Forløb

Forløb om dødsstraf i Danmark

Retsopgøret i 1945 var tæt forbundet med besættelsens konflikter, og repræsenterede således et kompromis mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen.

Formålet med forløbsforslagene er at synliggøre, hvor mange interesser, der er forbundet med et retsopgør efter en krig eller konflikt, og at sådanne juridiske processer netop er produkt af de politiske og historiske vilkår, snarere end universelle (almengyldige) og idealistiske værdier.

Retsopgøret i 1945 var tæt forbundet med besættelsens konflikter, og repræsenterede således et kompromis mellem de etablerede politikere og modstandsbevægelsen. Desuden er det historiske retsopgør i Danmark et eksemplarisk udgangspunkt for diskussioner af dødsstraffens dilemmaer.

Forløbet består af en række sammenhængende undersøgelser. Det kan gennemføres klassevis eller i grupper.

1. Undersøgelse af sammenhængen mellem Frihedsrådets pjece "Naar Danmark atter er frit" fra november 1943 og Straffelovstillægget af 1. Juni 1945 (Forræderiloven).

De vigtigste grundprincipper i begge er bestemmelsen om, at retsopgørets love havde tilbagevirkende kraft, og at der burde gennemføres minimumstraf på 4 år.



Undersøgelsen har til formål at demonstreremodstandsbevægelsens indflydelse på retsopgøret, men også at vise hvordan det lykkedes politikerne på et væsentligt punkt at lempe modstandsbevægelsens krav. Politikerne fik indskrænket den periode, hvor lovens tilbagevirkende kraft reelt skulle virke (§ 1). Desuden adskiller Frihedsrådets krav i 1943 sig på et afgørende punkt fra straffelovstillægget. Mens pjecen kun anbefaler livsvarigt fængsel, genindførte straffelovstillægget dødsstraffen (§ 3). På trods af at Frihedsrådets pjece anbefalede ”en øjeblikkelig Fængsling af alle nazistiske Elementer og en hurtig Anklage og Domfældelse”, blev det aldrig ulovligt alene at have været nazist. Derimod indeholdt straffelovstillægget en meget konkret anvisning på, hvordan landsforræderne skulle ”udskydes” af samfundet.

2. Undersøgelse af en eller flere af de, som blev dødsdømt ved retsopgøret.

Hvem var de dødsdømte? Og kan deres gerninger fortælle om, hvorfor det i sommeren 1945 oplevedes som retfærdigt at genindføre dødsstraffen? Eksempler på dødsdømte, som der findes omfattende materiale om, er Ib Birkedal Hansen, Grethe Bartram og Flemming-Helweg-Larsen (den første dødsdom).

3. Undersøgelse af debatten om retsopgøret

Hvilke punkter i straffelovstillægget blev kritiseret i samtiden? Og hvorfor?

Læs fx Hal Koch: Jeg anklager Rigsdagen! (1947) (Artiklen “Lever vi i et Retssamfund?”) PH xx, Se tekster. Det er en væsentlig pointe, at det krævede en meget stærk position i samfundsdebatten, at gå imod den folkestemningen.

4. Dødsstraffens udførelse

Der findes flere beretninger, der beskriver situationen, da dødsdommene skulle eksekveres. Selv på mange års afstand, er det ubehagelig læsning. Men de er en vigtig påmindelse om, at dødsstraf indebærer, at nogle skal begå drab på et andet menneske, og at det netop er mennesket, der bliver synlig for bødlerne i henrettelsesøjeblikket. Beretningerne, der følger med dette materiale, kan evt. læses højt af underviser eller elever, hvorefter eleverne i grupper eller plenum diskuterer, hvilke følelser og holdninger, beretningerne skaber hos dem (Se tekster).

5. Ekskursion til hhv. Undallslund Plantage eller Christiania/Christianshavns vold i København

I Undallslund Plantage (hvor der desværre ikke er synlige levn) foregik henrettelserne i den vestlige del af plantagen, der tidligere var militær område. I denne del af plantagen findes stadig et stort antal bunkers, som blev opført af den tyske besættelsesmagt.

I København findes derimod synlige spor efter henrettelserne, idet betonfundamentet for det skydeskur, der blev anvendt, stadig eksisterer. Resterne findes på 2. Redan – den næstøverste af voldanlæggets pilespidser på den tidligere Marinestation Holmen, i dag en del af Christiania.

Links

Kildetekster

  • Uddrag fra Frank Bøgh: Peter-gruppen. Tysk terror i Danmark (2004) (beretninger om henrettelserne på Christianshavn).
  • Ditlev Tamm: ”PH og retsopgøret”. I: Poul Henningsen dengang og nu: Lysmageren i et nyt lys. red. / Hans Hertel (2012),. s. 219-225.
  • Hal Koch: ”Lever vi i et Retssamfund?”. I: Jeg anklager Rigsdagen! (1947)

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.