Artikel

Undersøgelse og nysgerrighed - AI chatbots i historie

AI og ChatGPT har aktuelt visse fejl og problemer. Men måske indvarsler AI alligevel en ny tid for undervisning og læring.
I det tilfælde: Hvad vil AI-chatbots kunne bruges til i historiefaget?

Sidst på efteråret 2022 blev ChatGPT lanceret, og undervisningsverdenen blev ramt af 2020’ernes “Sputnik-chok”.

Ingen - eller kun få - undervisere havde regnet med, at fremtiden med kunstig intelligens var så nær og potentielt ville få så store konsekvenser for deres fag og undervisning. Det viste sig hurtigt, at ChatGPT på trods af svipsere generelt er god til at svare på faktuelle spørgsmål, kan lave opgaveformuleringer og opstille problemstillinger samt diskutere historiske begivenheder. Faktisk ganske mange af de ting, som man gør i historiefaget.

Så hvad vil fremtiden bringe, når ChatGPT (eller en lignende og endnu bedre teknologi) kan give de fleste svar på historiske spørgsmål?

I denne artikel vil der blive argumenteret for, at undersøgelse og stimulering af nysgerrighed i endnu større grad vil blive gode og relevante didaktiske greb i fremtidens historieundervisning.

 

AI chatbots og historiedidaktik

AI chatbots (chatbots baseret på kunstig intelligens) kan ud fra et input i almindeligt sprog komme med et svar via en maskinlæringsmodel, som er bygget op ved at gennemgå millioner af tekster. Den indbyggede sprogmodel gør det nemt for brugerne at føre en samtale, der forekommer både realistisk og hjælpsom.

Man får umiddelbart serveret mange af de svar og oplysninger, som man har brug for. 

Siden ChatGPT blev lanceret, har man næsten hver dag på sociale medier set resultaterne af, hvordan lærere har leget med redskabet og opnået de vildeste resultater. Typisk fordi lærere har spurgt ChatGPT om noget og bedt den uddybe svaret eller uddybe dele af svaret - igen og igen. Eller man har måske bedt den om at omformulere eller udtrykke sig kortere eller længere eller i en anden form eller genre. Kort sagt har lærerne tilgået ChatGPT undersøgende. 

Det er min påstand, at vi i historieundervisningen skal gøre præcis det samme. Vi skal få eleverne til at undre sig og lade dem være nysgerrige og undersøge historien med AI chatbots (og de øvrige elever) som “samtalepartner”.

Den amerikanske professor i læring og teknologi Frank Bergdoll fremhæver i forbindelse med undervisning og læring med ChatGPT, at:

 

“Maybe it’s time for us to change the way we ask the question so that we are getting more out of the learning process that involves the human, what I mean by this is that instead of saying give me the answer to this mathematical problem, is what we have to do now - and what we should have been doing all along - is saying how do I apply this answer to a problem that I have that requires me to know this answer”

 

Det er lidt kryptisk formuleret og egentlig også rettet mod matematik, men det, som Bergdoll peger på, er - overført til historie - at vi skal arbejde på mellemregningerne, og hvordan vi når frem til svarene og de store konklusioner.

 

Undersøgende tilgange

Det skal vi gøre undersøgende. For når man netop kan få langt de fleste svar serveret på et fad, giver det ikke meningen at arbejde med klassiske spørgsmål og svar i historie. Processen kan derimod måske vendes om, så vi starter med svaret og derfra bevæger igennem svarets påstande og dimensioner.  

Hvis vi spørger en AI chatbot (fx ChatGPT) “Hvilke årsager var der til den franske revolution?”, så får vi en masse gode svar, fx økonomisk ulighed og kongelig misbrug af magt.

Det er så netop disse forskellige svar, som eleverne kan/skal undersøge og blive klogere på. Fx hvad ovennævnte kongelige magtmisbrug gik ud på. Hér får eleverne så igen et godt svar, at der fx var tale om skandaløse udgifter og uretfærdig beskatning. De elementer skal eleverne så undersøge igen osv.

 

Lad den indtage positioner

En sådan tilgang er meget åben og eksplorativ og måske endda også ret interessant og motiverende for eleverne. Det kan suppleres med at lade AI chatbotten indtage forskellige roller og/eller positioner, fx ved at lade chatbotten argumentere for eller imod en bestemt ting: “Find argumenter for, at korstogene var en god ting”. Eller man kan lade chatbotten argumentere for noget ud fra henholdsvis en socialistisk, liberalistisk eller konservativ (historiker-)position. 

 

En mere dialogisk tilgang

AI chatbots åbner måske også for en mere dialogisk tilgang til undervisning, især hvis dialogen med botten udvides til også at omfatte de øvrige klassekammerater og læreren. AI chatbots og kunstig intelligens behøver ikke at overflødiggøre bogen, som stadig kan bruges til at give samlede fortællinger/synteser og ikke mindst til at tjekke korrektheden og validiteten af chatbottens svar.

Undersøgelse af AI hallucinationer, deciderede fejl, den indlejrede bias i chatbotten og den herskende “bot-diskurs” er selvfølgelig også helt basisvigtige didaktiske aktiviteter. Kilde- og ikke mindst teknologikritik bliver derfor - parallelt med tilgange, hvor AI chatbots anvendes – centrale dimensioner af historiefaget.

 

Elevroller, lærerroller og AI chatbots

Hvis man inddrager AI chatbots i undervisningen, kan det anbefales at lade eleverne arbejde sammen i små grupper, så man netop får interaktion indbyrdes mellem elever, samt et fælles arbejde omkring chatbotten. Samtidig vil der også potentielt være flere vinkler og spørgsmål til chatbotten til stede.

Det må forudses, at lærerens rolle i større grad end tidligere bliver relations- og konsulentarbejde. Vi skal guide, støtte og lede elevernes arbejde med botten i undervisningen, samtidig med, at vi selvfølgelig skal forholde os kritiske overfor dens resultater. 

Endelig vil der stadig være en masse ting i historiefaget, hvor AI chatbots ikke giver svarene, men i bedste fald vil fremstå som en kvalificerende partner.

Det gælder fx i forbindelse med formidlingsopgaver og oplæg eller måske innovationsprojekter, hvor eleverne ikke skal reproducere eksisterende viden, men derimod sætte deres viden i spil på nye måder. Samtidig skal vi måske også arbejde mere med det menneskelige og alt det, som kunstig intelligens er mindre god til: moralske domme, følelser, kreativitet, affektion og indlevelse.

Det kan fx være gennem arbejde med multimodale produkter, video og skuespil. 

 

Nysgerrighed og motivation 

AI chatbots åbner op for en lang række af muligheder, hvor undersøgelse og nysgerrighed i høj grad kan blive læringens motor. Lærerens rolle som vidensformidler vil dog som tidligere beskrevet sandsynligvis blive mindre central.

Men læreren vil stadig have en afgørende rolle, især i forbindelse med understøttelsen af nysgerrighed og motivation. AI chatbots (især i fremtidige udgaver) åbner ganske vist en verden af nem tilgængelig viden, som giver mulighed for udforskning og undersøgelse, men det er ikke ensbetydende med, at det vil ske i praksis

 

Fri tilgængelig viden

Siden indførslen af internettet har næsten al viden været tilgængelig på nettet, men det har ikke betydet en decideret revolution i måden, hvorpå der undervises i historie. Og der er ikke kommet flere og mere motiverede elever, måske snarere tværtimod. 

I fremtiden bliver det derfor i høj grad også historielærerens rolle at stimulere nysgerrighed og undren, så eleverne vil være motiverede for at arbejde undersøgende.

 

Hjælp nysgerrigheden på vej

Det kan læreren bl.a. gøre gennem såkaldte triggers (Historielab.dk), som er en slags anslag eller appetitvækkere (typiske vilde/mærkelige historiske billeder, kilder eller videoer), der skal pirre elevernes nysgerrighed og hjælpe dem i gang med at arbejde med selvvalgte problemstillinger.

Men måske handler det nok så meget om, hvad læreren ikke skal gøre. Forskere i motivation og nysgerrighed, som bl.a. engelske Susan Engel, har fx peget på, at alt for kraftig lærerstyring mod bestemte læringsmål kan være dræbende for elevernes nysgerrighed og lyst til undersøgelse.

I praksis bliver det derfor afgørende at finde den rette balance mellem arbejdet med faglige mål og en mere undersøgende og fri tilgang. 

 

AI og eksamensformer

Endelig er det et åbent spørgsmål i hvilket omfang undersøgende tilgange med brug af netbaseret kunstig intelligens kan spille sammen med de eksisterende analoge eksamensformer i historie. Utallige undersøgelser viser således, at eksamensformer spiller en stor rolle for, hvordan der undervises i fagene - den såkaldte back wash effekt.

Sat på spidsen vil incitamenter til integration af AI chatbots i undervisningen være svækkede, så længe eksamensformerne er, som de er.  

 

Få mere inspiration

Du kan læse mere om digital dannelse i historiefaget her (emu.dk).

 

Kreditering

Denne artikel er udarbejdet af Lars Due Arnov, Gribskov Gymnasium og HF, i samarbejde med CFU


Anslag/triggere til tematikker om slaveriet og de Dansk Vestindiske Øer, Historielab 2018

Frank Bergdoll: “Revolutionizing Education with ChatGPT: How AI is Transforming the Way We Learn” 2023.
Karen Richter Hansen: “Backwash-effekt, plagiat og kreativitet”, Gymnasieskolen, august 2022.

Lars Due Arnov: ”Historieundervisning og it”. I Christian Vollmond og Allan Ahle (red.): Historiedidaktik,  Columbus, Kbh. 2017
Rebecca Gotlieb: Review: “The origins of curiosity in childhood by Susan Engel”, Learning & The Brain 2015.


I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.