammer skal udvikle en form for infrastruktur for kursisternes/elevernes og lærernes aktiviteter i et undervisningsforløb.
- I et didaktisk perspektiv, er der en pointe i at betragte undervisningsmaterialer, som bestående af mange parametre, der skal tænkes med, når lærerne skal tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning. I den sammenhæng er det væsentligt, at lærerne ser undervisningsmaterialer som en dynamisk størrelse, der kan bruges på forskellig vis i forskellige kontekster og dermed også anvendes af elever med forskellige faglige og sociale behov.
Find rapporten
Faktaoplysninger
Rapporten er udgivet af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet i 2013.
Kvalitetsfølgegruppen har foretaget empiriske undersøgelser bestående af 15 observationer af undervisning og 21 interviews (9 med lærere, 12 med elever/kursister).