Fortællinger om fortiden – slavenarrativer

Introduktion til flerperspektivisk undervisning 

Med udgangspunkt i slavenarrativer, der er tidligere slavers nedskrevne erindringer, vil dette forløb introducere eleverne til en flerperspektivisk tilgang til fortiden, altså: ”Fortællinger om fortiden”. Disse fortællinger er forskellige slavenarrativer af afrikanske slaver, men også samtidige abolitionist-tekster og politiske taler, som repræsenterer kolonimagterne. De sidste moduler lægger op til en flerperspektivisk diskussion af nutidens kamp om historien i form af den offentlige debat – i Afrika og i Danmark – om monumenter med tilknytning til slaveriets historie. Forløbet tager altså udgangspunkt i afrikanske slavenarrativer og lever dermed op til kernestofkravet om, at ”mindst ét forløb skal tage udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.” 

Didaktisk er der tale om et konstruktivistisk-inspireret forløb, som bl.a. har fokus på følgende faglige mål: 

• ”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende 
• ”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie” 

Af kernestof berøres bl.a. desuden:

• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie 
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Modul 1: Introduktion til livshistorier 

Problemstilling: Hvilke fortællinger konstruerer vi om os selv og vores egen fortid? 

Materiale: Et opslag om ”mikrohistorie” fra en metodebog til historiefaget + et eksempel på en kort livshistorie (find eventuelt én på danmarkshistorien.dk).

Aktiviteter og arbejdsformer: Eleverne har hjemme læst et eksempel på en livshistorie og skal nu i grupper diskutere kontaktfladen mellem den lille og den store historie. Hvilke skæringspunkter er der, og hvilke konsekvenser har den store historie haft for den lille historie? Dernæst skal de diskutere, hvilke begivenheder livshistorien fremhæver, og hvilke vi ikke hører så meget om? Det kan føre frem til en refleksion over livshistoriens karakter af at være en konstruktion: Hvilke begivenheder og tanker tager vi med, hvilke udelader vi, og hvilke konsekvenser har det for vores syn på omverdenen og på vores egen identitetsdannelse?
I anden halvdel af modulet skal de selv skrive deres egen livshistorie. Modtageren er en avis, en Facebookopdatering eller bare til dem selv. 

Modul 2: Overblik over Vestafrika og slaveriet i Vestafrika

Problemstilling: Hvad kendetegnede Vestafrika og slaveriet i Vestafrika i 17-1800-tallet? 

Materiale: Læsestof om Vestafrikas historie på nettet eller i bøger, og om de to former for slavegørelse: afrikansk slaveri og transatlantisk slaveri. Desuden kilder, der kan belyse slaveriet ud fra et europæisk perspektiv.

Dokumentaren Afrikas kongedømmer (på mitcfu.dk).

Aktiviteter og arbejdsformer: Første halvdel af modulet: For at få overblik over Vestafrika og slaveriformerne arbejder eleverne med skemaer og tidslinjer. Eleverne kan også se eller tegne kort, hvor de afrikanske kongedømmer og europæiske fort er indtegnet med årstal. Desuden kan eleverne se et afsnit af ‘Afrikas kongedømmer’ på mitcfu.dk, der formidler historien fra afrikanske perspektiver (se f.eks. afsnittet om ‘Ashanti-riget’).

I anden halvdel af modulet laver eleverne kildeanalyser af de europæiske kilder. 

Modul 3: Slavenarrativer

Problemstilling: Hvad kan slavenarrativer fortælle om slaveriet? 

Materiale: Olaudah Equianos narrativ og James Albert Ukawsaws narrativ. Begge materialer findes i en oversat version øverst på siden her.

Som supplerende stof kan læreren inddrage: BBC4 - The Extraordinary Equiano 2005 

Aktiviteter og arbejdsformer: 

• Læreren henviser til læsning om mikrohistorie fra modul 1. 
• Eleverne skal læse og gengive indholdet i uddragene fra de to ovennævnte narrativer.  
• Eleverne skal sammenligne de to narrativer: Hvad fortælles om de afrikanske samfund og hvad fortælles om slaveriet? 
• Eleverne kan under læsningen af narrativerne evt. arbejde med brug af fortidsblik: Historisk empati versus presentisme (jf. den norske historiedidaktiker Erik Lund). 

Modul 4: Slave-narrativer som vidnesbyrd 

Problemstilling: Hvilke genrekendetegn besidder slavenarrativet, og hvilken betydning har det for narrativets virkningshistorie og for vores opfattelse af det som en troværdig kilde til fortiden? 

Materiale: Equianos narrativ, James Albert Ukawsaw (jf. modul 3) + baggrundskapitlet ”Vidnesbyrdlitteraturen” fra bogen At skrive Holocaust af Morten Lassen 2011. 

Aktiviteter og arbejdsformer: Eleverne skal sammenligne de to slave-narrativer med henblik på at finde eksempler på: genrekendetegn, efterrationaliseringer, rekonstruktion/konstruktion, udeladelser og overdrivelser, samt en diskussion af afsenders troværdighed og modtagers betydning. Eleverne skal på baggrund af en kildekritisk analyse kunne opstille forskellige problemstillinger i forhold til det funktionelle kildebegreb.  Endelig vil man med fordel kunne inddrage ”Tre historikere om Equiano” for at få endnu flere perspektiver på fortiden.

Modul 5: Slavenarrativets virknings- og brugshistorie

Problemstilling: Hvilken virkningshistorie har slavenarrativet haft fra 1800-tallet til i dag? (to nedslag eller flere) 

Materiale: Forslag til intro: Kendrick Lamar: King Kunta

Uddrag fra Frederick Douglas “En slaves beretning” (især efterskriftet), og klip fra filmatiseringen (1977) af Alex Haleys Rødder

Inddrag eventuelt artiklen “Tilbage til TV-seriernes rødder” om relanceringen af Rødder i 2016. Af- Kristian Lindberg, Berlingske 30/5 2016. 

Eventuelt Marcus Garveys ”Back to Africa”-tale 1921

Aktiviteter og arbejdsformer: Første halvdel af modulet har fokus på abolitionisme og Frederick Douglass.

Eleverne skal starte med at finde viden om Frederick Douglass på nettet. Herefter skal de undersøge, hvilken position han har i offentligheden: Hvilke monumenter, skoler, biblioteker er opkaldt efter Douglass?

Til sidst skal eleverne læse efterskriftet til Douglass’ “en slaves beretning” og vurdere slavenarrativets rolle i den abolitionistiske sag.

I anden af halvdel af modulet er der fokus på populærkulturelt historiebrug og tv-serien “Rødder”. Eleverne arbejder med klip fra selve serien og med tv-selskabets præsentation af “Rødder”. Eleverne skal i grupper diskutere filmens fremstilling af slaveriet i lyset af, at der er tale om en Hollywoodproduktion: Hvilke filmiske virkemidler der er i spil? Hvordan skildres Afrika? Hvordan adskiller den populærkulturelle fremstilling sig fra vidnesbyrdet? Hvilke etiske problemstillinger rejser Hollywood-filmatiseringen? Hvilket perspektiv på fortiden giver denne tilgang i forhold til den mere videnskabelige?

Man kan eventuelt afrunde med panafrikanisme (Marcus Garvey).

Modul 6: Kampen om fortiden: Monumenterne i Afrika 

Problemstilling: Hvordan erindres og bruges slavefortiden i Vestafrika i dag?

Materiale: Erindringssteder og forskellige former for brug af erindringsstederne

Interview med Momodou Camera (herboende gambianer, 2021)

Aktiviteter og arbejdsformer: I dette modul indledes med et læreroplæg om en flerperspektivisk tilgang til fortiden, og om hvordan en række monumenter og erindringssteder i dag i Vestafrika er genstand for en kamp om fortiden. Til at belyse de forskellige perspektiver på fortiden anvendes interviewet med den herboende gambianer Momodou Camera.

Efter oplægget vil eleverne i grupper kunne arbejde med analyse af forskellige vestafrikanske erindringssteder, fx Cape Coast Castle og Kunta Kinteh Island. Opgaven kunne være en analyse af erindringsstedet og kampen om fortiden gennem erindringsstedet.

Modul 7: Kampen om fortiden: Monumenterne i Danmark 

Problemstillinger: Hvilke monumenter findes der i Danmark om slaveriet, og hvilke fortællinger bærer de med sig? Hvad siger de om fortidens syn på slaveri, og hvilke erindringspolitiske kampe giver de anledning til i dag? Skal Danmark sige undskyld?

Materiale: Læs en baggrundstekst hjemme om erindringshistorie og erindringspolitik. Find Lars Løkke Rasmussens tale ved 100-året for overdragelsen af de Vestindiske Øer: ”We cannot undo the past”.

Desuden diverse monumenter og erindringssteder i Danmark, fx statuen “I am Queen Mary” og statuen “Freedom”.

Aktiviteter og arbejdsformer: Med dette modul perspektiveres forløbet til dansk slavehistorie og til den aktuelle danske debat om fortiden som slavenation. Et godt sted at begynde kunne være en analyse i grupper af statuen “I am Queen Mary” (foran Vestindisk pakhus) som erindringssted. Det er også oplagt at inddrage sænkningen af busten af Frederik d. 5. af kunstnergruppen Anonyme Billedkunstnere.

Som en afsluttende evalueringsseance til forløbet kan klassen opdeles i “tilhængere” og “modstandere” af, at Danmark skal sige undskyld. Eleverne skal øve sig i at komme med argumenter for deres respektive holdning og efterfølgende sætte argumenterne i spil overfor hinanden

Kreditering

Morten Lassen og Niels Nøddebo Petersen, KVUC, i samarbejde med CFU