Forløb om "Individuel erindring"

v. Sofie Lene Bak, lektor ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet

Formålet med forløbet er at give eleverne mulighed for arbejde med erindringsbegrebet og identificere forskellige erindringsformer. Eleverne kan arbejde individuelt eller i grupper.

Situationen omkring de danske jøders hjemkomst efter befrielsen er udgangspunktet for identifikation af en række erindringshistoriske problemstillinger: Hvordan formes vores erindring om fortiden? Hvad husker vi og hvad vil vi helst glemme? Hvilke konsekvenser har ”glemslens politik” for det enkelte menneske og for vores samfund?

Eleverne kan foretage to forskellige undersøgelser:

1. Foretage interviews med olde- eller bedsteforældre, der har selvoplevet erindring om den Anden Verdenskrig.

Formålet er en undersøgelse af sammenhængen mellem individuel og kollektiv erindring, og fokus er på ligheder i fortællinger og fortællemønstre på tværs af individuelle beretninger. Sådanne ligheder understreger, at de individuelle erindringer understøttes af den kollektive erindring om en begivenhed, idet denne tilfører mening og sammenhæng til den individuelle erindring. Forskningen viser, at den personlige erindring er mindre rettet mod det hverdagslige eller ”livshistoriske” - men derimod mod store og kendte personligheder, mod helte og forrædere, drama og tragedier. Med andre ord mere rettet mod de temaer, figurer og narrativer (fortællestrukturer), som genkendes fra den kollektive erindring.

Elevernes egne interviews kan sammenlignes på tværs eller fx med beretningerne i ”Barn af besættelsen - Kendte danskere fra Dronning Margrethe til Uffe Ellemann-Jensen fortæller” af Michael Muller. Der kan også benyttes indsamlede beretninger på Københavns stadsarkiv, eller lokale samlinger af beretninger.

Desuden kan eleverne sammenligne deres interviews med eksempler fra den kollektive erindring; det kan være politiske debatter om besættelsen (Hvad burde vi have gjort d. 9. april 1940?), film (hvilket billede af modstandskampen tegner fx filmen ”Flammen og Citronen”), tv (”Matador”), tegneserier (”Danmark besat”) og skønlitteratur (fx Hans Scherfig ”Frydenholm”).  

2) Foretage interviews med bedsteforældre og forældre om familiens fortællinger om den Anden Verdenskrig.

Hvilke fortællinger er gået i arv fra den generation, der levede under krigen? Formålet er en undersøgelse af den kommunikative erindring, og fokus er på de menneskelige erfaringer og historiefortolkninger, der videregives i familiehistorier. Hvad er det for livserfaringer og livsopfattelser, der kommunikeres i familiehistorierne? Undersøgelsen har desuden til formål at demonstrere, at selvom eleverne ikke har familiemedlemmer som har selvoplevet erindring om besættelsen, har familien efter al sandsynlighed en formidlet erindring, som måske endda kommer til udtryk i erindringspraksis, fx at sætte lys i vinduerne 4. maj (eller ikke gøre det).

I begge typer undersøgelser kan eleverne også interessere sig for ikke-erindringen. Hvad er det som ikke erindres? Hvorfor har mange familier sandsynligvis en historie om et familiemedlem, der var aktiv i modstandsbevægelsen, mens de færreste møder individuelle eller kommunikative erindringer om tyskerpiger, værnemagere eller nazister, selvom den statistiske sandsynlighed egentlig er større herfor?

Hvorfor fortæller de færreste om samarbejde, medløberi eller kujoneri?

I klasser med elever med anden etnisk eller national baggrund gives endvidere mulighed for undersøgelser af forskelle og ligheder i nationale kollektive erindringer. Er der fortællemønstre, der går på tværs af nationalitet?

Vigtige værker om erindringer om besættelsen

Palle Roslyng-Jensen: ”Små patrioter. Københavnske skolebørns erindringer om besættelsen”. I: Strenge Tider. København i krig og fred 1943-49/Historiske meddelelser om København 2006

Lene Eklund-Jürgensen: "Da bedstefar var dreng og Danmark var i krig". Almindelige danskeres erindringer og selvbiografier om Besættelsen 1940-45”, Fund og Forskning, Bind 53, 2014.