Artikel

Kunst og arkitektur: Lær eleverne selv at se

Læs om, hvordan man lærer eleverne at behandle kunstværker i undervisningen - og dermed også til mundtlig og skriftlig eksamen.

Formalanalysen er det basale, men i skriftlig sammenhæng skal eleven øve sig i at skrive informationerne sammen til en sammenhængende tekst. Betydningsanalysen skal bygge på formalanalysen, men eleven skal lære at inddrage viden om den periode, kunstværket stammer fra.

Et vellykket monumentforløb i de klassiske fag handler om at lære eleverne selv at se og at stole på det, de ser. Arkitektur og kunst taler til øjet. Spørgsmålet er, hvordan man som lærer kan få eleverne til selvstændigt at betragte, beskrive og bedømme antikke kunstværker. 

Undervisningen i billedsiden i de klassiske fag skal ikke blot vise eleverne de karakteristiske træk ved de antikke kunstværker og åbne deres øjne for den betydning, de har og har haft i forskellige perioder af Europas historie. Kunstgennemgangen skal også give eleverne en klar periodebevidsthed og nogle faste pejlemærker, de kan bruge, når de står over for en monumentopgave mundtligt eller skriftligt. Rent metodisk skal eleverne lære at gå systematisk til værks og at skelne mellem formalanalyse og betydningsanalyse.

Erfaringen siger, at en god formalanalyse baner vejen for en bedre betydningsanalyse. Man skal som lærer sætte tid af til at lære eleverne at beskrive, hvad de ser, før de kaster sig ud i allehånde teorier om kunstværkets betydning.

 

I gang

Kast i første omgang eleverne ud på dybt vand med et billede, de intet ved om. Begynd kronologisk fra arkaisk tid (700-490/480 f.Kr.) med fx Kleobis og Biton. Lad eleverne arbejde sammen i par eller grupper af tre, og bed dem brainstorme med hinanden om, hvad de særligt lægger mærke til. Saml op ved at lade ordet gå rundt med én iagttagelse pr. par/gruppe, så der fyldes mere og mere på. Skriv elevernes input op på tavlen eller i et fælles dokument efterhånden, som de kommer ind. Det vil hurtigt blive klart, at der er stort og småt mellem hinanden, og at der er tale om iagttagelser fra alle dele af skulpturen uden nogen form for struktur. 

 

Struktur på

Bed eleverne om at udfylde formalanalysen jf. nedenfor. Nogle elever er meget hurtige til at søge informationer på nettet. Det er vigtigt at understrege, at deres egne iagttagelser er vigtigere end informationer, de får fra andres beskrivelser og analyser. Man kan som lærer evt. give eleverne ét valideret link, de må kigge på. Send nu eleverne tilbage til arbejdet i par/grupper med denne struktur for formalanalyse:

 

Introduktion: Formalanalyse

Når I nu om lidt skal i gang med at beskrive og analysere, skal det ske på en systematisk måde. 

Det, I laver, kaldes en formalanalyse

I en formalanalyse ser man på skulpturens udformning (= dens “formsprog”). 

 

I skal undersøge følgende:

  • Billedkilde
  • Fundsted
  • Evt. nuværende opbevaringssted
  • Størrelse
  • Materiale
  • Kort identifikation af motiv: Hvad forestiller figuren?
  • Evt. bevaringstilstand (mangler der noget?)
  • Stillingsmotiv og bevægelse i kroppen: Hvordan står figuren? Hvor er vægten i statuen anbragt? Hviler den mere på det ene ben end på det andet, eller er vægten ligeligt fordelt? Er der bevægelse i fodstillingen? Fortsætter bevægelsen op i knæ, hofter, skuldre, arme, hoved? Er statuen primært dynamisk eller statisk?
  • Proportioner: Er de enkelte dele af kroppen i et naturligt størrelsesforhold til hinanden eller er der noget, der virker disproportioneret (= forkert i forhold til resten).
  • Muskelgengivelse: Hvilken muskulatur lægges der særligt vægt på? Er muskulaturen naturtro gengivet eller primitivt/stiliseret eller måske overdrevet?
  • Tøj: Er der gengivet tøj på eller ved statuen? Falder tøjet naturligt eller unaturligt? Danner folderne mønstre mere end at gengive de naturlige folder? Hvor meget af kroppen ser man gennem tøjet?
  • Ansigt: Proportioner, udtryk, er der “arkaisk smil” (= smiler statuen, som de normalt gør i arkaisk tid?), hvordan ser øjnene ud?
  • Hår og evt. skæg: Er der langt eller kort hår? Hvor naturtro er håret (og skægget) gengivet?
  • Statuens funktion: I arkaisk tid bruges statuer mest i to funktioner: Som gravstatuer eller som gave til guderne i forbindelse med en helligdom eller et helligt sted.

 

I skal i første omgang kun svare på det I kan se jer til ud fra billedet. Resten lader i ligge til senere (det er ikke så vigtigt som de iagttagelser, I selv kan gøre).

 

Betydningsanalyse

I betydningsanalysen skal eleverne med afsæt i formalanalysen afkode, hvilket budskab kunstværket har haft, fx hvilke idealer det giver udtryk for, og hvordan kunstværket hænger sammen med tanker og normer i den tidsperiode, værket stammer fra. Det kræver, at eleverne har adgang fx til en periodeinddelt kunsthistorieoversigt.

 

Fortsat periodearbejde

Eleverne kan i de følgende lektioner arbejde videre med samme skabelon for formalanalyse for øvrige perioder. Ved ét af de senere monumenter kan man som øvelse til de skriftlige opgaver i kunst bede elevgrupperne skrive en sammenhængende tekst i stedet for den skematiserede analyse.

Som pejlemærker anbefales:

  • Tidlig klassisk tid (490/480-450 f.Kr.): Kritiosdrengen
  • Højklassisk tid (450-400 f.Kr.): Spydbæreren af Polyklet
  • Senklassisk tid (400-ca. 330 f.Kr.): Hermes med Dionysosbarnet
  • Hellenistisk (efter 330 f.Kr.): Laokoongruppen

Herefter kan man supplere med én lektion med græsk kvindeskulptur, en lektion med romersk skulptur samt en til to lektioner med perspektiverende skulptur fra renæssancen, barokken, nyklassicismen og moderne tid. Disse lektioner behøver ikke at ligge i direkte tilknytning til den indledende periodegennemgang.

 

Peer-to-peer-evaluering

Eleverne kan lære meget af hinanden. Hvis man arbejder i Google Docs eller lignende fællesdokumenter kan man gøre det til en del af øvelsen, at eleverne for hver skulptur skal læse de andre elevgruppers besvarelse igennem og give individuel feed-back (med navn) i form af både en positiv kommentar og et åbent spørgsmål til overvejelse, hvis der er noget man savner eller undrer sig over. Man skal formulere sig hensynsfuldt. Denne form for evaluering kan bedst finde sted på mindre hold.

 

Kreditering

Elisabeth Nedergaard, Nørresundby Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU

I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.