Forløb

Det moderne Japan mellem samuraier og verdenskrige

Hvordan kunne Japan blive den stærkeste ikke-europæiske imperiemagt i starten af 1900-tallet, og hvordan fremstilles landets dramatiske historie i nutiden? Find et forløb med fokus uden for Europa og USA her.

Anslået tidsforbrug: 9 moduler à 90 minutter

Forløbet har Japans modernisering i sidste halvdel af 1800-tallet og dets imperialistiske politik i første halvdel af 1900-tallet som sit fokus. Der inddrages en række kernestofområder og faglige mål fra læreplanen for historiefaget på A-niveau.

Forløbet fokuserer på Japans modernisering, og der inddrages også et blik på Japans præmoderne feudalsamfund, Japans imperialistiske ageren i Østasien og dets involvering i begge verdenskrige.

I forbindelse med 2. Verdenskrig arbejder eleverne bl.a. med historiebrug og erindringen om krigen i efterkrigstidens Japans.  

 

Planlægning/overvejelser  

Forløbet er udtænkt til at kunne imødekomme læreplanens krav om geografisk spredning af undervisningsforløbene uden for Europa og USA. Forløbet egner sig også til tværfagligt samarbejde med både religionsfaget og samfundsfag.

Tværfaglige tematikker med religionsfaget kunne være Shinto-religionen og kulten omkring den japanske kejser, og de oplagte forbindelser til samfundsfag kunne være international politik med fokus på Østasiens aktører, magtbegreber, sikkerhed og konflikter.

Her kunne Japans forhold til dets nabolande være oplagt at inddrage med historiske perspektiver som baggrund. 

unpublished

Moduler

Her finder du de 9 moduler.


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om shogunatet, samurai-klassen, daimyoer og Japans forhold til omverdenen.  

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Eleverne arbejder med lektiestoffet og træner nye begreber og fænomener fra Japans præmoderne historie vha. ”Margretheskålsøvelsen”: Eleverne trækker (evt. selvproducerede begrebskort) og forklarer disse for hinanden i grupper efter tur. Øvelsen kan inddeles i tre runder:

  • I første runde må eleverne forklare med hele deres ordforråd.
  • I anden runde må de kun bruge ét ord til at forklare med.
  • I tredje og sidste runde må de kun bruge mimik og fagter.

Sæt et klart tidsinterval for hver runde. Der samles op på de væsentligste begreber og fænomener i lærerstyret fælles dialog på tavlen.  

Anden halvdel af modulet: Eleverne inddeles i to hovedgrupper. Den ene gruppe læser og analyserer en kilde om europæernes syn på japanerne. Den anden gruppe læser og analyserer en kilde om japanernes syn på europæerne. Begge kilder skal tage udgangspunkt i de første møder mellem europæere og japanere i 1500- og 1600-tallet.

Kilderne kan findes på nettet eller i lærebøger om Japan. Se referencer nederst på siden. Læreren formulerer analytiske spørgsmål/problemstillinger til begge kilder eller lader eleverne formulere disse selv i forbindelse med det analytiske arbejde. Opsamling på pointer fra analyserne foregår i fælles dialog på tavlen.


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om japansk ”identitetspolitik” i løbet af 1700-tallet, svækkelsen af styret i Japan i løbet af 1800-tallet og de ”ulige traktater” med udenlandske magter. 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Eleverne udvælger centrale pointer fra lektiestoffet sammen med deres sidemakker. Fokus for udvælgelsen er årsagerne bag den historiske udvikling i Japan fra ca. 1800 til 1868. Der kan samles op ved lærerstyret fælles dialog.

Klassen/holdet ser i fællesskab udsendelsen Japans historie (3), Barbarerne vender tilbage (2011, Desnoo, DR Kultur). Se den her via kp.mitcfu.dk. Fokusér på minuttallene 40-53 om den amerikanske ”åbning” af Japan i 1853. Visningen underbygger tidligere pointer fra modulet med visuelle billeder.    

Anden halvdel af modulet: Her arbejder eleverne med opfattelsen af kejserinstitutionen og den mytiske forståelse af denne ved at læse og analysere kilden Solgudindens sande tradition af Motoori Norinaga (1786).

Læreren udvælger et analytisk fokus for arbejdet med kilden, fx fremstillingen af kejserriget som noget exceptionelt. Kilden kan findes på nettet eller i lærebøger om Japan. Se referencer nederst.


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om Meiji-kejserens reformer og modernisering af Japan, samt Japans begyndende imperialistiske udenrigspolitik i slutningen af 1800-tallet. 

 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Eleverne arbejder med at forstå konsekvenserne af Meiji-kejserens reformer ved at fokusere på forandringerne for forskellige sociale grupper og aktører. Oplagte grupper er shogunen, kejseren, udlændinge og samuraierne.

Fokus er at beskrive disses status og funktioner før, under og efter reformerne. Arbejdspapir eller lignende udarbejdes evt. i skematisk form af læreren. Se den vedhæftede fil: “Før, under og efter det historiske brud” (Handout udarbejdet af Christoffer Hegner).

Målet med aktiviteten er, at eleverne kan indblik i omfanget af reformerne for det japanske samfund. 

Anden halvdel af modulet: Eleverne får udleveret historieteoretisk materiale om begreberne brud og kontinuitet som læses i modulet. Det teoretiske materiale bruges som fundament for en diskussion af Meiji-kejserens reformer.

Eleverne skal diskutere, hvilke af reformerne der kan kaldes for et brud, og hvilke der kan karakteriseres som en kontinuitet. 


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om Japans krige med Kina i 1894-95 og Rusland 1904-1905. 
 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Læreroplæg om begrebet imperialisme. Herefter arbejder eleverne med lektiematerialet ud fra problemstillingen “Hvordan kan man anskue Japans ageren i krigene med Kina og Rusland som et udtryk for imperialisme?"  

Anden halvdel af modulet: Her læser eleverne historieteoretisk materiale om analyse af billeder som historiske kilder, fx den ikonografiske analysemodel. Herefter analyseres billedkilder fra Den Russisk-japanske Krig ved brug af den ikonografiske analysemodel.

Billedkilderne kan oplagt være propagandabilleder fra de to parter i krigen, som viser parternes opfattelse af hinanden. 


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om den indenrigs- og udenrigspolitiske udvikling i Japan i fra 1910’erne og frem til 1930. Fokus er særligt på demokratiseringen, zaibatsuernes indflydelse og Japans plads i det internationale politiske system efter 1. Verdenskrig. 
 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Eleverne arbejder med lektiestoffet og træner nye begreber og fænomener fra lektiestoffet og de foregående moduler vha. ”Margretheskålsøvelsen” (se samme øvelse fra modul 1). 

Anden halvdel af modulet: Klassen/holdet kan i fællesskab se de første 14 minutter af udsendelsen “Japan: Storhed og fald (1)”, Discovery Channel, 2013. Se den her via kp.mitcfu.dk.

Et fokus for eleverne under fremvisningen er at overveje, hvilke indtryk udsendelsen giver af Japans forhold til omverdenen og særligt vesten. Lav en kort opfølgende fælles opsamling på dette fokus. 

Eleverne arbejder dernæst analytisk med kilden Loven om opretholdelse af den offentlige orden (1925) ud fra problemstillingerne "Hvem var loven specifikt rettet imod?" og "Hvilke konsekvenser kan loven have haft for det japanske samfund?"

Alternativt formulerer eleverne selv deres egen problemstilling til kilden. Eleverne skal i deres analyse inddrage relevante kildekritiske nedslag. Kilden kan findes på nettet eller i lærebøger om Japan. Se referencer nederst.


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om den japanske besættelse af Manchuriet i 1930’erne. 

 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Modulet indledes med at aktivere elevernes viden fra lektien ved at lade dem svare på problemstillingen “Hvilke interesser havde Japan i Manchuriet?” individuelt.

Herefter sammenligner de deres svar med sidemanden før en fælles lærerstyret opsamling. 

Klassen/holdet kan i fællesskab se minuttallene 35-43 af udsendelsen Japan: Storhed og fald (1), Discovery Channel, 2013 (Binns, 2013). Se den her via kp.mitcfu.dk. Et fokus for eleverne under fremvisningen er at overveje, hvilket indtryk udsendelsen giver af Japan i 1930’erne.  

Anden halvdel af modulet: Eleverne læser og analyserer kilden Den kommende generation i Taishoperioden og fremtiden for Japans imperium (1916) af Tokutomi Iichiro. Kilden kan findes på nettet eller i lærebøger om Japan. Se referencer nederst.

Eleverne sættes i grupper til at formulere en relevant problemstilling til kilden, som de efterfølgende skal svare på.

Eleverne prøver, hvis der er tid, at omsætte deres problemstillingsarbejde til et meme.


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om Japans krig mod Kina 1937-1945 og Japans deltagelse i 2. Verdenskrig.

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Eleverne sættes til at lave en tidslinje over Japans engagement i krigen mod Kina og landets deltagelse i 2. verdenskrig.

Et værktøj til dette kan være ReadWriteThink. Her kan eleverne lave deres tidslinjer og eksportere dem som enten PDF-filer eller ved at tage et screenshot af deres tidslinje.

Arbejdet kan samles på en virtuel tavle eller i et digitalt noteprogram.   

Anden halvdel af modulet: Eleverne læser historieteoretisk materiale om begrebet kollektiv erindring eller får begrebet præsenteret af læreren.

Herefter undersøger eleverne den amerikanske kollektive erindring om krigen mod Japan ved at lytte til og analysere rapnummeret Kenji (2005) af den amerikanske gruppe Fort Minor. Stemmen på nummeret tilhører gruppens japansk-amerikanske medlem Mike Shinoda. Nummeret findes bl.a. her på youtube.com.

Elevernes fokus rettes mod at afkode fortællingen i teksten og kildens tendens samt at diskutere, hvordan nummeret kan være med til at påvirke den amerikanske kollektive erindring om krigen mod Japan.  


Lektie

Relevant lærebogsmateriale om japanske erindring og fortolkning af krigen mod Kina og deltagelsen i 2. verdenskrig og dens udfald. 

 

Aktiviteter

Første halvdel af modulet: Væsentlige begreber som revisionisme og negationisme gennemgås fælles indledningsvis.

Herefter ser klassen/holdet i fællesskab udsendelsen Japanske krigsforbrydelser, DR Kultur, 2014 (Izumitani, 2014). Se den her via kp.mitcfu.dk.

Fokusér på de første 30 minutter, der handler om japanske voldtægter og fænomenet ”trøstekvinder”, hvilket kan være et oplagt fokus sammenkoblet med lektiematerialet.

Et fokus for elevernes observation er spørgsmålet om, hvordan udsendelsen portrætterer nutidens japaneres viden om og holdning til forbrydelserne i krigen mod Kina.

Anden halvdel af modulet: Eleverne deles op to hovedgrupper. Hver gruppe læser to forskellige japanske udlægninger af Japans handlinger i krigene. Den ene udlægning er kilden Stillehavskrigen (1968) af Saburo Ienaga, og dens modpol er Hvordan man ser på begivenhederne i Nanjing (1997) af Fujiwara Akira. Kilderne kan findes på nettet eller i lærebøger om Japan. Se referencer nederst.

Et fælles analytisk fokus for arbejdet med begge kilder er, hvordan de udtrykker den kollektive erindring og identitet i Japan.

Her trækker eleverne på deres viden fra modul 7.

Eleverne kan også inddrage perspektiver til andre lande, hvor erindringen om perioder i historien er karakteriseret af noget lignende. 


Aktiviteter

Læreren laver et repetitionsspil med en række spørgsmål om forløbets indhold.

Spillet kan udfærdiges med en spilleplade, hvor eleverne kan slå med terninger om at rykke frem på pladen via korrekte svar på pladefelternes spørgsmål.

Se det vedhæftede eksempel “Meiji-spillet” (udarbejdet af Christoffer Hegner).

Eleverne kan også selv lave spørgsmål til hinanden i stil med quiz-og-byt-konceptet.  


Kreditering 

Christoffer Hegner, Gl. Hellerup Gymnasium, i samarbejde med CFU.


Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie (Columbus, 2017)

Annette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest (Systime, 2011).

Christian Lund og Brian Dupont Larsen: På sporet af historien (Gyldendal, 2019)

Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan (Pantheon, 2011)


I samarbejde med:

Materialet er udarbejdet af Centre for Undervisningsmidler (CFU) - en del af af Danmarks Professionshøjskoler.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.