Aktivitet

Brems toget i tide

Den 7. november 2011 bremsede et IC4-tog for et stopsignal, men standsede først 600 meter efter signalet og under 400 meter fra et foran holdende tog.

En konkret og faktisk problemstilling danner her udgangspunkt for en lille aktivitet på 120 minutter til fysik på til B- eller A-niveau. 

Aktiviteten tager udgangspunkt i hændelsen ved Marslev som anledning til at arbejde med gnidningskoefficienters betydning for bremselængder. Den bidrager til at udfylde det faglige mål i fysik B og A, om at eleverne skal ”kunne perspektivere fysikkens bidrag til såvel forståelse af naturfænomener som teknologi- og samfundsudvikling”.
 

1. Planlægning/overvejelser

Eleverne skal på forhånd være introduceret til gnidningskraft og gnidningskoefficient og gerne have udført måling af gnidningskoefficient. Endvidere skal eleverne være bekendt med lineær regression eller aflæsning af eller beregning af hældningskoefficient fra en ret linje og have kendskab til kinematiske formler. Forløbet er velegnet i slutningen af et forløb om kinematik.

 

2. Forløbets opbygning

Start med at regne på bremselængder for en bil, der bremser. Kinematik eller arbejdssætningen giver bremselængden udtrykt ved begyndelsesfarten g og gnidningskoefficienten.

Præsenter casen med fokus på den ulykke, der kun er få hundrede meter fra at ske. Udvælg og print evt. en avisartikel om hændelsen, som eleverne skal læse Fx denne https://www.dr.dk/nyheder/indland/ic4-tog-var-374-meter-fra-katastrofe.

Lav en klassediskussion, hvor eleverne kommer med deres umiddelbare bud på, hvordan det kan være, at toget ikke stoppede i tide.

 

Del nu opgaven ud og bed eleverne om at regne den parvist eller i små grupper:

 

Afslut med en fælles opsamling og diskussion af, hvad der teknologisk forårsagede problemet, og hvad man kan gøre for at tage hensyn til varierende gnidningskoefficienter: våde vejbaner, løvfilm på skinner etc.

 

3. Evaluering:

Følg op op på de faglige mål ved at bede eleverne skrive 2-3 pointer om fysikkens bidrag fra et uddrag af DTU-rapporten om Marslev-hændelsen.

 

Kreditering 

Produceret af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium og HF

 

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.