Nyt fra fagkonsulenten i historie - oktober 2021

Hermed det første EMU-nyhedsbrev fra den nye fagkonsulent i historie. Jeg har været i gang siden august, og har allerede mødt en del af jer til historie-FIP-kurserne, der blev afviklet inden efterårsferien. Jeg ser frem til at møde endnu flere af jer til KS-FIP-kurset – eller ude i censorland i løbet af året. I er altid velkomne til at ringe eller skrive til mig, så bidrager jeg så godt jeg kan til afklaring, faglig sparring eller andet.

Om FIP

FIP-kurserne er ministerets årlige kurser, der skal skabe rammer om faglig opkvalificering i fagene, ligesom de udgør et bindeled mellem UVM og lærerne (og faggrupperne på skolerne) over det ganske land. Hvert år udstikker UVM et overordnet tema, og i år er det ’globale kompetencer’, som er den sidste i rækken af de kompetenceområder, der blev en del af de gymnasiale ungdomsuddannelser med 2017-reformen.

Sidste år blev et nyt FIP-koncept med aktionslæringsprojekter og et opsamlende FIP-kursus i foråret lanceret, og vi fortsætter konceptet i år, dog i en form, hvor aktionslæringsdelen kan vælges til, men ikke er obligatorisk. Man kan se resultaterne af og refleksionerne over sidste års interessante forløb i tre små artikler, der kan findes her på EMU – under FIP/ historie.

Da der ved den seneste status var for få tilmeldte til øst-holdet i FIP i Kultur- og samfundsfaggruppen, samles dette FIP-kursus i år til ét, som foregår 3/11-21 på Viby Gymnasium. Jeg og de to andre fagkonsulenter – Ditte Nørtoft Nielsen (samfundsfag) og Christian Vollmond (religion), glæder os til at se jer i Viby!
Program osv. kan som vanligt tilgås via GL’s hjemmeside, da det er GL, der tager sig af den organisatoriske del af kurserne.

FIP-kurserne i historie er som nævnt allerede afviklet på hhv. Marselisborg Gymnasium og Gl. Hellerup Gymnasium. Tak for jeres aktive deltagen!
De (fleste af) de forskellige indslag og workshops vil blive formidlet i små artikler, der i løber af året vil blive publiceret her på EMU’en.
Artiklen om aktionslæringsforløbet kommer af gode grunde først til foråret, når processen er afsluttet med det opfølgende aktionslærings FIP-kursus 28/4-22.
Dette kursus giver således kun mening, for de, der var til aktionslæringsworkshoppen på de ordinære historie-FIP-kurser her i efteråret 2021.

Om den nye eksamensform med hhv. 60/90 min. forberedelse

En af de ting, der blev ofret særlig opmærksomhed på historie-FIP-kurset var den nye eksamensform. Den har haft flere gennemløb allerede på hf-e, men er nu også i vid udstrækning blevet afprøvet på stx.
Det er for tidligt at konkludere noget ud fra karakterstatistikkerne – hertil er grundlaget for tyndt endnu.
BUVM har modtaget ganske få henvendelser vedrørende den nye eksamensform, og eftersom sådanne henvendelser oftest vil påpege kritik og problemer, er der noget der foreløbig tyder på, at formen fungerer.
Deltagerne på årets FIP-kurser i historie gav dog også deres besyv med i forhold til at indsamle erfaringer fra eksamensafholdelsen og censorarbejdet, og ud fra dette tegner der sig følgende billede (der selvsagt ikke har nogen form for statistisk signifikans, men dog er erfaringer fra mange skoler rundt i landet):

Overordnet har de fleste oplevet, at eksamenerne gik udmærket uden de store problemer.
De uenigheder og drøftelser nogle har oplevet i forhold til hvad der skal belønnes ligner i meget høj grad dem, vi kender fra den tidligere eksamensform også. Her må det slås fast, at bedømmelseskriterierne er og bliver de faglige mål, og det er dem, man må forholde sig til i drøftelserne. Det er i den forbindelse gavnligt at læse vejledningen til læreplanen grundigt inden eksamen, uanset om man skal ud som censor eller have sit eget hold op.

Mange lærere oplever, at eksamen har givet anledning til at overveje, hvordan undervisningen skal tilrettelægges fremover. Her oplever flere et øget behov for lidt mere skarpt vinklede forløb med tydeligere problemstillinger og en øget opmærksomhed på opsamlinger – alt sammen elementer, der kan støtte eleven når eksamen skal forberedes. Det faglige mål om, at eleverne skal kunne formulere historiske problemstillinger, er således ikke blevet mindre betydningsfuldt. Ligeledes oplever en del, at kravene til eleven om at kunne kontekstualisere, dvs. aktivt inddrage viden fra forløbet ved eksamen, i højere grad end tidligere er afhængig af elevens generelle studiekompetencer (noter, strukturering af stof i løbet af året osv.), samt den faglige hukommelse i det hele taget. Eleverne kan ganske enkelt ikke nå at læse denne type viden op i forberedelsestiden, ligesom de ikke kan bruge internettet. Det kan se ud til, at den nye eksamensform tydeligere belønner elevens mere vedholdende arbejde i det samlede forløb.

Også dette kan være et element i de måder lærerne kan tilrettelægge undervisningen fremover, ligesom det sætter andre rammer for de forventninger vi som censorer kan have til eleverne ved eksamen. Udfoldede og klare undervisningsbeskrivelser med tydelig angivelse af bearbejdet stof og problemstillinger er således fortsat et meget relevant element i eksamensforberedelsen for alle involverede parter – eleven såvel som læreren og censor.

Opmærksomheden på eksamenssættenes omfang er blevet skærpet hos mange lærere – det er ganske enkelt blevet endnu mere vigtigt at tælle anslag, men ’omfang’ handler også om kompleksitet i materialet. En tekst er ikke bare en tekst (forstået som et antal anslag) – og billedmateriale kan være ligeså komplekst og tidskrævende at bearbejde analytisk som skriftlige kilder. Idet der i forberedelsestiden ikke er adgang til opslag på internettet, men kun til almindelige ordbøger, stiller den nye eksamensform øgede krav til manchetter til kilderne og til glosering af ord, der ikke umiddelbart kan slås op. Manchetterne må ikke indeholde analytiske pointer, men det er vigtigt, at eleverne får de oplysninger der er nødvendige, for selv at kunne arbejde analytisk, fx angivelse af en persons erhverv eller status. Flere lærere har også gjort sig overvejelser om, hvorvidt sættene bør rumme mange mulige analytiske veje at gå, da forberedelsestiden er knap. Det er et relevant opmærksomhedspunkt, men bør altid ses i sammenhæng med den undervisning, der er foregået på de enkelte hold.

Jeg vil løbende samle op på de indhøstede erfaringer og refleksioner, bl.a. vi de fremtidige censorevalueringer.

Om Fagkonsulentens Forum – en mulighed for løbende sparring

For at sikre løbende kommunikation og sparring om den daglige undervisning og årets gang, har jeg i samarbejde med Historielærerforeningen arrangeret en række virtuelle åbne møder, hvor vi kan drøfte, det der er brug for. Det foregår den første torsdag i måneden kl. 16-17 via HLF’s hjemmeside. Tidspunktet er valgt, så de fleste vil have overstået deres undervisning, men dog stadig ligger inden for almindelig arbejdstid. Hele faggrupper er velkomne! Man skal oprette sig som bruger, men man behøver ikke være medlem af foreningen for at deltage. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig. Jeg har givet de enkelte gange en overskrift, men alle spørgsmål og emner er velkomne. Jeg håber at dette initiativ kan bidrage til øget klarhed og refleksion over vores fag i dagligdagen. Planen frem til januar ser således ud:

· ER ALLEREDE AFHOLDT: Torsdag d. 7. okt. 2021: Intro til faget – hvad har lærerne brug for at vende? Vi kunne fx komme ind på følgende: Hvad er et godt intro-forløb, og hvad skal man være opmærksom på i (skitserne til) planlægningen af det samlede historieforløb frem mod eksamen?

· Torsdag d. 4. nov. 2021 KS-eksamen (fler- og enkeltfaglig) – hvad har lærerne brug for at vende? Vi kunne fx komme ind på følgende: Hvad er rammerne om og udfordringerne ved eksamenssæt, spørgsmål og afvikling af den enkeltfaglige historieeksamen og historiedelen i den flerfaglige KS-eksamen?

· Torsdag. d. 2. dec. 2021: SRP/SSO – hvad har lærerne brug for at vende? Vi kunne fx komme ind på følgende: Hvad skal vi være opmærksomme på i arbejdet med elevernes problemformuleringer og lærernes opgaveformuleringer, hvordan sikrer vi, at problemstillingerne er historiefaglige (nok) og hvordan kan vi lægge op til den mundtlige SRP-eksamen?

· Torsdag. d. 6. jan. 2022: DHO/ HO – hvad har lærerne brug for at vende? Vi kunne fx komme ind på følgende: Hvad er et godt DHO/HO-forløb, hvilke materialer egner sig og hvordan kan man arbejde med elevernes faglige skrivning?

Om rammerne for eksamensafvikling

I skrivende stund er rammerne for eksamensafvikling gået tilbage til de normale regler, som de var inden de store covid-relaterede nedlukninger. Med mindre der træffes andre politiske beslutninger på området, er det således de almindelige regler vi kører efter nu.

God arbejdslyst derude – og husk I altid er velkomne til at henvende jer!

De bedste hilsner

Karen Steller Bjerregaard