Læringsmål og sammenlignende skrivedidaktik

Dette undersøges i to cases, hvor informanter er blevet bedt om at kommentere elevopgaver. Undersøgelsen viser, at lærerne fokuserer på den faglige diskurs, mens form og brug er underkommunikeret.

Formål

De gymnasiale uddannelser har ikke standardiserede læringsmål, som fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse med gymnasiet bliver således, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.

Hovedpointer

Undersøgelsen viser:

• At lærerne vægter, at eleverne anvender skriftsproget som medie til at reproducere den faglige diskurs, som de har fået den forelagt.
• Elevernes brug af faglige ressourcer i selvstændig vidensproduktion, holdningsudvikling og handleanvisning får ikke samme opmærksomhed.
• Artiklen konkluderer på den baggrund, at et fag- og skrivedidaktisk arbejde med at opstille konkrete læringsmål for faglig skrivning og for hvordan lærerne kan stilladsere eleverne til at anvende skrivning til at lære sig fag og til at udvikle fagligt baserede holdninger og fagligt baserede handleanvisninger, er nødvendigt.
• Det er nødvendigt i et dannelsesteoretisk perspektiv og foreskrives desuden af læreplanerne.

Find artiklen på gymnasieforskning.dk (PDF)

Faktaoplysninger

Artiklen er udgivet af Peter Hobel, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet i 2016.